En plovmand for at låne halvanden million

Vores privatøkonomiske medarbejder funderer over sit eftermæle. Lige nu står han til at blive den første i sin slægt, der får penge for at låne penge.

Pludselig får man penge for at låne penge, men der skal stadig betales gebyrer til kreditforeningerne. Foto: Mads Nissen
Læs mere
Fold sammen

»Han var den første i sin familie, der ...«

Sådan siges og skrives der ofte om personer, der bryder nyt land i forhold til deres slægt. Nu kan jeg snart prale af den samme vending. Men jeg kan ikke selv tage æren for det, og baggrunden er dyster.

Jeg bliver den første i min familie, der får penge for at låne penge. Vores realkreditlån er et etårigt flekslån, som skal refinansieres om et par uger, og lige nu står vi til at få cirka 0,35 procent i rente – af de penge, vi har lånt til vores hus! 350 kroner om måneden per lånte million eller rundt regnet en plovmand for vores gæld.

De 0,35 procent skal dog modregnes i bidragssatsen på lånet samt den kurs- skæring, som realkreditselskabet beregner sig, hver gang lånet skal refinansieres. Dermed skal vi alligevel af med cirka en kvart procent for at låne.

Men det er stadig historisk lidt, og det springer samtidig i øjnene, at især familiens yngste generation har opsparing i banken, som nogle måneder endnu giver en rente på 2,75 procent, mod at pengene har været bundet i et par år. Det kan selvfølgelig ikke fortsætte med det nuværende renteniveau. Men med en opsigelse på en måned kan opsparingen fortsætte i en anden bank med en rente på én procent, så familien i teorien stadig kan tjene penge på at låne penge – selv efter skat.

Det skyldes, at bankerne har deres egen dagsorden, som er en blanding af de generelle renter i omverdenen og hensynet til deres forretning. Og så længe der er banker, der enten gerne vil vokse i Danmark eller kan bruge et indlånsoverskud i andre lande med en anden rentesituation end Danmark, er der mulighed for at få et højere afkast, end der betales i realkreditrente.

Lige nu tilbyder en svensk og en spansk bank markedets højeste renter på indlån.

Med den bizarre situation er verdens renter gået fuldstændig af lave i den periode på et kvart århundrede, jeg har haft fast indkomst og fast ejendom. Da jeg købte min første ejerbolig i slutningen af 1980erne, lå den toneangivende realkreditrente i omegnen af ti procent. Efter at realkreditrenten, siden de første data blev registreret fra 1875, har ligget og svajet op og ned omkring fem procent, begyndte den i 1947 at stige og fik ekstra fart på efter den første oliekrise i 1973, til den rundede 21 procent i 1982.

Derefter indledte Schlüter-regeringen en periode med blandt andet den fastkurspolitik, som gav en mere stabil økonomi. Netop den faste kronekurs er nu under voldsomt angreb, og forsvaret er blandt andet at sænke de danske renter til det rekordlave niveau under nulpunktet, hvilket sammen med investorernes tro på, at danske mursten giver en solid kreditsikkerhed, nu giver minusrenter til boligejere.

Det har ingen andre i min slægt oplevet, og det vil blive en af de gode historier, der skal fortælles til de kommende generationer.

Men historien kommer også til at indeholde den triste baggrund for de lave renter:

At spekulanter kan flytte rundt med så store formuer, at de kan presse hele lande til at ændre deres valutapolitik.

At Europa kæmper med så store økonomiske problemer og væbnede konflikter, at det går ud over vækst og velstand.

At verden stadig ikke har vristet sig fri af den finanskrise, der var så voldsom, at den i flere slægter har udløst formuleringen: »Han var den første i sin familie, der ...«

Resten af sætningen kan også lyde: »gik fra hus og hjem«, eller »mistede sit job«. Og så kan det være svært at glæde sig over at være den første i familien, der har fået penge for at låne penge.