Ekspert: Fem trin til en god pensionsopsparing

Skal din pensionstilværelse være som en permanent ferie? Det kræver en god plan for din pensionsopsparing.

Få styr på din fremtidige økonomi. Selv om det er godt at drømme og planlægge for fremtiden, så skal hverdagen også være til at holde ud. Illustration: Iris
Læs mere
Fold sammen

Arbejdet betyder meget for mange mennesker. Alligevel drømmer de fleste om på et tidspunkt at stoppe på arbejdet og holde permanent ferie med tid til alt det, der ikke er tid til i hver­dagen.

Drømmen kan være mere eller mindre realistisk afhængig af muligheder og ressourcer. Men min erfaring som økonomisk rådgiver siger, at med lidt økonomisk planlægning kan drømmen gå i opfyldelse for de fleste.

Dine muligheder afhænger af afkastet af dine penge, dit forbrug, din evne til at udskyde forbrug, hvor længe du lever, og hvor du vælger at bo.

»Jeg holder af hverdagen,« sagde Dan Turèll i et af sine bedst kendte digte. Og selv om det er godt at drømme og planlægge for fremtiden, skal hver­dagen også være til at holde ud.

Det nytter ikke noget, hvis du skal spinke og spare så meget, at hverdagen bliver noget, der bare skal overstås. Det giver heller ikke mening at begrænse for­bruget nu, hvis du ikke får brug for pengene senere hen.

Trin 1 Hvor skal du bo?

Prioritér jeres ønsker til, hvor I vil bo i forhold til alt det andet, du og din familie gerne vil.

Dit valg af bolig betyder meget for din økonomi, fordi din bolig sandsynligvis er din største omkostning gennem dit liv. Desuden bestemmer valget mellem ejer- eller lejebolig, hvor meget du skal spare op andre steder i økonomien.

Vælger du en ejerbolig, behøver du ikke at spare så meget op andre steder. Bor du derimod i en lejebolig, må du sætte en større andel af din indkomst til side som opsparing. På langt sigt vil ejerbolig sandsynligvis være det bedste valg for dig. Også størrelsen af boligen og hvor i landet, den ligger, har stor betydning for din økonomi. For mange mennesker er boligen det væsentligste mål i livet og omdrejningspunktet for de fleste andre livsvalg.

Det er dog vigtigt at prioritere. Har du f.eks. råd til en årlig skiferie eller til den bil, du gerne vil have og samtidig bo, som du vil?

Trin 2 Hvordan vil du bruge dine penge?

Find balancen mellem din opsparing nu og din nedsparing (dit ønskede forbrug senere). Du begynder med at skabe dig et overblik over, hvor mange penge du kan have og ønsker at have til forbrug gennem dit liv.

Det daglige forbrug eller det ønskede rådighedsbeløb ændrer sig løbende. Den unge familie med små børn bruger pengene helt anderledes end det modne par, der nærmer sig pensionsalderen. Det modne par har højere indkomster og deres indkøb er meget forskellige fra småbørnsfamilien.

Det stiller store krav til at styre det daglige forbrug – at have bolig, bil og børn. De færdigheder i at styre økonomien, du tilegner dig i en ung familie, er væsentlige for, at du kan skabe opsparing og formue senere i livet. Har du ikke styret forbruget tilstrækkeligt i de unge år, er det svært at ­rette op på, fordi renters rente-effekten er mindre senere i livet.

Et enkelt år betyder måske ikke alverden, men et konstant overforbrug får store konsekvenser. Med fare for at lyde gammeldags: Fest i dag bliver til faste i morgen.

Trin 3 Hvor lang tid lever du?

Vælg din tidshorisont. Det vil typisk være 20-30 år efter din pensionsalder.

Du ved ikke, hvor længe du lever. Det bør du tage højde for, når du planlægger din pensionsopsparing. Det gør du blandt andet ved at planlægge med reserver i økonomien. Derudover skal du bruge din forventede restlevetid. For at være mere præcis kan du se på, hvor gamle dine forældre og bedsteforældre blev.

Du skal spare op, så du har reserver, for at være sikker på at have penge nok, hvis du skulle være så heldig at leve længere end gennemsnittet. Derudover er det rart at have lidt ekstra til at imødegå, hvis der sker noget uforudset. Efterhånden, som du bliver ældre, og din forventede restlevetid falder, kan du reducere reserverne.

Trin 4 Hvad skal du spare op i?

Vælg opsparingsformer, og hvordan din opsparing i eksempelvis pensionsordningen skal placeres for at få det rigtige risiko/afkast-forhold. Du får dog aldrig et højt afkast med en lav risiko, så husk at tage størst risiko, mens du har en lang tidshorisont.

Hvilke opsparingsformer skal du vælge? Du skal vælge opsparingsformer med en passende risiko, der giver dig det største afkast efter skat.

Det er nemmere sagt end gjort. Du kan vælge mellem de overordnede opsparingsformer: pension, virksomhedsmidler, frie midler (der ikke er bundet i pension eller virksomhed) og fast ejendom.

Resten handler om at minimere skat. Pensionsordninger som f.eks. rate­pen­sion og livrente har en skattefordel, mens afkast (ejendomsavance) fra ejerbolig oftest er helt skattefrit.

Du skal sørge for at sprede dine investeringer i mange forskellige opsparingsformer for at sænke din risiko. På den måde undgår du at miste alt for meget af din opsparing, hvis f.eks. bunden går ud af ejendomsmarkedet, dagen inden du går på pension.

Trin 5 Hvor meget skal du spare op?

Sæt mål for, hvor meget du skal spare op, indtil du går på pension. Med et opsparingsbehov på seks mio. kr. ligger målet mellem fire og fem mio. kr.

Det er din nedsparing (det du bruger af din opsparing) i pensionsperioden, der bestemmer, hvor meget du skal spare op. Dit nedsparingsbehov kan beregnes som offentlige pensioner efter skat minus ønsket forbrug.

Er dit nedsparingsbehov eksempelvis 300.000 kr., og regner du med at leve 20 år, efter du er gået på pension, er dit opsparingsbehov seks mio. kr.

Det betyder dog ikke, at du skal have sparet seks mio. kr. op, den dag du går på pension. Din opsparing forrentes jo også i nedsparingsperioden. Mange ældre får med alderen et lavere forbrug, men det ser vi bort fra her. Til regnestykket ovenfor skal du desuden lægge en reserve for det tilfælde, at du lever længere end forudsat.

Gentag de fem trin jævnligt

Følger du de fem trin til en bedre pensionsopsparing, tager du nogle bevidste valg om din økonomi, der giver dig ro i dagligdagen, fordi du har overblik over økonomien fremover. Ingen planer overlever mødet med virkeligheden, og intet holder evigt, heller ikke opsparingsplaner.

Trin 6 er derfor – med jævne mellemrum – at gennemgå de fem trin og overveje, om du med fordel kan ændre din plan.

Kim Valentin er uafhængig økonomisk rådgiver i Finanshuset i Fredensborg