Europæisk renteskuffelse rammer boligejere

Danske boligejere og -købere oplever lige nu, at deres lånerenter stiger på trods af torsdagens rentesænkning fra ECB.

Normalt er en rentesænkning fra centralbankerne startskuddet til en rentefest for boligejere.Men torsdagens rentesænkning fra Den Europæiske Centralbank ECB var åbenbart så skuffende, at finansmarkedernes sender markedsrenterne op - også på danske realkreditlån med både fast og variabel rente. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Normalt er en rentesænkning fra centralbankerne startskuddet til en rentefest for boligejere.Men torsdagens rentesænkning fra Den Europæiske Centralbank ECB var åbenbart så skuffende, at finansmarkederne sender markedsrenterne op - også på danske realkreditlån med både fast og variabel rente.

Reaktionen kom øjeblikkeligt efter rentemeddelelsen torsdag eftermiddag. Og tendensen er fortsat fredag.

»Nu har røgen lagt sig, og investorerne har haft tid til at sove på det, og man kunne derfor tro, at lidt af skuffelsen var forsvundet. Pengepolitikken blev trods alt lempet. Sådan er det dog ikke gået. Tværtimod,« skriver chefanalytiker i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann i en kommentar.

Fredag formiddag har budt på yderligere kursfald og dermed rentestigninger. For de 30-årige lån med fast rente er der tale om et kursfald på næsten 1 procentpoint, og det skubber lån med en pålydende rente på 2,5 procent endnu længere væk fra et come-back som toneangivende fastrentelån. Det vil nemlig først blive toneangivende, hvis 3-procents lånene kommer over kurs 100 og dermed ikke længere må udstedes.

Siden rentemeldingen har lånene til 3 procent oplevet et samlet kursfald på næsten 1 kurspoint, og det betyder, at et lån på 1 million kroner med afdrag vil få en 9.000 kroner højere restgæld ved optagelsen end inden rentemeddelelsen.

Samtidig vil den månedlige ydelse efter skat udgøre en ekstraregning på ca. 8.000 kroner over lånets løbetid.

Nordea Kredit har også beregnet en stignning i renten på treårige flekslån fra 0,25 til 0,35 procent. Det medfører en stigning i ydelsen på et lån uden afdrag fra 796 til 860 kroner efter skat.

Renten på femårige flekslån er steget fra 0,65 til 0,79 procent.

Der er dog tale om en fortsat rente på historisk lave niveauer - også i prognoserne for det kommende år. ECB udvidede nemlig samtidig sit opkøbsprogram for obligationer, der skal være med til at fastholde den lave rente.

Væksten i de europæiske økonomier skuffer nemlig stadig centralbankchef Mario Draghi, lige som inflationen ligger under de cirka 2 procent, som centralbanken sigter på.

»Overordnet set er der stadig tale om et lavt renteniveau, der virker stimulerende på boligmarkedet. Vi mener derfor ikke, at rentestigninger får nogen nævneværdi betydning, omend de fleste boligkøbere nok er af den overbevisning, at de hellere havde været den foruden og brugt pengene på noget sjovere,« skiver Lise Nytoft Bergmann.

Seniorøkonom i Nykredit Jeppe Borre påpeger også, at boligrenterne fortsat ligger på et generelt lavt niveau.

»Et realkreditlån er generelt blevet lidt dyrere siden i går formiddags, men hvis vi skruer tiden tre måneder tilbage, så er man dog alligevel bedre stillet i dag, hvor blandt andet forventningen til ECB har betydet lavere realkreditrenter den seneste tid. Der er fortsat rigtig gode muligheder for fast rente, men gårsdagens kursfald vidner om, at det ikke altid kan betale sig at sidde og vente på, kursen skal stige – det kan også gå den anden vej,« mener han.

Mens ECB arbejder på at holde renterne på et lavt niveau for at stimulere væksten i de europæiske økonomier, så er den amerikanske centralbank på nippet til at hæve renten i december, fordi den amerikanske økonomi er på vej op i gear. Det kan trække de danske boligrenter yderligere op - især på de 30-årige fastforrentede lån.

»Hvornår realkreditrenterne stiger, er det store spørgsmål, og det er svært at spå om. Men man bør spørge sig selv, hvordan man ønsker at være stillet, hvis renterne stiger,« skriver Jeppe Borre.

Han påpeger dels ydelsesstigningen på flekslån ved stigende renter, dels at renten på et fastforrentet lån kan være højere, hvis man ønsker at skifte til fast rente på et senere tidspunkt. Og endelig påpeger han, at værdien af restgælden på et fastforrentet lån vil falde ved en rentestigning, så lånet kan indfries billigere.