Er tiden inde til at bryde mit livslange forhold til min bank?

Et servicetjek af, om man har den bedste bank, er den eneste måde, vi som private kunder kan forsøge at skabe noget mere konkurrence mellem bankerne. Sådan lyder de fra Berlingske Business' privatøkonomiske reporter Frederik M. Juel, der selv er en særdeles trofast bankkunde.

Skal man med jævne mellemrum slå hul på sparegrisen og flytte engagementerne over i en anden bank? Det overvejer Berlingskes skribent. Foto: Iris
Læs mere
Fold sammen

Er tiden inde til at bryde mit livs­lange forhold til min bank? Tanken strejfede mig, da to af mine kolleger skrev om den seneste analyse af kunde­tilfredsheden med bankerne fra det uafhængige markedsanalyseinstitut EPSI. Det er en årlig analyse, og min bank stod ret langt nede på listen og har ligefrem en faldende kundetilfredshed.

Det er en opfattelse, som jeg på nogle områder selv er enig i. Jeg er af det, man kan kalde den gamle skole. Da jeg var barn, havde min forældre det daværende Sparekassen SDS som pengeinstitut, og som det mest naturlige af alt fik jeg min første bankbog samme sted.

Det var længe før, nettet var opfundet, og filialen, hvor man kunne hæve penge og klare alle bankforretningerne, lå pænt i nærheden af, hvor vi boede i Risskov i det nordlige Aarhus.

Sidenhen er jeg bare blevet i SDS, der via diverse fusioner som bekendt er blevet til Nordea. Her har jeg gennem tiden lagt alle mine bankforretninger og har altid været godt tilfreds. Flere af mine venner og kolleger har lavet øvelsen med at »shoppe« rundt for at få den billigst mulige bank, når gebyrerne begyndte at vokse alt for meget. Den øvelse har jeg aldrig lavet, selv om jeg ikke tror, at min bank er billigst.

Jeg har dog været heldig og fået et meget billigt andelsprioritetslån, og det er den væsentligske årsag til, at jeg bliver i banken. De senere år synes jeg, at banken har fået nogle problemer. I mandagens udgave af Berlingske Business sagde Nordeas landechef for Danmark, Frank Vang Jensen, det meget rammende med en udtalelse om, at banken ikke har været tæt nok på kunderne og ikke har været nok i dialog med kunderne.

Han bebuder samtidig, at banken arbejder på at skabe større kundefokus, og det håber jeg vil lykkes. Men undersøgelsen er for mig en påmindelse om, at man ikke nødvendigvis skal have et livslangt forhold til sin bank.

For en del år siden var en række af storbankerne ude og sige offentligt, at de ikke tjente penge nok og derfor var nødt til at sætte priserne op for de private kunder. Det var, mens jeg læste økonomi på Aarhus Universitet, og en af mine daværende forelæsere bemærkede med et smil på læben, at den slags udtalelser kan bankerne kun komme med offentligt, fordi der er for lidt konkurrence.

Måske er det, fordi det er for svært at skifte bank. Men som private kunder er det bedste, vi kan gøre, indimellem at tjekke, om man nu også har den bedste bank. Det kan være besværligt at flytte, når man har lån og lignende, men det kan være, at man kan flytte nogle af ens bankforretninger. Hvert femte år eller lignende bør man undersøge, om der er bedre muligheder ude i byen.

Det er en øvelse, man bestemt skal gøre, hvis man står over for en større investering eller omlægning i ens privat­økonomi. Det kan være køb af ny ejerbolig, af sommerhus eller bare omlægning af lån. Det er klart, at det tager tid, og man skal ikke bare nødvendigvis springe på det tilbud, der umiddelbart ser billigst ud. Der kan være skjulte omkostninger rundt omkring.

Men et servicetjek af, om man har den bedste bank, er den eneste måde, vi som private kunder kan forsøge at skabe noget mere konkurrence mellem bankerne.

Frederik Juel er privatøkonomisk journalist på Berlingske Business