Er dirigenten styret af, hvem der betaler?

Regler om gyldige stemmer i en ejerforening med lejligheder er ikke altid ligetil.

Læs mere
Fold sammen

? Vi bor i en ejerforening med 27 lejligheder, hvoraf bygherren stadig har et antal usolgte lejligheder, der lejes ud.

I et oplæg til generalforsamlingen omkring stemmeretten var der en uoverensstemmelse på to punkter, og dirigenten, der er advokat, ville efterfølgende afgøre, hvorvidt der tilhørte stemmeret for to lejligheder.

Desværre blev hans afgørelse, at de to lejligheder havde bevaret stemmeretten.

Det drejer sig om en lejlighed, der har været anvendt som dækadresse for et »koncernselskab« jævnfør selskabsregistret, før den blev genudlejet til en normal lejer. Koncernselskabet har gennem flere år anvendt lejligheden som firmaadresse.

Den anden er en lejlighed, som var udlejet i tre måneder til en ung mand, før lejligheden blev genudlejet. Denne lejlighed har ifølge dirigenten stadig stemmeret, da første lejer ikke havde nået at få folkeregisteradressen flyttet til lejligheden. Vi mener ikke, at folkeregisteradresse er et kriterie for at være lejer, ligesom lejlighederne kan anvendes til »helårsbeboelse eller feriebolig« i henhold til godkendelsen.

I det første tilfælde mente advokaten, at der fortsat var stemmeret for ejeren, i det andet tilfælde kunne han ikke på det foreliggende grundlag afgøre spørgsmålet.

Jeg mener, at afgørelsen bærer præg af, hvem der betaler advokaten – har jeg ret?

Med venlig hilsen P.

 

! Det følger af ejerlejlighedslovens § 2 stk. 4, at »en ejer af flere ejerlejligheder i en ejerforening kan ikke deltage i afstemninger med fordelingstal for ejerlejligheder, der er genudlejet efter udgangen af 1979«.

Bestemmelsen er indsat i loven for at hindre, at den oprindelige ejer kun sælger netop så mange af lejlighederne, at han bevarer flertallet på generalforsamlingen, og herefter ved ledighed bare udlejer de resterende lejligheder i stedet for at sælge dem.

Ifølge din oplysning er der sket genudlejning, og derfor mener jeg, at stemmeretten her begrænses efter § 2 stk. 4.

I dit eksempel nr. 2 er der ifølge din oplysning sket udlejning, men dog sådan at folkeregisteradresse for lejeren ikke har været flyttet til lejligheden. Jeg er enig i, at folkeregisteradressen ikke er afgørende. Har lejligheden været udlejet, så fanger bordet.

Om dit sidste spørgsmål vil jeg blot bemærke, at jura ikke er en eksakt videnskab.

Tænk på, at nogle retssager kører i tre retsinstanser. A vinder måske 1-0 i byretten. B vinder 2-1 i landsretten - og A vinder 3-2 i Højesteret. Eksemplet viser, at det ikke er så ligetil at forudsige, hvad der er »juridisk rigtigt«.

 

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H),

www.ForumAdvokater.dk