Er du blevet optaget på studiet? Her er udbuddet af boliger

Knap 95.000 unge har søgt ind på en uddannelse, og nu har de fleste fået svar. Det betyder, at boligjagten går ind. Se hvad der er på markedet nær de største uddannelsesinstitutioner.

Etageejendom spejler sig på Metrostations glasfacade. Fold sammen
Læs mere

I dag har landets håbefulde unge fået af vide, om de er kommet ind på drømmestudiet. 94.744 har søgt ind på uddannelser over hele landet, og det er igen i år et rekordhøjt antal.

Det sætter gang i boligmarkedet, og er du en af de mange, der skal rykke by eller bydel har boligsiden Boliga.dk her samlet boligerne, der for øjeblikket er til salg og leje i nærheden af landets mest søgte uddannelsessteder.

5. Aalborg Universitet - 5.441 ansøgere
352 andels- og ejerboliger til salg og 56 boliger til leje

Aalborg Universitet har kunnet fejre at flere end sidste år er interesserede i uddanne sig på universitetet i Danmarks fjerde største by.

I 2014 var der godt 4.500, der dimitterede fra institutionen, som har flest studerende på de samfundsvidenskabelige linier.

Skal du flytte til Aalborg eller bare nærmere Aalborg Universitet, der har hovedadresse på Fredrik Bajers Vej, kan du her se de billigste boliger, der for øjeblikket er til salg i området.

Gennemsnitlig kvadratmeterpris for ejerlejligheder i Aalborg: 18.592 kr.

Det billigste lejetilbud på markedet lige nu er 2.500 kr.

Se lejligheder til salg nær Aalborg Universitet her

Se boliger til leje i Aalborg her

4. Syddansk Universitet - 6.481 ansøgere
198 andels- og ejerboliger til salg og 22 boliger til leje

Ligesom mange af Danmarks andre universiteter spreder Syddansk sig også over flere byer i det meste af landet.

Hovedadressen findes dog på Campusvej 55 i Odense M, og skal du til at læse her, bliver det med 32.000 andre studerende, der studerer cirka 115 forskellige fag.

I år har der endnu ikke været nok gang i salgene i Odense M til, at Boliga kan beregne en kvadratmeterpris - men i nabodistriktet Odense C ryger ejerlejlighederne i gennemsnit for 18.960 kr. pr. kvadratmeter.

Det billigste lejetilbud på markedet lige nu er 2.644 kr.

Se lejligheder til salg nær Syddansk Universitet her

Se boliger til leje i Odense her

3. PH Via University College - 8.837 ansøgere
697 andels- og ejerboliger til salg og 81 boliger til leje

Via University College er den største af Danmarks syv professionshøjskoler og dækker hele Region Midtjylland.

Her læser 18.500 studerende hvert år blandt andet til lærer, socialrådgiver, fysioterapeut og til dette års mest søgte uddannelser: pædagog og sygeplejske.

Hovedsædet for uddannelsen ligger i Aarhus - hvor der hvert år er krig om boligerne op til studiestart - mens boligmarkedet i Vias andre uddannelsesbyer i det midtjyske er en smule mere tilgængeligt.

Det billigste lejetilbud på markedet lige nu er 2.500 kr.

Se lejligheder til salg nær Via University College i Aarhus her

Se boliger til leje i Region Midtjylland her

2. Aarhus Universitet - 10.169 ansøgere
697 andels- og ejerboliger til salg og 31 boliger til leje

Aarhus er en af Danmarks største studiebyer, og de billige studieboliger hænger ikke på træerne.

I år er prisen for ejerlejligheder i Aarhus C i gennemsnit 32.358 kr. pr. kvadratmeter, så det er nok langt fra alle universitets 44.500 studerende, der har råd til at investere i fast ejendom.

Heldigvis ligger universitetet centralt og er tilgængeligt fra de fleste af studiebyens egne.

Det billigste lejetilbud på markedet lige nu er 2.500 kr.

Se lejligheder til salg nær Aarhus Universitet her

Se boliger til leje i Aarhus her

1. Københavns Universitet - 12.264 ansøgere
2.163 andels- og ejerboliger til salg og 394 boliger til leje

Mastodonten blandt de danske uddannelsesinstitutioner, hvor 40.000 studerende dagligt har sin gang.

Universitetet spreder sig over en masse adresser i den indre by - men trods det store område, må mange studerende nok smøre kæden og cykle ind til fakulteterne fra yderliggende adresser.

Kvadratmeterpriserne i København K er nemlig ultrahøje - og vil man købe, skal der nok hives penge hjem fra et studiejob oveni SU'en, eller man kan  få sine forældre til at punge ud.

Vil du købe i den centrale del af København er priserne nemlig i gennemsnit 41.728 kr. på kvadratmeter.

Det billigste lejetilbud på markedet lige nu er 2.644 kr.

Se boliger til salg nær Københavns Universitet her

Se boliger til leje i København her

*Ansøgertallene stammer fra Den Koordinerede Tilmeldings database (KOT) og omfatter uddannelser med optagelse via KOT. Boliga har brugt de enkelte uddannelsesinstitutioners hovedadresse, uddannelsesinstitution og by kan derfor afvige afhængigt af de specifikke uddannelser og fakulteter. Antallet af lejeboliger angiver udbuddet på Boliga Lejnu pr. dags dato.