Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Et automatisk vurderingssystem skal fremover vurdere værdien på en ejendom. Sådan lyder en af konklusionerne i den rapport om et nyt system til ejendomsvurderinger, der fremlægges torsdag, skriver dr.dk.
Efter det kom frem, at ejendomsvurderingerne i Danmark har været fyldt med fejl, nedsatte regeringen sidste år et ekspertudvalg, der skulle finde en løsning. Den løsning bliver fremlagt torsdag formiddag og ifølge DR er en af konklusionerne, at vurderingerne bedre laves af en maskine i stedet for mennesker.
Ifølge DRs oplysninger er det nye automatiske system lige nu fejlbehæftet, og det er en af årsagerne til, at man ikke kan komme i gang med det nye system til ejendomsvurderingerne før 2017.
De informationer, som systemet skal bruge for at kunne lave en retvisende vurdering af ejendomsværdien, er endnu ikke tilstrækkelige, og derfor udskydes det altså igen.
Ejendomsvurderingerne i Danmark blev suspenderet i september 2013 efter en række problematiske sager over et forløb på ti år. Skat og Skatteministeriet modtog i den forbindelse hård kritik fra Rigsrevisionen.