Dyrt at brænde ratepensionen af på ti år

Danskerne vil have deres ratepension udbetalt over ti år. Det kan blive dyrt i den sidste ende, fremhæver både Danica Pension og rådgiver i Formuepleje.

Foto: Arkivfoto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi lever længere og længere, men alligevel får seks ud af tid danskere deres ratepension udbetalt over kun ti år. Derved kan mange blive tvunget til at leve af folkepension de sidste år som pensionist, og det kan give nogle gevaldige huller i økonomien.

Det viser beregninger, som Danica Pension har lavet for Business Søndag. Man kan selv vælge, over hvor lang tid man ønsker at få ratepensionen udbetalt. Korteste periode er ti år og længste er 25 år.

Seks ud af ti tager 20 år
Tallene fra Danica viser, at 63,6 procent af danskerne vælger at få udbetalt ratepensionen over ti år. Mellem ti og tyve år er der kun 36,1 pct., der siger ja til. Kun 0,3 procent får deres ratepension udbetalt over mere end tyve år.
Det mønster kommer samtidig med, at danskernes gennemsnitlige levealder vokser. Hvis den nuværende udvikling fortsætter vil en kvinde, som fylder 62 år i 2016, se frem til at leve yderligere ca. 24 år.
Og så er der risiko for, at der vil mangle nogle penge på kontoen i de sidste leveår.

»Det er en god nyhed, at danskerne lever længere, men problemet er, at for mange vil pensionsudbetalingerne slippe op i en alt for tidlig alder,« siger cheføkonom i Danica, Jens Christian Nielsen.

Læs også: Nutidens ældre forkæles med rekordpension

»Det er naturligt nok forskelligt fra person til person, men en gylden tommelfingerregel er, at du mindst skal finansiere 20 års forbrug, når du går på pension. Udover folkepension og ATP er der intet økonomisk sikkerhedsnet for de sidste ti år af ens liv. Det kan også vare endnu flere år, hvis man tilhører den befolkningsgruppe, som lever længere end gennemsnittet,« siger Jens Christian Nielsen, der fremhæver, at danske mænds levealder i gennemsnit er vokset med tre år til 76 år i perioden fra 1995 og til 2005.

»Hvis den tendens bliver ved, bliver restlevetiden for de 62- til 65-årige forlænget med ca. to måneder for hvert år eller med cirka to år over den kommende ti-årige periode,« siger Jens Christian Nielsen.

Penge at tjene
Ifølge tal fra forsikringsselskabernes brancheforening Forsikring og Pension betalte danskerne sidste år lige over 116 mia. kr. ind til pension til pengeinstitutter, forsikringsselskaber og pensionskasser. Lige under 58 mia. kr. røg ind på ratepensioner.

Hvad angår udbetalingerne er skattereglerne indrettet på den måde, at man kan vælge perioden for udbetalingen af ens ratepensionen helt frem til, at man rent faktisk begynder at få dem udbetalt. Men når først udbetalingen er begyndt, er der ingen muligheder for ændringer. Men regeringen er på vej med et lovforslag, der skal gøre reglerne mere smidige, så det bliver muligt at ændre udbetalingen undervejs. Både Danica og uafhængige økonomiske eksperter bakker op om det forslag.

Jens Christian Nielsen fremhæver, at hvis man forlænger udbetalingen, vil man selvfølgelig få mindre pr. måned med samme opsparing, men samlet set vil man alligevel få flere penge ud af pensionen. Det skyldes, at der er flere år, hvor ens pensionsopsparing kan blive forrentet.

Andre midler
Formuerådgiver hos Formuepleje Marianne Thørs mener, at danskerne vælger at få deres ratepension over ti år, fordi det som udgangspunkt står i policen, og det er det, som den enkelte opsparer ser på år efter år på pensionsoversigten. Det betyder ikke nødvendigvis, at folk løber tør for penge efter de ti år, for de fleste har anden formue i form af friværdi i huset eller frie midler at leve af i de sidste år. Problemet er bare, at den model langt fra er den bedste for den enkelte person.

»At få udbetalt en ratepension over ti år er ikke det samme som, at der ikke er penge til de sidste ti år. Der kan være andre penge at bruge af, men det er ikke optimalt. Der er mange penge at tjene ved at udskyde pensionen til sidste,« siger Marianne Thørs.

Svært at finde ud af
Hun mener, at der er flere faktorer, som påvirker vores valg ved pensionering, og det er ikke altid de økonomisk mest rentable valg, som træffes.

»I bund og grund er det for de fleste danskere ganske uoverskueligt at finde hoved og hale i alle de aspekter, som indgår i en nedsparingsplan af deres formue. Rækkefølgen for brug af den opsparede værdi i fast ejendom, pensioner og frie midler. Der skal tages nogle gode økonomiske beslutninger, men samtidig skal man have hjertet med,« siger Marianne Thørs.

Læs også: Garantier på pensioner står for fald

»Derfor er der en række ting, som man skal tage stilling til, før planen kan tage form. Et grundigt forarbejde gør, at man kan manøvrere både i forhold til den oprindelig plan, og når forudsætningerne ændrer sig. For det vil de gøre undervejs – både på afkast, skat og ønsker til livet,« siger Marianne Thørs.

Udbetalinger af pension til hele livet kan ske ved at bruge en såkaldt livrente. Men den form for pensionsopsparing er ikke særlig populær hos danskerne.

På nuværende tidspunkt er det uvist, hvornår regeringens lovforslag om ratepensionen kommer.