Er du klar til den finansielle, kolde tyrker?

2018 var et dårligt år for din pensionsopsparing. Derfor kan tiden være inde til at tage et alvorligt tjek af din private økonomi. Ved du overhovedet, hvad du betaler i omkostninger? Jeg vidste det ikke.

Jens Chr. Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Kender du det? Ved årsskiftet får du pludselig lyst til at se din privatøkonomi efter i sømmene. Udgifter, opsparing, pension, bil, aktier og budgettet. Hvordan står finanserne?

Måske man bare skulle lade det ligge og så afvente den kolde finansielle tyrker i januar. En af mine gode venner, en læge på Frederiksberg, har det princip, at han elsker at kigge på sin aktieopsparing i opgangstider, dyrke de enkelte aktier, men bevidst undlader at klikke ind på porteføljens udvikling, når aktiemarkedet – som i denne tid – rutsjer nedad.

Jeg begik den fejl at klikke ind på budgetkontoen. Det skulle jeg nok ikke have gjort. Det gav mig et indtryk af uoverskuelighed, og at jeg ikke var helt skarp på de udgifter, der løbende tærer på budgetkontoen.

Egentlig burde jeg nok i disse spalter ikke udstille min manglende overskuelighed med privatøkonomien. Når jeg møder venner og bekendte i privat regi, tænker de fleste; ham Business Hansen på Berlingske, han må da formodes at have styr på hver en bøjet 50-øre, og derfor efterlyser de gode råd og forslag til at forbedre de finansielle finanser. Jeg plejer altid at henvise til deres bankrådgiver.

Men tilbage til kigget på dels budgetkontoen dels pensionsopsparingen.

Som de fleste danskere har jeg lagt de løbende udgifter ind til automatisk betaling i BetalingsService. Og det er nok begrænset, hvad jeg selv kan gøre for at mindske udgifterne. Blandt andet piver der udgifter ud af budgetkontoen til energikoncernen Ørsted. El og varme.

Eludgifterne til lejligheden i København samt el- og varmeudgifter til helårssommerhuset i Asserbo Plantage med varmepumpe og elvarme. Og pyha, samlet set udgifter i størrelsesorden 20.000 til 25.000 kroner. Mon ikke vi kan sætte forbruget ned? Dog har jeg også besluttet mig for, at jeg nu vil gå på jagt efter tilbud fra andre elleverandører i håb om at spare en skilling. Nu skal det være.

Værre ser det ud med min pensionsopsparing ved årsskiftet. Spredt ud over pensionsselskaber som Velliv (Nordea), Danica, PFA, AP Pension og LD. Afhængig af job og arbejdsgiver.

Nu priser jeg mig lykkelig over min opsparing i AP Pension fra min Andelsbank-tid. Det er en ordning med fast rente, 4,5 procent, og den holder jeg fast i.

Mere problematisk er de tre præmiefrie ordninger i Velliv. En gennemsnitsrente- samt to linkordninger. Nuvel, børsmarkederne er faldet, så der er negativt afkast i løbet af året på markedsrenteordningerne. Heldigvis skal man som bekendt se sin pensionsopsparing over en længere periode, og jeg kan da også se, at der var gode afkast i både 2016 og 2017.

Men hov, pludselig ser jeg, at der i løbet af 2018 også er blevet hensat til skatten. Det vil sige skatten på afkastet. Den er svær at greje. Hvordan pokker kan man komme til at betale PAL-skat i et år, hvor der er negativt afkast?

Den grublede jeg lidt over, overvejede en kort stund at få skatteministeren i røret, indtil jeg fandt ud af, at denne skat på afkast vedrører året før, altså en tidsforskydning. Kom ikke og sig, at det med pensionsopsparing og skat er let at forstå.

I forbindelse med ultimo-tjekket fik jeg samtidig set på omkostninger til administration. Og meget kan man sige, om pensionsselskaberne, men der er efterhånden så mange oplysninger, at man faktisk – hvis man ellers har tålmodighed – kan finde de fleste oplysninger, der betyder noget for ens opsparing.

AOP – årlige omkostninger i procent – viste, at jeg betaler henholdsvis 1,15 procent på den ene ordning og 2,52 procent på den anden linkordning. Hvorfor der er denne store forskel på to ordninger, som, jeg synes, ser meget ens ud, forstår jeg ikke.

Jeg håber, de har en god forklaring i Velliv. Jeg skal i hvert fald have fat på Velliv her i det nye år og have en forklaring. Det er set før, at man som pensionskunde kan »handle med« størrelsen på omkostningerne.

Det er sådan set hele pointen, når du tjekker din privatøkonomi. Spørg ind til dine ordninger, spørg ind til de omkostninger du betaler. Der er ikke noget værre end at gå med følelsen af, at man som »dum« pensionskunde bliver snøret.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Der er ikke noget værre end at gå med følelsen af, at man som »dum« pensionskunde bliver snøret.«