F1-låntagere reddes kun i ét år af ny lovgivning

De etårige flekslån får i den endelige udgave af et lovforslag, der skal sikre deres overlevelse, kun et års fredning, hvis renten stiger kraftigt. De femårige flekslån røres ikke.

Med lovforslaget indføres der en form for renteloft, så låntagere med F1-, F2- og F3-lån ikke risikerer en rentestigning på mere end fem procentpoint på et år. Arkivfoto: Jeppe Bjørn Vejlø
Læs mere
Fold sammen
Det bliver kun de helt korte flekslån med variabel rente, der bliver omfattet af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) lovforslag, som skal sikre flekslånenes overlevelse. Og der bliver kun tale om at holde hånden under de mest risikable flekslån i et år, inden de vender tilbage til en markedsrente.

Det spreder tilfredshed blandt investorerne, der via lovforslaget står til at overtage en del af risikoen ved de løbende refinansieringer af de milliarder af kroner, som danskerne har lånt via flekslån.

Den suverænt største danske investor, ATP, er tilfreds med den endelige udformning af lovforslaget.

»Jeg kan konstatere, at lovforslaget ligger tæt op ad de ønsker, vi havde. Det vigtigste er, at der bliver taget hånd om det for at sikre, at dette marked fortsat eksisterer. Markedet for korte obligationer skal opretholdes, og det bliver det med dette forslag. Det vil være til gavn for både os som investorer og for boligejerne,« siger Anders Hjælmsø Svennesen, underdirektør i ATP.

Flere interessenter, herunder brancheorganisationen Forsikring & Pension, har kritiseret den korte proces for lovforslaget, men Henrik Sass Larsen pointerer, at det var nødvendigt med en hurtig afklaring, og at han også har lyttet meget til interessenterne.

»Vi har løbende i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget været i dialog med branchen. Så vi har i ganske høj grad taget bestik af og hensyn til, hvad branchen er kommet med af konstruktive råd. Det har været meget tæt samarbejde, for vi har haft et fælles mål, hvilket var at eliminere risikoen for, at man skulle havne i et problem med at refinansiere korte obligationer,« siger Henrik Sass Larsen.

Efter et par justeringer af det oprindelige oplæg omfatter lovforslaget nu kun ét- til treårige flekslån, der ved en årlig rentestigning på mindst fem procentpoint fastfryses på den oprindelige rente plus de fem procentpoint. Og nu kun i ét år frem for i lånets resterende løbetid, som det oprindelige forslag gik ud på. Derefter skal obligationerne sælges på markedet igen via en ny auktion.

Rentestigning deles ligeligt

Især det sidste punkt bliver godt modtaget af investorerne, hvoraf mange ville være afskåret fra overhovedet at købe obligationerne, hvis det oprindelige udspil med en forlængelse på helt op til 29 år var indbygget.

Nu ligner konstruktionen den lovgivning, som andre lande har lagt omkring obligationer i tilfælde af meget voldsomme rentehop. Det betyder også, at risikoen for en stor rentestigning deles mere ligeligt mellem boligejere med flekslån og investorerne.

Realkreditrådet er fortsat kritisk over for lovforslaget, fordi det indeholder den såkaldte rentetrigger, der fastfryser renten ved en voldsom stigning. Rådet havde hellere set en forlængelse af obligationerne uden en fastsat rente, hvis renten stiger voldsomt.

»Overordnet mener vi, at en model uden rentetrigger er en umiddelbart bedre løsning. Den er mindre kompleks bl.a. for investorerne, og giver ingen falsk tryghed om rentesikring hos låntagerne. Endvidere adresseres refinansieringsrisikoen uden at ændre fundamentalt på realkreditmodellen,« skriver Realkreditrådet i et høringssvar.

Rådet er ikke begejstret for, at en forlængelse af obligationens løbetid i princippet kan forlænges år efter år, hvis finansverdenen er gået så meget amok, at refinansieringsauktioner ikke kan gennemføres.

Investorer som bl.a. Sampension har på forhånd sagt, at den øgede risiko for investorerne vil få en pris, og den er der kun låntagerne til at betale. Henrik Sass Larsen erkender, at det kan blive en smule dyrere i starten.

»Vores foreløbige sonderinger siger ikke noget i retning af, at det bliver markant dyrere lån. Det er ret marginalt, også fordi risikoen i virkeligheden ikke er så stor,« siger han.

Dog forventer han, at realkreditinstitutterne på længere sigt vil nedsætte bidragssatserne.

»Når vi fjerner en del af risikoen ved denne type belåning, er det naturligt, at man skruer ned for prisen. Jeg har omvendt også sagt, at jeg har en forståelse for, at branchen skal tjene penge og er nødt til at få øget indtjening for at imødekomme de krav, der bliver stillet om mere polstring. Men når det på et tidspunkt må være opfyldt, er jeg sikker på, at konkurrencen træder i kraft igen, og at man også vil få faldende bidragssatser.«

Ministeren forventer at få opbakning til lovforslaget fra Folketingets partier, da de var enige i intentionen bag forslaget, og den får han i hvert fald fra de Konservative.

»Jeg er tilfreds med, at ministeren har lyttet til branchen og justeret forslaget. Jeg forventer, at regeringen har ratingbureauerne på plads, så der kommer fuld effekt af forslaget,« siger de Konservatives erhvervsordfører, Brian Mikkelsen.