Fem spørgsmål om de udskudte ejendsomsvurderinger

Der er problemer med det nye system til at vurdere ejendomme. Derfor er de nye vurderinger udskudt endnu en gang – denne gang til sommeren 2021. Men hvem vinder, og hvem taber på udskydelsen? Og på de nye vurderinger og ejendomsskatter generelt?

Det har været en lang vej med flere forsinkelser mod de nye ejendomsvurderinger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Hvad sker der med de nye ejendomsvurderinger?

De skulle være udsendt i andet halvår i år. Men der er problemer med at få det nye ejendomsvurderingssystem til at fungere. Ifølge Berlingskes oplysninger kniber det med at få systemet til at ramme værdierne af henholdsvis grunden og bygningen under lejligheder, sommerhuse og landejendomme, mens det fungerer bedre til at vurdere parcelhuse.

Det var også parcelhuse, der blev brugt til at tilbyde 80.000 boligejere en prøvevurdering i oktober 2019, hvilket faldt godt ud.

Problemerne fører til, at de nye ejendomsvurderinger nu først udsendes i sommeren 2021. Det står ikke klart, om vurderinger af erhvervsejendomme, som skal vurderes hvert andet år, også udskydes.

Hvad betyder det for boligejerne?

Det betyder mest for de boligejere, der står til at få penge tilbage på grund af for høje vurderinger. Det trækker nu ud. Men på den ene side forrentes beløbet med 6,2 procent, hvilket er en relativt høj rente, da indlånsrenten i bankerne er nul. På den anden side giver det et yderligere tab, hvis boligejeren har en løbende kassekredit eller et banklån med en endnu højere rente, som de tilbagebetalte skattekroner kunne have indfriet.

Blandt de absolutte tabere er også efterladte i dødsboer, hvor den afdøde havde betalt for meget i boligskat. De får nemlig ikke tilbagebetalt den for meget betalte skat, har Skatteministeriet bekræftet over for Berlingske.

For de øvrige boligejere betyder det ikke det store, medmindre forsinkelsen også udskyder de nye boligskatter, der skal træde i kraft i 2024 med lavere satser.

Hvad betyder det for boligpriserne?

På den korte bane betyder det formentlig ikke noget for boligpriserne. På den lange bane betyder de nye boligskatter en højere skat på især de dyreste lejligheder, fordi grunden under dem forventes at blive vurderet meget højere i de nye vurderinger. De nuværende ejere kan bevare en uændret skattebetaling, mens fremtidige købere skal betale en højere skat og derfor må forventes at presse priserne nedad.

Parcelhuse forventes alt andet lige at få en lavere skat med det nye skattesystem og derfor at stige i pris.

Hvad betyder det for statens husholdning?

Statens provenu på boligskatterne står til at falde allerede fra 2021, fordi Folketinget i maj vedtog en skattelettelse. Den er formuleret som en kompensation til boligejerne for udskydelsen af de nye boligskatteregler. Det medfører allerede fra 2021 yderligere skattelettelser til boligejerne og fra 2024 en større varig skattelettelse end forudsat i den oprindelige aftale.

I kroner medfører skattelettelserne på ejendomsværdiskatten cirka tre milliarder mindre i statskassen fra 2021 til 2023. Permanent lempes boligskatterne med cirka 0,6 milliard kroner før tilbageløb i forhold til den oprindeligt planlagte omlægning af boligskatterne i 2021.

Hvad sker der nu?

Boligejerne må vente og se. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der udvikler systemet, har taget forbehold for, at det kan tage endnu længere tid. Derfor har skatteminister Morten Bødskov (S) bedt om en ekstern gennemgang, der skal klarlægge udfordringernes omfang og konsekvenser.