EU-krav også en bombe under pensioner

Hundredtusindvis af kunder med høje pensionsgarantier kan blive tvunget til fremover at acceptere lavere renter.

Der bliver lidt mindre at gøre godt med i alderdommen, hvis renten på pensionsopsparingen sættes ned. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forslag til de nye EU-krav, de såkaldte Solvens II-regler, går på, at selskaberne skal have kapital nok til at absorbere et fald i aktiemarkederne på 45 procentog et tab på 55 procent på unoterede aktier, mens kapitalkravet for lange realkreditobligationer forøges med mellem 50 og 100 procent.

Gennemføres reglerne i deres nuværende form, kan selskaber - hvor kunderne har høje pensionsgarantier - blive tvunget til at bryde løfterne og sætte renten ned, vurderer flere pensionseksperter.

»Selskaberne vil blive ramt meget forskelligt, men de nye krav kommer jo på et tidspunkt, hvor selskabernes buffer i forvejen er i bund pga. tabene under finanskrisen. Men det er klart, at de selskaber, der har meget store bestande med de gamle høje garantier, de vil blive ramt hårdt af de her krav,« siger Thomas Ringsted revisor og partner i Deloitte.

Problemet er, at mange kunder stadig har lovning på et afkast på 4,50 procent om året, og selvom det ikke lyder som et voldsomt afkast, så betyder det, at selskaber med mange af denne type kunder er nødt til at ligge med relativt mange risikable investeringer som f.eks. aktier for at opnå et afkast, der kan leve op til garantierne. Og fremover forlanger EU altså, at man skal have betydeligt flere penge på kistebunden, hvis man skal investere i denne type aktiver.

Læs også: Syndflod af nye regler på vej

»De høje kapitalkrav til mere risikofyldte investeringer gør, at nogle kasser kan blive tvunget til at have en mere passiv investeringspolitik. Men den kan også blive så passiv, at de ikke kan leve op til deres forpligtelser, og så må de enten gå til tilsynet og få lavet en genopretningsplan, der tvinger kunderne over på en lavere rente eller få kunderne til frivilligt at acceptere en lavere garanti,« siger Jørgen Svendsen, der er uafhængig aktuar.

Intet i verden er gratis!

For pensionskasser, der ikke har et stort moderselskab i ryggen, er der ingen mulighed for at hente yderligere kapital til at polstre sig med, og finanskrisen har allerede gjort et betydeligt indhug i reserverne, så det kan blive rigtigt svært for dem at leve op til de nye krav, vurderer Thomas Ringsted fra Deloitte.

Læs også: Nye regler kan tage livet af flekslån

I brancheforeningen Forsikring & Pension er vicedirektør Carsten Andersen også bekymret for de høje kapitalkrav. Han erkender, at der er brug for en bedre afspejling af risici i selskaberne, men advarer om, at der i sidste ende kun er en gruppe, der kan betale for de højere kapitalkrav, nemlig kunderne.

»Vi har forståelse for, at selskaberne skal have en rimelig sikkerhed, og at risikoen skal afspejles i kapitalbehovet, men man skal være opmærksom på, at strammere kapitalkrav også betyder dyrere forsikringer og dermed mindre skarp konkurrence. Intet er gratis - heller ikke for brugerne,« siger han.

Aktuar Jørgen Svendsen nævner selskaber som Pensam, PKA, Sampension samt nogle af de mindre fagkasser som Lægernes Pensionskasse som eksempler på selskaber, der stadig har mange høje garantier.