Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Med udløbet af BoligJobordningen til nytår er der fuld smæk på renoveringen af danske boliger, men der er stor forskel på den økonomiske gevinst, som kan opnås fremadrettet.
Faktisk kan det fem gange bedre betale sig at energirenovere i Lyngby end i Odense, når man opgør det ud fra den potentielle besparelse på fjernvarmeregningen.
Priserne svinger nemlig voldsomt fra varmeværk til varmeværk. Boligejere i Lyngby, der får fjernvarmen leveret af Hjortekær Fjernvarmeværk, betaler godt 37.000 kroner om året for at opvarme et hus på 130 kvadratmeter. I den modsatte ende af skalaen ligger boligejerne i det nordlige Odense, der kan få samme størrelse hus opvarmet af Gartnernes Fjernvarmeforsyning til under 8.000 kroner.
Det viser den nyeste prisstatistik for fjernvarmeområdet, som er fra marts måned.
»Alle værker kan ikke få samme lave pris, da de arbejder under forskellige vilkår. Men i knap hvert syvende fjernvarmeværk udgør den faste del af varmeregningen omkring halvdelen af boligejerens samlede pris. Det betyder populært sagt, at fjernvarmeselskabet spiser energirenovering, siger Maria Schougaard Berntsen, som er økonomisk konsulent i Dansk Byggeri.
Prisen for at opvarme et standardhus løber på 10 år op i 400.000 kroner i de allerdyreste områder, så er energirenoveringen en relativt hurtigt tjenes hjem. Dog vil høje abonnementspriser his nogle varmeværker mindske besparelsen.
Faktisk er der et en fast abonnementsbetaling mellem 20 og 40 procent af den samlede pris på størstedelen af størstedelen af landets 428 fjernvarmeværker, viser en opgørelse lavet af byggevirksomheden Cembrit. Det trækker tiden ud, før renoveringen har tjent sig selv hjem via varmeregningen.
»I de områder af landet, hvor varmen er billigst, er der umiddelbart ikke meget at spare ved eksempelvis at efterisolere taget eller facaden, mens du i de dyre områder kan spare en mindre formue,« siger administrerende direktør i Cembrit, Mogens Fisker.
Kortet viser prisen på fjernvarme samt de gennemsnitlige årlige omkostninger for to typer huse. Grøn markør indikerer et billigt fjernvarmeværk, rød et dyrt. Bemærk at fjernvarmeværkerne er placeret ud fra postnummer - ikke deres nøjagtige geografiske placering.