Disse boliger stiger i pris

De seneste tal for landets boligpriser viser stigninger i hovedstaden. Her er ti eksempler på boliger, hvis udbudspris er sat op - nogle af dem efter tidligere fald.

Foto: Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Afslutningen af det ellers hårde år for boligsælgere gav lidt opmuntring især i hovedstadsområdet. I kvartalet steg prisen efter sæsonkorrektion på parcel- og rækkehuse med 2,75 procent, mens lejlighederne steg med 3,75 procent.
Det afspejler sig også i udbudspriserne, hvoraf nogle kravler opad igen, viser data fra boligsiden Boliga.
Her er de seneste ti eksempler på boliger i hovedstadsområdet, der er steget i pris - nogle af dem dog ikke så meget, som de tidligere er sat ned.

På Ålandsgade på Amager er denne ejerlejlighed på 3. sal sat 9 procent op i pris til 1,15 millioner kroner. Udbudsprisen er dog samlet stadig faldet med 9 procent i de de 520 dge, den 41 kvadratmeter store lejlighed har stået til salg. Den blev oprindeligt udbudt til godt 1,3 millioner kroner, og den blev senest handlet i 2004 for 950.000 kroner, fremgår det af oplysninger fra boligsiden Boliga.

På Birkevang i Hedehusene er denne villa på 146 kvadratmeter steget med 7 procent, som dermed ophæver et tidligere fald i udbudsprisen på tilsvarende 7 procent.
Huset koster nu 2,785 millioner kroner, og det har stået til salg i 132 dage

Midt i København på Åboulevarden er denne ejerlejlighed på 36 kvadratmeter sat 7 procent op i pris til 1,495 millioner kroner. Den ligger på 2. sal i en ejendom fra 1885 og har stået til salg i 587 dage.
Den blev senest handlet i 2002 for 880.000 kroner.

Ligeledes centralt i København findes denne 114 kvadratmeter store ejerlejlighed på Store Kongensgade til salg for 5,498 millioner kroner. Den rummner fire værelser og ligger på 3. sal i en ejendom fra 1857.
Prisen er sat 6 procent op, men det kan ikke opveje tidligere nedsættelser af udbudsprisen, som samlet er faldet med 20 procent i de 642 dage, boligen har været til salg.

Det kræver 1,595 million kroner at erhverve denne lejlighed på Maglekæret i Solrød Strand. Det er 7 procent mere end for et par uger siden, og lejligheden blev senest handlet i 2003 for 1,37 millioner kroner. Den er på 109 kvadratmeter, der er bygget i 1986.

Dette rækkehus på Bryrupvej i Kastrup er samlet faldet med 4 procent i pris, efter det senest er sat en procent op. De 128 kvadratmeter koster nu 2,375 millioner kroner, og huset har stået til salg i 127 dage i alt.

De fem værrelser i denne lejlighed på Svend Trøsts Vej på Frederiksberg er sat 1 procent op i pris. Men samlet er lejligheden faldet med 6 procent til 3,75 millioner kroner. Ejendommen er fra 1871, og boligen har været til salg i 162 dage.
Den blev senest handlet i 2008 for 2,45 millioner kroner.

Det koster 2,395 millioner kroner at blive ejer af disse 67 kvadratmeter i Kroghsgade på Østerbro i København. Det er 4 procent mere, end lejligheden kostede den 20. januar. Men det er også fire procent mindre, end lejligheden oprindeligt blev udbudt til.
Den blev senest omsat i 2003 for 1,53 millioner kroner.

I Smørum nordvest for København er dette rækkehus sat 3 procent op i pris uden tidligere prisnedsættelser. Dermed koster de 53 kvadratmeter 1,459 millioner kroner - lidt mindre end prisen ved den seneste handel med huset, der var til 1,505 millioner kroner i 2007.

Den samlede pris på dette hus i Rødovre til en fingersnild køber er faldet med 9 procent samlet på trods af en stigning i udbudsprisen midt i januar på 14 procent. Det rummelige hus på 127 kvadratmeter mangler en del færdiggørelse især i den 87 kvadratmeter store kælder, og det koster nu 1, 995 millioner kroner.