Eksperter anbefaler indefrysning af boligskatten

Grundskylden skal indefryses i boligen, så boligejerne først betaler ejendomsskatten, når boligen sælges. Det foreslår to anerkendte professorer, men skatteminister Benny Engelbrecht (S) afviser forslaget.

Læs mere
Fold sammen

Boligejernes ejendomsskat skal indefryses, så man kan vente med at betale grundskyld, til ejendommen sælges. Det foreslår de to CBS-professorer Bjarne Astrup Jensen og Jesper Rangvid i en kronik i Berlingske, og dermed går de to nu aktivt ind i den heftige debat om, hvad der fremover skal ske med boligskatterne. Det er et emne, som bliver stadig mere aktuelt i takt med advarsler om en boligboble i de store byer, ligesom nationalbankdirektør Lars Rohde onsdag opfordrede til, at man justerer boligbeskatningen, så den ikke på samme måde forstærker konjunkturudsvingene.

»Vi foreslår, at man gør det samme, som man allerede gør over for f.eks. pensionister og modtagere af efterløn: Indefryser grundskylden. Dvs. man venter med at betale grundskylden, til huset sælges, mod at kommunen får pant i huset. På denne måde sker der ikke en likviditetsbelastning af husholdningen, før boligejeren realiserer sin investering i boligen.

Hermed kommer der heller ikke en likviditetsmæssig udfordring som følge af høje boligskatter: Skatten betales først, når man alligevel realiserer sin boliginvestering,« skriver de to professorer i kronikken.

»Ingen vindere, ingen tabere«

En indefrysning af grundskylden svarer reelt til, at boligejeren modtager et lån fra staten eller kommunen. Det skal boligejeren betale en rente for. Her mener professorerne, at det bør være den rente efter skat, som husejeren alternativt skulle have betalt på kreditmarkedet.

»Ved at designe et sådant system korrekt, så husejeren forrenter lånet med renten efter skat, er husejeren, den fremtidige huskøber og staten/kommunen stillet på samme måde, som hvis der skete straksafregning af grundskylden. Ingen vindere, ingen tabere og ingen forvridninger; altså et godt system,« skriver eksperterne, der mener, at det kan sammenlignes med danskernes pensionsopsparing, der også først beskattes ved udbetaling.

Forslaget møder dog ikke stor opbakning hos skatteminister Benny Engelbrecht (S).

»Alene det, at det ville slå et astronomisk hul i statskassen, gør, at det er et forslag, som, jeg ikke kan se, er gangbart. Det vil jo være et ganske voldsomt beløb, som skal udskydes,« siger ministeren.

Fra professorerne lyder det, at så længe renten på lånet sættes rigtigt, har det ingen fordelingsmæssige konsekvenser, om skatten betales nu eller ved salg af ejendommen, men skatteministeren kan ikke se, at en udskydelse kan undgå at give et problem på den korte bane.

»Jeg er med på, at grundskylden vil komme ind på et senere tidspunkt, men ikke desto mindre vil det være nogle meget store milliardbeløb, som man vil skubbe ud i fremtiden, og det vil jo give nogle enorme cashflow-problemer,« siger Benny Engelbrecht, der tager forbehold for, at han ikke har set hele forslaget fra de to professorer.

Politikerne uenige om boligskatterne

De samlede ejendomsskatter steg i 2014 med tre pct. til 27,2 mia. kr., og det tal ventes at stige år for år til 36,3 mia. kr. i 2020. Heraf er grundskylden den afgørende type ejendomsskat, da provenuet fra grundskylden udgjorde ca. 87 pct. af de samlede ejendomsskatter i 2014.

De Konservative mener, at den stigende grundskyld vil betyde, at mange boligejere tvinges til at sælge deres ejendom og foreslår, at grundskylden fastfryses i kroner og øre.

Derimod mener regeringen og skatteminister Benny Engelbrecht (S), at en fastfrysning af grundskylden vil skævvride Danmark. Regeringen regner i stedet med den ekstra indtægt fra boligejerne, da de stigende indtægter fra grundskylden er et centralt element i regeringens 2020-plan.

Også nationalbankdirektør Lars Rohde blander sig i debatten. Han mener, at det er tid til et opgør med boligskatterne og særligt det skattestop, der siden 2002 har været på ejendomsværdiskatterne. Det sagde nationalbankdirektøren onsdag i sin tale på brancheorganisationen Realkreditforeningens årsmøde.

»Boligbeskatningen er i sin nuværende form konjunkturmedløbende og forstærker udsvingene på boligmarkedet. En styrkelse af den makroøkonomiske stabilitet vil mest effektivt ske ved en retablering af forbindelsen mellem ejendomsværdi og ejendomsbeskatning, således som det var tilfældet før 2002. En sådan retablering kan ikke vente til 2020.«

Men trods eksperternes og Lars Rohdes opfordringer er Benny Engelbrecht ikke indstillet på at pille ved ejendomsskatterne.

»Der er ikke brug for eksperimenter på boligområdet nu – hverken med at sætte skatten op, udskyde den eller fastfryse den. Der er brug for en stabilitet, som er de politiske aftaler, der ligger, og det er det, som regeringen vil have som målsætning,« siger skatteministeren.