Du har ret - men kan ikke få ret

Mange advokater siger nej til at føre sager for danskere, der har fået fri proces eller bruger deres retshjælpsforsikring, fordi de taber penge på dem.

Kristian Dreyer afviser, at advokater er griske jakkesæt, men i nogle tilfælde giver sager under rethjælpsforsikringen alt for lav en timeløn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Sigrid Nygaard

Advokaterne tager høfligt imod, skænker en velbrygget kaffe op i koppen og lytter tålmodigt til klientens argumenter. Men oftere og oftere har de allerede på forhånd besluttet sig for at sige nej tak til at tage opgaven. Det kan ganske enkelt ikke betale sig.

Det er sager, der skal føres under retshjælpsforsikringen – som de fleste danskere har gennem deres familie- eller indboforsikring – og under fri proces, som flere og flere advokater nu vender ryggen, og det går ud over danskernes retsfølelse:

»Ofte må vi sige til vores klienter, at de har en rigtig god sag, men at vi ikke kan føre den under retshjælpsforsikringen. Så selv om de har ret, kan de ikke få ret, og det krænker deres retsfølelse,« siger Kristian Dreyer, advokat og partner i Svejgaard-Galst Advokataktieselskab.

Han beklager på klienternes vegne, at de end ikke med en retshjælpsforsikring i hånden har frit advokatvalg.

Timeløn: 2.000 kroner

Formanden for de omkring 5.600 advokater i Danmark, Søren Jenstrup, er bekymret over udviklingen:

»Mange advokater føler ikke længere, det er umagen værd at føre disse sager. Og det er et retssikkerhedsmæssigt problem,« siger Søren Jenstrup.

At danske advokater ikke længere ønsker at tage retshjælpssager eller civile sager, hvor borgerne har fået fri proces, hænger sammen med, at det oftest ender med at blive en underskudsgivende forretning. Og de kan ikke forsvare over for deres kolleger eller partnere at påføre dem et tab.

Når en advokat fører sager, hvor klienten har fået fri proces eller bruger retshjælpsforsikringen, bestemmer han ikke selv betalingen. Det gør derimod domstolene. De tager udgangspunkt i en omkostningstabel, hvor advokatens honorar afgøres af sagens størrelse. Hvis køber af en bolig eksempelvis lægger sag an mod sælgeren for 180.000 kroner, vil domstolene som udgangspunkt give advokaten ret til et salær, der ligger i intervallet 13.750 til 46.875 kroner inklusive moms.

Advokaten bruger typisk omkring 30 timer på en sag i den størrelsesorden – fra det første møde, gennemgang af sagen, stævning, retsmøder, skøn og processkrifter – og med en timeløn på 2.000 kroner, ender regningen på 60.000 kroner – uden moms. Advokaten får således underskud, hvis han fører sagen, fordi domstolene kun giver ham et sted mellem 14.000 og 47.000 kroner.

Derfor siger mange advokater nej. Men klienten kan så vælge at holde forsikringsselskabet ude af billedet og betale regningen – de 60.000 kroner – selv, hvis sagen er vigtig for ham. 

Det sætter det på papiret så flotte princip om lighed for loven under pres:

»Ja, det betyder, at princippet om lige adgang til advokatbistand nok ikke er helt lige. Og det er da et problem for retssikkerheden,« siger Søren Jenstrup.

Professor og institutleder Lars Bo Langsted fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet vil ikke skrive under på, at danskernes retssikkerhed er undermineret:

»Men det er rigtigt, at der er et problem i nogle af sagerne. Og det er naturligvis vigtigt, at salæret, der udmåles ved domstolen, passer til advokatens udgifter,« siger Lars Bo Langsted.

En etisk pligt?

Forbrugerrådets administrerende direktør, Rasmus Kjeldahl, er forarget over, at nogle advokater ikke længere ønsker at føre sager for de mennesker, som har fået fri proces eller benytter retshjælpsforsikringen.

»Advokater har fået en lang og dyr uddannelse gratis, og med den følger både privilegier og ansvar. Jeg mener derfor, at advokater har en etisk pligt til også at tage de her sager, selv om de er underskudsgivende,« siger Rasmus Kjeldahl.

Han har intet imod, at domstolene hæver salæret til advokaterne:

»Jeg bestrider ikke, at salærerne kan være for lave, men den diskussion må advokaterne tage med forsikringsselskaberne og domstolene. Det bør ikke være sådan, at det går ud over fru Jensens retssikkerhed. Derfor tager jeg stærkt afstand til advokatfirmaer, som ikke ønsker at tage de her sager,« siger Rasmus Kjeldahl.

Det går ud over partnerne

Advokat og partner i Svejgaard-Galst Advokataktieselskab, Kristian Dreyer, afviser, at advokater er griske jakkesæt, som kun tænker på penge. For selv om han og mange andre kolleger siger nej til nogle sager under fri proces eller ved brug af retshjælpsforsikringen, vil der altid være sager, som de af den ene eller anden sag fører uanset hvad:

»Det kan være klienter, der har været her i mange år. Eller det kan være en principiel sag, som man som advokat ganske enkelt bare ikke kan lade ligge. Men du kan altså ikke tillade dig at have for mange af den slags underskudssager, som går ud over dine partnere og kolleger,« siger Kristian Dreyer.

Han opfordrer derfor politikerne til at se på sagen, når nu domstolene bliver ved med at sætte salæret for lavt – ikke bare i forhold til de dyreste og dygtigste advokater, men også til de billigste.