Finanstilsynet går i kødet på luftige pensionsløfter

Finanstilsynet vil have overblik over de svingende og usikre prognoser, som danskerne skal forholde sig til, når de planlægger deres alderdom.

Foto: Carl Redhead
Der er voldsomme udsving i pensionsselskabernes årlige løfter til kunderne om, hvor meget de får i pension. Det får Finanstilsynet til at gribe ind. Tilsynet vil have klar besked om de pensionsprognoser, der dels varierer meget blandt pensionsforvalterne, dels kan ændres fra dag til dag og dermed ændre de forudsætninger, som danskerne skal tage bestik af, når de planlægger deres pensionsøkonomi.



Senest 1. juli vil tilsynet have redegørelser fra pensionsudbyderne om deres prognoser – hvordan de udarbejdes og ud fra hvilke forudsætninger.

»Vi har set, at nogle gange, når selskaberne har ændret produkter, eller der er kommet ny lovgivning, bliver forsikringstagerne præsenteret for prognoser, der har ændret de fremtidige ydelser ganske meget. Derfor har vi sat fokus på anvendelsen af prognoser,« siger kontorchef Carsten Brogaard, Finanstilsynet.

Baggrunden for undersøgelsen er, at der ikke er håndfaste regler for, hvordan prognoserne skal udarbejdes. De eneste retningslinjer er nogle samfundsforudsætninger, som brancheorganisationerne Forsikring & Pension og Finansrådet har fastsat. Men de kan fraviges, og de bliver ikke løbende opdateret, så de eksempelvis stadig indeholder et obligationsafkast på fire procent og et aktieafkast på syv procent. Eneste krav, hvis de afviges, er, at det skrives.

Et af de selskaber, der senest har valgt at skrue ned for sine prognoser og afvige fra samfundsforudsætningerne, er AP Pension. Adm. direktør Søren Dal Thomsen hilser Finanstilsynets initiativ velkommen.

»Som udgangspunkt vil det være udmærket, at Finanstilsynet udstikker retningslinjer for, hvad der er realistisk. Vi skaber bedre afkast end flere af vores konkurrenter, men vi prognostiserer ikke med dem. Af konkurrencemæssige hensyn kunne vi bare tage samfundsforudsætningerne, men så gør vi kunderne en bjørnetjeneste,« siger Søren Dal Thomsen.

Direktør Søren Andersen fra pensionsmægleren Willis går så langt som at ønske lovgivning på området. »Der kan der være brug for, at man via lovgivningen laver samfundsforudsætningerne. Finanstilsynet fastsætter dem, og så skal alle bruge dem,« siger Søren Andersen, der fremhæver, at tilsynet også med fordel kan kræve, at prognoserne indeholder en risiko.

»Hvis man bare tager samfundsforudsætningerne, skal man bare investere alle pengene i aktier, men det er der jo også en risiko forbundet ved, og det kunne med fordel fremgå af prognoserne,« siger han.