Får du ondt i maven af højere rente

Det er blevet dyrere at optage et fastforrentet lån, men renterne vil være lave længe endnu.

Tænk over hvor længe du vil bo i din ejerlejlighed, inden du bestemmer dig for, om du skal have et fastforrentet lån eller et flekslån med rentetilpasning i din bank eller kreditforening. Foto: Linda Kastrup
Læs mere
Fold sammen

Det er et helt lille drama, der har udspillet sig på rentemarkederne den seneste tid. På få uger er det blevet væsentlig mindre interessant at optage et 30-årigt fastforrentet realkreditlån. Nu er det treprocentslånet, der er aktuelt mod det historisk billige toprocents- lån, som i årets første måneder udløste en vandring væk fra de før så populære rentetilpasningslån.

Eksperterne strides stadig om årsagen til det hurtige skift i de lange renter, men det skal sikkert findes i markedsmekanismerne – at der i en periode var en pukkel af obligationer på markedet. Så udviklede prisen sig i købers favør. Den spage, men forøgede optimisme i europæisk økonomi spiller sikkert også en rolle.

Ramte du plet og fik et fastforrentet toprocentslån, kan du roligt trække en flaske Barolo op og nyde følelsen af at have ramt obligationsmarkedet perfekt. Jeg selv vil nøjes med min yndlings-Chianti – vel vidende at jeg gjorde det rigtige for mig selv og holdt fast i mit flekslån med rentetilpasning hvert tredje år (et såkaldt F3-lån).

Hvor længe skal du blive boende

Det er der flere grunde til. For det første er og bliver det langt billigere lån end de fastforrentede lån, da renten var lavest. Den 30-årige forsikring mod rentestigninger kostede da den var billigst ca. dobbelt op på den månedlige ydelse uden afdrag.

I dag taler vi snarere om en faktor tre, da rentetilpasningslånene ikke er steget så meget. Nok så vigtigt er det, at jeg ikke forventer at blive boende i min ejerlejlighed i 30 år, og hvorfor så betale dyrt for en garanti mod rentestigninger plus omkostninger til skiftet, medmindre jeg spekulerer i at nedbringe min restgæld.

Desuden tror jeg på lange renter og lav vækst mange år endnu. Det skyldes, at den Europæiske Centralbank (ECB) har bebudet obligationsopkøbsprogrammer frem mod år 2017, og at flere europæiske (læs: store) lande har så høj en statsgæld, at de ikke har råd til stærkt stigende renter.

Vækstlande sparer op

Vigtigere er måske de strukturelle forhold. Som en af landets skrappeste investorer for nylig forklarede mig, sker der i verden p.t. et skifte fra lånebehov og over mod opsparingsiver.

Det ses på, at den voksende middelklasse i vækstlande i Asien i høj grad sparer op, mens gældsfinansieret boligkøb som følge af familiestiftelse er under pres i den vestlige verden. Alt andet lige tyder tendensen altså på, at man i stigende grad sparer op til at finansiere sin alderdom og har mindre lyst til at gældsætte sig set i globalt perspektiv. Det skaber et større investeringsbehov, mens mulighederne for at få et sikkert afkast bliver forringet – og deraf kan man formentlig forklare de seneste års stigninger på aktiemarkederne.

Familielån vinder frem

Det samme har vi set herhjemme, hvor folks lånelyst fortsat er beskeden. Alternative finansieringsformer uden om banken som f.eks. familielån vinder frem – både fordi man ikke får en krone ved at sætte penge i banken, og fordi bankerne har holdt fast i høje udlånsrenter. Det giver en modreaktion.

Så jeg har ikke ondt i maven, fordi renten stiger lidt. Der er næppe tale om et signifikant skifte.