Flekskunder famler i mørket

Realkredit Danmark anbefaler kunder med flekslån at overveje at fast låse renten allerede nu, men flere sår tvivl om, hvorvidt det er en god idé.  

Skal man beholde fuglen i hånden eller gå efter de ti på taget? Den korte rente kan låses fast nu, eller man kan vente og se, om den er lavere til december. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Christian Als

Mere end 15.000 boligejere og kunder hos Realkredit Danmark har valgt at sige ja tak til tilbuddet fra Danske Banks realkreditinstitut om at fastlåse renten på deres rentetilpasningslån. Det svarer til godt ti procent af det samlede antal kunder med flekslån.

Boligejere med rentetilpasningslån med et års løbetid får normalt fastlagt renten under decembers auktioner over obligationerne. Her fastlægges renten for det kommende år.

Men det er blevet stadigt mere almindeligt, at realkreditinstitutterne tilbyder deres kunder – mod betaling, naturligvis – at fastlægge renten tidligere. Det er imidlertid langt fra sikkert, at det er en god idé:

»Det er umuligt at spå om renten, selv om nogle påstår at kunne spå ud fra en tvivlsom rentekurve. Jeg kalder det for en plat/krone-situation – måske er du heldig, måske ikke,« siger lektor i finansiering og ekspert i danskernes boligøkonomi Jens Lunde fra Copenhagen Business School.

Venter ikke stigning

Realkredit Danmark oplyser, at det i fredags var muligt at fastlægge næste års rente på 2,57 procent for lån med et års løbetid. Det er en halvering i forhold til dette års renteniveau.

Men der er mulighed for, at renten ender under dette niveau. Derfor anbefaler BRFkredit ikke deres kunder at låse renten fast i dag.

»Det vil nemlig betyde, at man hos os skal betale en rente på 2,8 procent i den sidste del af 2009 og hele 2010. Det er en del mere end de tæt ved to procent, man vil få i rente på F1-lån, hvis renten holder sig på det aktuelle niveau året ud. Der skal altså en ret stor stigning i renten til, som vi tilmed ikke ser lige om hjørnet, før det kan blive en god forretning, at fastlåse ens ydelse nu,« siger seniorøkonom i BRFkredit, Mikkel Høegh.

En rente på 2,8 procent i stedet for 2,0 procent betyder, at der skal betales 8.000 kroner mere i ydelser før skat på et lån til én million kroner om året.

Men hvorfor tilbyder realkreditinstitutterne overhovedet et fastlåse renten på skæve tidspunkter? Som altid er svaret enkelt: Fortjeneste.

»Der er altid omkostninger forbundet ved at tegne en forsikring,« siger lektor Jens Lunde.

En slags forsikring

Realkredit Danmark afviser imidlertid, at de skovler penge ind på manøvren.

»Det er en misforståelse. Vi vil naturligvis ikke binde penge i halen på boligejerne, men vores udgangspunkt er, at vi ikke skal tjene penge på at tilbyde kunderne en fastkursaftale på refinansieringen,« siger Elisabeth Toftmann Asmussen, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Sådan ser BRFkredit ikke på det.

»En fastlåsning af renten er en slags forsikring, som man køber.  Og den er dyr, hvis renten holder sig uændret eller måske endda falder fremover,« siger Mikkel Høegh.

Til december skal der sælges obligationer for omkring 650 milliarder kroner. Det er et historisk stort beløb, og Realkredit Danmark frygter, at investorerne vil bruge situationen til at presse prisen til skade for boligejerne.

Lektor Jens Lunde er langt fra tilhænger af tankegangen bag at fastlåse renten på rentetilpasningslån uden for de normale auktionsperioder.

»Hvis det er så vigtigt for nogen, hvad renten ender på til næste år, burde de slet ikke have rentetilpasningslån. Denne type lån skal man kun optage, hvis man har råd til renteudsving,« siger Jens Lunde.

Hurtig rentestigning

Samme melding kommer fra professor Carsten Tanggaard fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet:

»Generelt bør folk med korte flex- eller rentetilpasningslån ikke overveje at kurssikre deres lån eller flytte til F3 eller F5-lån. For har man problemer med, at renten på ens boliglån svinger, og den nogle gange er høj og andre gange lav, burde man have valgt et fastforrentet lån for længst,« siger Carsten Tanggaard.

Han peger også på, at de fastforrentede lån kan give nogle meget store gevinster, hvis renten begynder at stige, eftersom restgælden så vil falde.

Begynder renten først at stige, kan det gå meget stærkt. Derfor peger Carsten Tanggaard også på, at toget kan køre fra folk, hvis de nu har et F1-lån og går og lurer på at få det lagt om til et fastforrentet lån.

»Så mit råd er, at folk skal tage fastrentelån, hvis de har problemer med at have boliglån med variable renter.«