Du får flere penge mellem hænderne i år

Der er godt nyt for de danske familier. I 2015 fortsætter fremgangen i rådighedsbeløbet for den gennemsnitlige familie i Danmark.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om det lyder modstridende, så giver krisen faktisk flere penge mellem hænderne til de danske familier, der har beholdt deres arbejde - på trods af krisen.

Det viser Danske Banks beregning af privatøkonomien for en gennemsnitlig familie.

Senest er det faldet i oliepriserne, der har sendt inflationen ned på det laveste niveau siden 1950'erne, og det betyder, at selv beskedne lønstigninger kan mærkes.

»Det er faktisk slet ikke umuligt, at vi i januar vil have forbrugerpriser, der i gennemsnit er uændrede eller måske endda lavere end i januar 2014. Det betyder, at når vi får lønstigninger for tiden, så er det faktisk lønstigninger - det bliver ikke bare spist op af højere priser,« skriver privatøkonom i banken Las Olsen i en kommentar til tallene.

Men krisen medfører også beskedne lønstigninger, som ifølge banken forventes at blive omkring 1,4 procent i år og 1,8 procent i 2015.

Ud over de meget lave forbrugerpriser med benzinpriserne i spidsen trækker det også den rigtige vej i husholdningsbudgetterne, at renten er rekordlav. I skrivende stund er de toneangivende 30-årige realkreditlån ved at skrifte kuponrente fra 2,5 til 2 procent, og boligejere med variabel renten har i årevis kunnet holde rentefest.

»På længere sigt må vi da også regne med, at renten bliver højere. Men den ekstremt lave inflation i Europa har i stedet fået Den Europæiske Centralbank, ECB, til at lempe pengepolitikken yderligere, og det smitter direkte af i Danmark. Som det ser ud nu, har familien faktisk udsigt til endnu lavere rente på sit flekslån i 2015 end i år,« skriver Las Olsen.

Samlet set er der sket en synlig fremgang i rådighedsbeløbet hos de danskere, der ikke er blevet direkte ramt af den ved for eksempel at miste arbejdet. Danske Banks modelfamilie er udformet som en typisk lønmodtagerfamilie med børn, bil og parcelhus, og den har i dag 4.356 kroner mere til overs til sig selv om måneden i dag end i 2008, når alle faste udgifter er betalt og inflationen renset ud af tallene. Og i 2015 er det udsigt til en yderligere fremgang på 1,1 procent i rådighedsbeløbet svarende til en stigning fra 21.864 til 22.100 kroner om måneden.

En del af fremgangen stammer også fra skattelettelser, og stigningen i rådighedsbeløbet i år sker da også på trods af skattestigninger i 2015. Bundskatten stiger med 0,25 procentpoint og den årlige grønne check sænkes med 345 kroner.

»Det koster isoleret set familien 167 kroner om måneden. Men skattestigningen finansierer lavere afgifter på opvarmning, så det stort set går lige op. Desuden har et flertal i Folketinget aftalt at hæve grænsen for fradrag for fagforeningskontingent fra 3.000 til 6.000 kroner om året.. For modelfamilien er effekten af det en skattelettelse på 150 kroner om måneden,« skriver Las Olsen.

Men han noterer også, at privatforbruget trods stigningen i rådighedsbeløbet ligger underdrejet for får en del af skylden for, at krisen ikke rigtig vil slippe sit tag i økonomien.

»Trods indkomstfremgangen siden 2008 føler mange familier sig fattigere i dag, og privatforbruget er også væsentligt lavere. Det gælder ikke kun dem, der er direkte ramt af arbejdsløshed. Forklaringen er ikke mindst faldet i huspriserne, og derfor betyder det måske i virkeligheden mere for modelfamilien, at huspriserne nu igen er stigende i det meste af landet,« skriver Las Olsen.

Se familiens budget her: