Farvel F1, din gamle rocker

Næste år kunne finansjournalistens lange og lykkelige forhold til de omdiskuterede F1-lån have rundet 20 år. På trods af advarende artikler fra egen hånd faldt valget på etårige flekslån, da de kom på markedet. Nu synger lånet på sidste termin.

Det er slut med F1-lånet – også kaldet »rockerlånet« – hos Berlingske Business’ finansjournalist. Han skifter nu det populære F1-lån ud med et F5- lån, hvor den månedlige ydelse er næsten den samme. Arkivfoto: Bjarke Bo Olsen
Læs mere
Fold sammen

Så er det slut. Efter 19 år er det farvel til vores F1-lån, som vi først inviterede indenfor med en vis nervøsitet, men som vi siden kom til at holde af som en god og gavmild ven. Det var tilbage i 1997, da jeg som yngre journalist var inviteret til møde med nuværende nationalbankdirektør Lars Rohde og pensionskassedirektør Bjarne Graven. Dengang var de to ansat i Realkredit Danmarks maskinrum, og de havde fundet på den nye lånetype, der brød afgørende med årtiers vaner med fastforrentede lån – typisk obligationslån, der kunne opsiges til kurs 100 ved hver termin.

De nye flekslån var kontantlån og en farlig størrelse. Ikke alene krævede det min fulde koncentration at forstå de to herrers forklaring af det nye lån. Det var også kontantlån, der koster den gældende kurs at indfri i utide. Endelig var de med en variabel rente, der skulle tilpasses hvert, hvert tredje eller hvert femte år.

Og da vi i pressekorpset jo er opdraget til at spejde efter de mørke skyer i horisonten, skrev jeg adskillige spalter om, hvor galt det kunne gå, hvis Fanden pludselig tog ved renten, så den og dermed ydelsen på lånene styrtede den modsatte vej af Fandens bopæl og tog på himmelflugt. Det var en ny og ukendt risiko for boligejere. Men der var så mange ting ved den nye lånetype, der fristede, at vi optog et F1-lån fra første færd.

Nu har »vovehals« aldrig været mit mellemnavn. Så vi sørgede for at have en livline, hvis det skulle gå så galt med de nye lånetyper, som vi havde advaret om i spalterne. Det var ikke uden grund, at de hurtigt fik tilnavnet »rockerlån«.

For at dæmme op for risikoen tog vi den såkaldte T-variant af flekslånet – en efter min mening overset variant af flekslån, der kombinerer nogle optimale egenskaber. Kort sagt er det et flekslån, som justeres på løbetiden frem for ydelsen, når renten ændrer sig. Dermed udnyttede vi, at flekslånet hele tiden tilpasser sig markedets billigste rente. Og samtidig havde vi en vis sikkerhed for, at ydelsen på lånet ikke går gennem loftet og tvinger os fra hus og hjem.

Jeg er helt opmærksom på, at obligationslån med fast rente siden 1997 har kunnet konverteres både op og ned, så både restgæld og rente kunne bringes ned. Men jeg har kun set beregninger, der viser, at etårige flekslån har været den suveræne vinder blandt alle lånetyper over de seneste 20 år.

Hvorfor så forlade F1-lånet nu? Flere årsager. Realkreditinstitutterne lægger via priserne ikke skjul på, at de helst ser kunderne forlade etårige flekslån. Øgede krav til sikkerhed og kapital har gjort dem dyrere og mere risikable at udstede for realkreditten. Desuden er renten på det femårige flekslån, vi flytter over til, historisk tæt på renten på de etårige flekslån. Sammenlagt giver det lavere omkostninger på lånet samt en meget lav, fast rente i en periode på fem år, hvor vi formentlig skifter huset ud med en anden bolig.

Så vil den opmærksomme læser også vide, at jeg tidligere har advaret mod at tage et flekslån, der skal indfries i utide. Da det er kontantlån, skal de nemlig indfries til kursen, og i en periode med faldende renter har det udløst ekstra regninger til boligejere, der ville ud af eksempelvis F5-lån i utide.

Men med det nuværende rekordlave renteniveau regner jeg ikke med, at renten vil falde yderligere. Og hvis renten er steget på et tidspunkt, hvor vi alligevel vil ud af vores F5-lån, inden der er gået fem år, så vil rentestigningen have medført et kursfald, så vi kan indfri lånet til en lavere kurs. Derfor siger jeg med ro i sindet:

Farvel F1, din gamle rocker.