Farlige boliglån på hastig fremmarch

Danske boligejere går efter lån uden afdrag og med variable renter. Flere venter, at afdragsfrie lån fortsætter deres fremmarch.

Foto: Arkivfoto: Claus Bjørn Llarsen. Hvis man har skiftet det fastforrentede lån ud med et flekslån omkring nytår, har man gjort en rigtigt god forretning, forklarer Ulrikke Ekelund fra BRFkredit.
Læs mere
Fold sammen

Afdragsfrie lån fortsætter med at brede sig som en steppebrand på det danske boligmarked. Det er nu tæt ved halvdelen af alle danske boligejere, som har lån uden afdrag, hvor andelen var nede på 45 procent for bare ét år siden og 25 procent for tre år siden.

Det var i efteråret 2003, de afdragsfrie lån blev sluppet løs herhjemme, og dengang blev denne nye låneform kun spået en mindre udbredelse hos især unge og gamle boligkøbere. Men det er nu helt præcist 49,2 procent af realkredittens samlede udlån til private boligejere, der er uden afdrag og dermed har denne låneform spredt sig med den største fart på det danske boligmarked – nogensinde. Selv ikke flexlån, eller andre af realkredittens forholdsvis nye produkter, har på tilsvarende kort tid kunnet opnå samme store udbredelse.

Der er tilmed også en hastig fremgang i det antal boligejere, som tager lån uden afdrag med variable renter, hvilket er den absolut billigste, men også mest farlige, låneform, der eksisterer herhjemme. Det viser nye tal, som kommer fra både Realkreditrådet og Realkreditforeningen, og som dækker frem til og med 2008.

Direktør Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen, der organiserer Realkredit Danmark og Nordea Kredit, kalder det for »spøjst« og »underligt«, at der lige nu er en meget stor søgning mod flex- og rentetilpasningslån uden afdrag.

»Vi er således fortsat i en tid præget af stor usikkerhed, hvor man godt kunne tro, at de fleste ville foretrække et sikkert lån med en fast rente. Men mange foretrækker åbenbart lån med variable renter, fordi de tror renten falder fremover,« siger Karsten Beltoft.

Læs også: Så kan der konverteres igen

Cheføkonom i BRFkredit, Ulrikke  Ekelund, peger også på, at mange boligejere formentlig har indfriet deres fastforrentede lån ved nytårstid, da renten var høj, og de derved kunne klippe en pæn luns af deres restgæld.

De har derefter valgt et flex- eller rentetilpasningslån. Siden er renten faldet ganske betydeligt, så alle der på denne måde nåede at konvertere op i sidste del af 2008 har gjort en rigtig god forretning.

Fold sammen
Læs mere

Men alle, der alene fik tilpasset renten på deres gamle flexlån, har god grund til at ærgre sig, for siden da er den korte rente faldet fra 4,4 til 3,6 procent. Den udvikling er de tæt ved 200.000 boligejere med flexlån gået glip af. De må nu vente til næste december og håbe på, at renten også til den tid er lav og måske endda lavere end nu.

»For det kan ikke betale sig at omlægge lån nu og flytte fra eksempelvis ét F1-lån til et nyt,« siger Karsten Beltoft.

Han peger således på, at kursen ved nytår på et F1-lån var omkring 95, hvor den nu er tæt ved 106. Så man få godt nok en lavere rente, men også en større restgæld, hvorfor regnestykket ender i minus.

Læs også: Så meget falder din rente