Europa er på vej mod tabt årti

Europa er på vej ind i et »japansk årti« med vedvarende lav vækst og et tilsvarende lavt renteniveau. Cocktailen af høj gæld og alt for få nyfødte vil gøre det meget svært at ændre på. Men lektien fra Japan viser, at arbejdsløsheden ikke behøver at stige.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har i sit forsøg på at få gang i den europæiske økonomi allerede banket renten i nul og kastet sig over opkøb af obligationer for at presse markedsrenterne yderligere ned, men det er højst uvist, om det er medicin nok for den langtidssygemeldte europæiske økonomi. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL ROLAND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det siger næsten alt, at en marginal vækst på 0,3 procent i tredje kvartal i EU kan være en positiv overraskelse. Europa har gennem seks år næsten permanent været på randen af recession. Sanktionerne over for Rusland er med til at gøre ondt værre i øjeblikket, men Europas grundlæggende problemer vil ikke blive ændret de første mange år, og derfor er der ikke udsigt til mærkbar bedring.

Europa er plaget af en grim cocktail med et alt for højt gældsniveau og manglende reformer i kombination med en grundlæggende udfordring i form af en faldende arbejdsstyrke. Vi har længe fået alt for få børn i Europa, hvilket bremser vækstmulig­hederne voldsomt.

I 1990erne stod Japan i en lignende situation, og siden har Japan haft konstant lav vækst, lave renter og sågar deflation med faldende priser.

Meget tyder nu på, at Europa er på vej ind i et »japansk årti«, fortæller europæiske topøkonomer til Berlingske. De bakkes op af såvel den amerikanske finansminister som en af Europas førende kapitalfonde.

»De befolkningsmæssige forandringer i Europa er den dybtliggende årsag til de dårlige langsigtede vækstudsigter. Udviklingen i den arbejdende befolkningsgruppe er nu blevet negativ i euroområdet, og det er en meget vigtig forandring, som også har haft meget stor betydning i Japan. Det betyder, at den svage væksttrend sandsynligvis vil fortsætte,« siger Daniel Gros, der er direktør for tænketanken Centre for European Policy Studies i Bruxelles.

Mens en voksende befolkning bidrager væsentligt til væksten i USA hvert eneste år, er konsekvensen af den negative befolkningsudvikling i Europa og Japan den modsatte. Da befolkningstendensen hverken ændres på den korte eller mellemlange bane, og da høj gæld sætter klare begrænsninger for, hvor mange penge EU-landene kan investere for, er der kun en pengepolitik med meget lave renter tilbage.

»Renten i Tyskland er allerede kommet ned på niveau med den japanske, og renten vil forblive meget lav i meget lang tid,« vurderer Daniel Gros.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har i sit forsøg på at få gang i den europæiske økonomi allerede banket renten i nul og kastet sig over opkøb af obligationer for at presse markedsrenterne yderligere ned, men det er højst uvist, om det er medicin nok for den langtidssygemeldte europæiske økonomi.

Tid til handling

Skal det lykkes at få mere gang i den europæiske økonomi de kommende år, vil det kræve et hidtil uset tæt økonomisk samarbejde med et større investeringsprogram i Europa, mener seniorøkonom Carsten Brzeski fra storbanken ING. Han tvivler dog på, at Europas politikere vil gå den vej i en tid med stadig flere kritiske røster over for det fælles projekt rundt om i de 28 EU-lande.

»Grundproblemet med de aldrende befolkninger i Europa ændrer sig ikke. Vi er i en situation, hvor man er nødt til at forsøge noget nyt. Strategien med hele tiden at sige nej og håbe på, at eksterne faktorer vil hjælpe, virker ikke længere. EU-Kommissionen forsøger nu med en investeringsplan på 300 mia. euro, men, om det er nok, er uvist,« siger Carsten Brzeski.

Han mener, at de europæiske politikere står ved en skillevej.

»I sådan et scenario er der kun to muligheder. Enten går Europa ind i et japansk årti, eller man går bevidst efter en mere euro­pæisk tilgang med større integration. Europa kan ikke overleve den globale konkurrence, så længe man stadig først og fremmest tænker nationalt og kaster med mudder mellem landene,« siger Carsten Brzeski.

Det er, som den nye EU-Kommission også har understreget, sidste chance for at vise de europæiske borgere, at EU er løsningen på problemet og ikke det modsatte, og den store investeringsplan, som præsenteres i december, bliver afgørende. Seniorøkonomen understreger, at det langtfra er alle offentlige investeringer, der er fornuftige investeringer, men at der findes gode investeringer, som kan sætte gang i væksten uden at øge gælden på den lange bane.

»Det er muligt at åbne for investeringer samtidig med, at man holder reformsporet i mange lande. Men det kræver, at man foretager de rigtige investeringer. De rigtige infrastrukturinvesteringer kan i øjeblikket endda reducere gælden langsigtet, fordi afkastet på investeringerne er højere end gældsforøgelsen,« siger han.

Ingen katastrofe

En af Europas største kapitalfonde 3i, der herhjemme mest er kendt som ejeren af rederiet Scandlines, deler økonomernes vurdering. 3i understregede i forbindelse med sit regnskab i sidste uge, at udsigterne i Europa er så udfordrende, at man vil være yderst forsigtig med nye investeringer.

»Vi fortsætter med at lede efter nye investeringsmuligheder, men vi erkender den stigende politiske usikkerhed og stagnerende vækst i Europa og er bevidste om risikoen for at overbetale for nye investeringer i dette miljø,« udtalte 3is direktør Simon Borrows i regnskabet.

Også den amerikanske finansminister Jacob Lew gjorde det klart forud for weekendens G20-møde, at Europa risikerer et tabt årti, hvis ikke politikerne begynder at vise en helt anden handlekraft end hidtil.

»Resolut handling fra de nationale myndigheder og andre europæiske organer er nødvendig for at reducere risikoen for, at regionen kan falde i en endnu dybere krise. Verden har ikke råd til et europæisk tabt årti,« lød meldingen fra den amerikanske finansminister.

G20-topmødet medførte som sædvanlig fine erklæringer om handling, der skal føre til vækst, men det har de foregående G20-møder også budt på, uden at det har givet resultater.

Spørger man Daniel Gros, er et japansk årti næsten en given ting i Europa, men det behøver ikke være så stor en katastrofe, som de fleste gør det til. Historien fra Japan viser nemlig, at det ikke nødvendigvis vil medføre stigende arbejdsløshed – og den høje arbejdsløshed er netop Europas allerstørste problem.

»Japan har faktisk klaret situationen meget godt, hvilket kun få har fokuseret på. Arbejdsløsheden er forblevet lav, og andelen af arbejdende er ekstraordinært høj og er faktisk steget i den periode, som folk kalder »det tabte årti«. Så i mine øjne har det ikke været et tabt årti, men en naturlig konsekvens af en negativ befolkningsvækst,« siger han.