Er det tilladt at have to helårsboliger?

Seniorer med bopæl i sommerhuset ønsker en bylejlighed til overnatning efter teaterture og vennebesøg.

Seniorer kan ikke have helårsbolig i både deres sommerhus og i en lille lejlighed til overnatning efter teaterbesøg. Foto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

? Vi bor i vores sommerhus, hvor vi har fået dispensation til helårsbeboelse, da huset har været i vores eje de seneste 41 år, og vi er gået på pension.

Nu kunne vi godt tænke os at få en lille lejlighed i København, hvor vi kunne overnatte, når vi har været i teateret eller til middag hos venner; enten en ejer- eller lejelejlighed. Vores nabo siger så, at det ikke er lovligt at have to helårsboliger. Er det korrekt?

Med venlig hilsen K.

!Det er ikke så lige til, men jeg er nået frem til, at jeres ønske kan opfyldes, hvis I enten køber en lejlighed uden bopælspligt eller flytter folkeregisteradressen til lejligheden.

Der er som udgangspunkt bopælspligt i alle boliger, »der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse«. Det gælder også for boliger på landejendomme uanset størrelse.

Det er ikke tilladt at have adresse på mere end én bolig i samme kommune, medmindre kommunen specifikt har givet lov til det. Kommunerne i Region Hovedstaden, und­tagen Bornholms Kommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner betragtes i denne henseende som én kommune.

Sommerhuse er ikke omfattet af reglerne om bopælspligt, da de som udgangspunkt ikke må benyttes til helårsbeboelse. I har fået lov til at bo i sommerhuset, men det bevirker efter min vurdering ikke, at I så er afskåret fra at have en bolig et andet sted, men I er nødt til at tage folkeregisteradresse det andet sted. For at sikre mig, at min forståelse er rigtig, har jeg talt med to kommuner og tre ministerier, dog uden at få ja eller nej til min fortolkning.

Hvis I køber helårsbolig i Københavns Kommune, vil kommunen kræve, at I tilmelder jer med folkeregisteradresse dér. Det er der hjemmel til i boligreguleringslovens paragraf 50, hvorefter en helårs­beboelse ikke uden tilladelse må benyttes til sommer­beboelse eller lignende midlertidig benyttelse. Køber I, må I altså have folke­registeradresse her. Det er et krav, at I benytter lejligheden mindst 180 dage om året.

Hvis I som pensionister flytter fra sommerhuset, falder retten til at benytte det til helårsbeboelse bort både for dig og din ægtefælle. I kan sidenhen godt flytte tilbage i sommerhuset, hvis du fortsat opfylder betingelserne, men du kan efter min fortolkning af planloven ikke bevare retten, hvis du har helårsbeboelse et andet sted.

Hvis I køber en ejerlejlighed, hvor der ikke er bopælspligt, er det min vurdering, at I vil kunne opretholde folkeregisteradressen og helårsbeboelsen af sommerhuset ud fra de grunde, jeg har anført ovenfor.

Køber I en lejlighed med bopælspligt, men lejer den ud for eksempel til familie, der skal bruge en studiebolig, kunne det måske lade sig gøre at samarbejde omkring jeres (begrænsede) brug af lejligheden, men det må afgøres konkret, og jeres e-mail giver mig ikke mulighed for at vurdere dette.

Jeg vil råde jer til at tage en konkret snak med den kommune, I bor i, før I anskaffer bolig i København.

Du kan hos bygninger@tmf.kk.dd få oplysning, om der er bopælspligt på en given bolig. Der er på nogle nybyggede, men ikke på alle.

Med venlig hilsen Allan Ohms,

advokat (H), www.ForumAdvokater.dk