Festskrift for en 100-årig

Der er nomalt ikke megen spræl i en 100-årig, men dét gælder i hvert fald ikke for Fanø Golf Links,

som næste lørdag - 14. juli -markerer sit 100 års-jubilæum med en reception og diverse festlige indslag.

Men allerede i denne uge er taget forskud på festlighederne med udgivelsen af et festskrift med titlen »Fanø Golf

Links - 100 år.«


Festskriftet, en gedigen sag på 148 sider og dermed formentlig den største skriftlige

beretning i dansk golfs historie om en enkelt bane, er redigeret og tilrettelagt af Nils Jæger, som har spillet i mere end 50

år på Fanø Golf Links og dermed har haft de bedste forudsætninger for at samle trådene til en historisk

mosaik om Danmarks ældste golfbane - og den eneste med links-karakter, d.v.s. med hullerne liggende i klitterræn bag første

klitrække, som man kender det fra skotske links-baner i almindelig og fra verdens mest berømte links-bane, St. Andrews,

i særdeleshed.


Det var som bekendt skotterne, der opfandt golfspillet, og både St. Andrews og Fanø repræsenterer

simpelthen den oprindelige form for golf.


En af historiens mest respekterede golfskribenter, englænderen Bernard Darwin,

var således en svoren tilhænger af links-baner og mente i fuld alvor, at indlands-golf kun var en fattig erstatning for

den ægte vare, links-golf.

Af sin særlige artI festskriftet focuserer den danske golfhistoriker, Jan Skanderup, derfor også

på, at netop Fanø Golf Links har bevaret golfens sjæl:


»Man bør udvise den allerstørste

medlidenhed med golfspillere, som lettere nedladende omtaler Fanø Golf Links som en for kort, dårligt anlagt og pjattet

sommergolfbane.


Disse spillere har i hvert fald ikke kæmpet med den på én af de rå dage, hvor stormen

kommer susende ind fra havet.


Hvor man på højtliggende teesteder slingrer som et skib i havsnød, og saltvandet

river i øjnene. Eller på de gloende dage, hvor luften står stille i klittens dyb, og den hvide sommerhat bæres

af nødvendighed.


Kritikerne har rimeligvis heller ikke beskæftiget sig med golfspillere og mangler derfor en vigtig

dimension i forståelsen af golf som andet end en sportsgren. Den, som ikke kender fortiden, forstår ikke nutiden og kan ikke

se ind i fremtiden.«


En anden dansk golfhistoriker, Frederik Dreyer, hæfter sig ved, at Fanø-bane adskiller

sig fra de skotske links-baner på ét afgørende punkt - at der ikke findes én eneste sandbunker på

Fanø. »En links-bane af sin særlige art« kalder Frederik Dreyer derfor banen og mener, at forklaringen på

de manglende bunkers skal findes i, at grundvandet stod - og stadig står - så højt, at gravede bunkers ofte ville

blive fyldt med vand. »Selvom banen ikke har bunkers i traditionel forstand, betyder det ikke, at spil fra sand eller sandede

lejer ikke forekommer. Skæve slag fører let golfbolden bort fra fairways, og her vil man ofte savne græsvæksten

og være tvunget til at benytte den teknik, der er nøvendig, når en golfbold skal spilles fra sand.«


Ligesom

Jan Skanderup hylder Frederik Dreyer en links-bane som Fanø:


»Boldens uventede opspring på de småbølgende

fairways tilføjer links-golf en ekstra charme. Golf er ikke og skal ikke være foruberegneligt og »fair.« Man

må ikke glemme, at held er en væsentlig faktor i golfspillets væsen og ide.«

KulturhistorieBanens historie

fra starten i 1901 er udførligt beskrevet i festskriftet, og de forskellige indfaldsvinkler og artikelforfattere efterlader indtrykket

af et stykke kulturhistorie omkring et international badested (Fanø Vesterhavsbad).


En egentlig golfklub faktisk blev

først stiftet i 1948. I mange år før den tid var de primært gæster på »Kurhotellet«

og »Kongen af Danmark,« der benyttede golfbanen sammen med sommerhus-ejere og -lejere.


Meget passende markeres jubilæet

næste lørdag med en opvisning i, hvordan golfspillet foregik for 100 år siden - med golfspillere iklædt datidens golftøj

og med gamle golfkøller udlånt fra Danmarks Golfmuseum i vejle. Desuden musicerer sækkepibeorkesteret »Fanø

Pipes And Drums« og knytter dermed en forbindelse til de skotske linksbaner, som for 100 år siden var forbillede for Fanø

Golf Links. Til sækkepibespillerne hører såmænd den nuværende direktør for Fanø VesterhavsbadA/S,

Stephen Lassen - søn af den legendariske badedirektør Per Olaf Lassen.


Det er Stephen Lassen, der - qua sin artiktektuddannelse

- har tegnet det nye klubhus, som indvies officielt sammen med den forlængede bane i forbindelse med receptionen. Klubhuset

er i øvrigt opført af lokale håndværkere med kendskab til den lokale byggeskik. Dét betyder f.eks.,

at det er opført øst/vest for at tage højde for vestenvinden, at taget er stråtækt med mønningstørv

som afslutning, og at der over dørene (i Fanø-grønt) er malet stik i farverne hvid sort, og grøn, en skik,

som stammer fra Sønderho, og som har været brugt ved mange sommerhuse ved Fanø Bad.


I forbindelse med receptionen

præsenteres i øvrigt en plakat, som kunstneren Per Arnoldi har udført for Fanø Golf Links, ligesom det

gamle, bevarede klubhus under de forestående Fanø-uger med daglige golfmatcher vil rumme en udstilling over golfspillets

historie med speciel relation til Fanø Golf Links. Udstillingen er arrangeret af Danmarks Golfmuseum, hvis formand, Erik Halling,

er inkarneret Fanø-fan.





»Fanø Golf Links - 100 år«


Udgiver:


Fanø Vesterhavsbad

A/S.


Tilrettelæggelse og redaktion: Nils Jæger.


148 sider. Pris: 100 kr.