Død over børnecontaineren

Vinterferie. Man kan aldrig får plads nok i en bil. Men det er ingen undskyldning for at køre rundt i en børnecontainer. Løsningen er en tagboks.

De er grimme. De kører dårligt, og når jeg ser en mand i en børnecontainer, så ved jeg, at konen har alt for meget at skulle have sagt!

Det drejer sig om såkaldte familiebiler, hvor det udelukkende gælder om at have så meget plads som muligt over hovedet. Tag nu en bil som en Citroën Berlingo, en Peugeot Partner eller en Fiat Doblo. Der er så meget plads, at folk konstant kører rundt med hele bilen fuld af haveafflad, fordi de glemte at aflevere det på containerpladsen i sidste uge.

30 år med tagbokseMit had til børnecontainere er direkte forbundet til den glæde, det er at køre i en rigtig bil med ordentlige køreegenskaber. Så derfor. Køb en tagboks, så er problemet med plads løst, og du kan 90 procent af tiden bevæge dig rundt i en rigtig bil og så blot klikke boksen på, når der er brug for mere plads. Det bør konen kunne fatte. Ellers er hun en ommer!

Den moderne tagboks har i år 30 års fødselsdag, og aldrig har der været så mange forskellige at vælge imellem.

En man rigtig feinsmecker skal tagboksen naturligvis være lakeret i samme farve som bilen. Men mindre kan også gøre det, for en lakeret tagboks i glasfiber fra eksempelvis Packline er både hundedyr og knap så anvendelig som en i moderne plastmastriale. En glasfiberboks vejer meget, og dermed kan den ikke laste så meget, og den er tung at sætte på. 30 kg kan en glasfiberboks nemt veje, og når tagrælingen typisk kun kan belastes med 70 kg, er der ikke meget nyttelast tilbage.

Den totalt dominerende spiller på markedet er Thule, der har et meget bredt udvalg af tagbokse. Fra billige til dyre designerbokse, og danskerne er vilde med tagbokse. Thule sælger også lakerede bokse i udlandet, men ikke i Danmark. Markedet er for lille.

5.000 bokse på ét årSidste år blev der solgt omkring 5.000 tagbokske på det danske marked. I år venter Thule, at salget runder mindst 6.000 bokse. Og tendensen er klar. Der bliver solgt flere dyre tagbokse end tidligere.

Men hvorfor egentlig vælge en dyr skiboks til 3.000-4.000 kr., når den billige til 1.800 kr. rummer det samme?

Forskellen ligger først og fremmest i, hvor let boksen er at montere. Bruger du kun boksen sjældent, kan du roligt købe en billig.

Du skal dog regne med, at den er mere besværlig at montere. De dyre Thule-bokse har et såkaldt power grip-system, der gør det let og enkelt at sætte boksen på. Også med stivfronsne fingre for der skal ikke bruges værkstøj.

Med den dyre boks følger også lidt bedre aerodynamik. Det spiller ikke den store rolle, hvis firmaet betaler benzinen, men alligevel. De dyre bokse kan typisk også åbnes fra begge sider, og låsesystemet er også lidt bedre dimensioneret på de dyre. Har man ikke noget godt sted at opbevare tagboksen, kan det være en overvejelse værd, at købe en blød boks. Thule har lanceret en ''folde-tagboks''. Navnet er Thule Ranger, og den fylder kun 120 cm i længden, når den er foldet sammen. De kompakte dimensioner betyder endvidere, at mange vil kunne have boksen med i bagagerummet, og så bruge den efter behov. Thule Ranger koster 2.500 kr. og rummer 340 liter, eller hvad der svarer til tagboksen Ocean 100.