Du lokkes og presses væk fra F1-lån

Danskerne skal skrotte deres yndlingslån, F1. Det har de såkaldte ratingbureauer besluttet, og hvis vi ikke makker ret, så får vi en højere rente på vores F1-lån alligevel.

Foto: MOGENS LADEGAARD
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der vanker både stok og gulerod til de danskere, der fortsat holder fast i de etårige flekslån, F1, som er på vej fra at være et af danskernes absolut mest foretrukne lån til skammekrogen. I kølvandet på finanskrisen har de nemlig fået skyld for at være usikre for både husholdninger og de store realkreditkoncerner, som en gang om året skal afholde auktioner over de mange milliarder, der stadig ligger som etårige flekslån.

Men nu er der ingen vej uden om, vurderer privatøkonomisk rådgiver og direktør i Uvildige Hans Peter Christensen. Hvis vi ikke nedbringer omfanget af F1-lån og dermed størrelsen på de årlige auktioner, så går det ud over realkreditinstitutternes karakterer, de såkaldte ratings, og så stiger renten på instituttets obligationer - og dermed boligejernes renter - alligevel.

»Folk kan lige så godt indse, at F1-lån er på vej ud. De bliver prissat, så de ikke er attraktive, for de er upopulære hos ratingbureauerne, og derfor prøver realkreditselskaberne at få dig over i et andet lån,« siger han.

Men Hans Peter Christensen mener egentlig også, at det er på tide for den gennemsnitlige boligejer at låse renten på det nuværende historisk lave niveau.

»Det er nok på tide at låse renten med en længere løbetid. Jeg har tit set, at folk venter for længe, og så kommer for sent til at låse renten på det laveste niveau,« siger Hans Peter Christensen.

Han opfordrer til at gøre sig klart, om man er »pseudo-flekslåner«, som han kaldet det, eller om man reelt er indstillet på en variable rente.

»Mange bliver grådige og fokuserer kun på den lave rente. Men så får de ondt i maven, når den stiger, og så kan det være for sent at låse på den laveste rente« siger Hans Peter Christensen.

Chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann i Nordea Kredit er ikke helt så kategorisk, når hun giver et generelt råd om håndtering af lånetyper i lyset af det store pres på F1-lån.

»Først og fremmest skal man vælge det lån, der passer til ens økonomi. Og hvis det er F1-lån, så er det det, man skal have. Men man skal huske at regne kursskæring og bidragssats med og ikke kun fokusere på renten. Det kan man ikke mere, og det betyder f. eks., at man nu kan få et F3-lån til samme samlede pris som F1-lån,« siger hun.

Lise Nytoft Bergmann hentyder til, at såvel kursskæring og bidragssatser er sat op for de lånetyper, der medfører mest risiko for realkreditinstitutterne. Alligevel findes der alternativer til F1-lånene til lavere omkostninger, fordi de medfører en lavere risko for institutterne. Både RD, Nordea Kredit og senest BRF Kredit har lanceres lånetyper til renter på niveau med F1-lån - men som er baseret på 3-årige obligationer og dermed undgår ratingbureauernes mest kritiske søgelys.

For RDs vedkommende har det såkaldte Flekskort-lån, som er treårigt og baseret på en halvårlig rentetilpasning, været den største succes i koncernens historie, og det har været med til at halvere RDs bestand af F1-lån til 100 mia. kr.