En million danskere bør tjekke pension hvert år

Danskerne sparer op i blinde, og de får ikke justeret deres pensions og livsforsikring i takt med de store hændelser i livet, som de fleste kommer ud for.

Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

1,1 million gange om året kommer en dansker ud for en hændelse, der bør få ham eller hende til at ændre på sin pension og livsforsikring. Men det sker ikke, og hver tredje dansker mellem 30 og 65 år med en indtægt på mindst 200.000 kroner har ikke den rigtige forsikringsdækning eller opsparing i forhold til det, pensionsselskaberne anbefaler.

Det er konklusionen på en gennemgang af 3.000 Danica-kunders pensionsordninger, når den overføres på de omkring 1,8 millioner danskere med den nævnte alder og indtægt.

Det er hændelser som at gifte sig, købe ejerbolig, få børn eller blive skilt, der bør udløse ændringer i pensionsordningen og dens forsikringsdækninger. Og forudsat at det ikke er den samme person, der kommer ud for flere af hændelserne, bør det udløse 1,1 million justeringer af pensionsordninger om året.

Danicas metode til at få flere til at kigge deres pensionsordning efter i sømmene er seks spørgsmål, som kan besvares uden at grave pensionspapirerne frem af gemmerne.

»Tricket er at spørge vores kunder om noget, de kan svare på uden at skulle slå op i en masse papirer. Og folk ved jo, om de er blevet gift, skilt eller har fået børn og tilsvarende store begivenheder. Det er nemt og ligetil. På den baggrund giver vi vores kunder klare anbefalinger om, hvorvidt de er over- eller underforsikrede, og om de sparer for lidt eller for meget op i forhold til deres behov,« siger administrerende direktør i Danica Per Klitgård.

Danica vil én gang om året opfordre kunderne til at svare på de seks spørgsmål i »Pensionstjek«, hvorefter Danica følger op på de kunder, der ender i rødt lys – hvilket betyder, at de bør ændre væsentligt på deres ordning. Gult betyder, at kunden er overdækket, mens grønt lys betyder, at alt er i orden.

En af de overraskende konklusioner i undersøgelsen fra Danica er, at mange kunder sparer for meget op, og umiddelbart kunne det gå ud over Danicas forretningsomfang.

»Men det nytter ikke noget, hvis vi bliver mistænkt for bare at komme med et budskab om, at der skal spares mere op. Derfor har vi med »Pensionstjek« udviklet en model baseret på akademiske analyser og indsigter,« siger Per Klitgård og peger på, at analyse-værktøjet er udviklet i samarbejde med blandt andre Michael Møller fra CBS og CASS Business School i London.

Danica står da også foreløbigt alene med budskabet om, at mange danskere kan skrue ned for deres opsparinger. Men i flere af de øvrige pensionsselskaber er kundernes mulighed for at analysere deres pension mere simpel og medtager eksempelvis i Nordea Pension ikke boligformuen. Her advarer administrerende direktør Steen Michael Pedersen mod at skrue ned for opsparingerne.

»Man lægger til grund, at alle arbejder hele arbejdslivet, indtil de bliver pensioneret, på fuld tid. Så er det korrekt, at mange i lavindkomstgrupperne sparer for meget op. Men alle dem, vi har spurgt, vil ikke arbejde, indtil de når pensionsalderen. De vil gerne stoppe, når de er 62 eller 63 år og vil måske også gerne være på deltid en del af deres arbejdsliv. Når det er tilfældet, skal de spare mere op til pension,« siger han.

SEB Pension udviklede, mens Per Klitgård var administrerende direktør der, et værktøj tilsvarende Danicas nye »Pensionstjek«, der medtager både offentlige pensioner og boligformuer. Men her er konklusionen en anden end Danicas, nemlig at 48 procent af kunderne burde spare mere op, og at ingen bør sætte deres opsparing ned.

»Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, at nogen kan komme over 80 procent – kun ved konklusionen, at de kan komme til at spare for meget op. Jeg advarer stærkt imod at nedbringe din pensionsopsparing, hvis du ligger på en opsparing på over 80 procent,« siger afdelingsdirektør Frank Pedersen.

Årsagen er, at både kundens lønudvikling og ændringer i de offentlige ydelser som folkepensionen er så sandsynlige, at man ikke bør regne med de nuværende forhold.

Uafhængig pensionsrådgiver Jørgen Svendsen oplever i forhold til forsikringerne, at mange danskere er underdækkede – også fordi den offentlige dækning ved invaliditet er beskåret.

»To tredjedele af danskerne kan ikke længere få offentlig invalidepension, så det er vigtigt selv at være dækket,« siger han og påpeger, at netop dækning ved tabt arbejdsevne er skruet ned i de standardordninger, som pensionsselskaberne udbyder – efter hans gæt fordi der er så stort fokus på opsparingen.

De store firmaaftaler har ifølge Jørgen Svendsen en standarddækning for tabt arbejdsevne på 40 procent, men han råder sine egne kunder til at indgå aftaler med en dækning på 60 procent af indkomsten – og helt op til 80 procent for højtlønnede.

»Tidligere var der som standard en obligatorisk ægtefælledækning på to tredjedele livsvarigt, og det kostede op til 25 procent af indbetalingen, og på sammne måde var invalidepensionen på størrelse med alderspensionen. Men man har efter min erfaring stolet for meget på, at pensionskunder var interesserede og brugte deres fleksibilitet. Men ingen gjorde det,« siger Jørgen Svendsen.

Han oplever, at mange kommer i klemme ved dødsfald og invaliditet.

»Det er rigtig dyrt for eksempel at skulle tvangssælge huset, hvis du ikke kan arbejde mere. Så ægtefællen skal have mindst tre og gerne fem års indtægt,« lyder rådet.