»Diskussionen er gået på land- og udkantskommuner«

Realkreditforeningens direktør forklarer, hvorfor branchen vælger at fortælle om tabene i Udkantsdanmark, selv om sjællandske provinsbyer giver større tab.

Foto: Malte Kristiansen

Realkreditten taber flere penge i sjællandske provinsbyer end i Udkantsdanmark, men Realkreditforeningen valgte mandag at fortælle i en pressemeddelelse, at det er land- og udkantskommuner, som står for de store tab.

§Hvordan kan det være, at I akkurat fremhæver tabene i land- og yderkommuner?

»Det er, fordi diskussionen meget går på, hvordan udlånet er i landdistrikerne – er vi for restriktive dér, og er det for svært at få lån? Og så har vi tit sagt, at tabene er størst i de områder, og det er vi selvfølgelig nødt til at tage hensyn til i kreditpolitikken,« siger Realkreditforeningens direktør, Karsten Beltoft, og fortsætter:

»Det ville være uansvarligt, hvis vi ikke indregnede den erfaring, vi har, når vi giver lån. Nu har vi så sat tal på det til Udvalget for Landdistrikter og Øer (i Folketinget, red.). Siden finanskrisen, altså siden 2009, har tabene været fordelt på denne måde på de forskellige kommunegrupper.«

»Det er ikke, fordi det er så overraskende, for der er en ubalance på boligområdet i disse områder, fordi der er nettofraflytning. Der er flere boliger til salg, end der efterspørges, og det er her, vi ser de fleste tvangsauktioner og de største tab. Og så er det klart, at når vi vurderer, om vi har lyst til at give lån i de områder, er vi nødt til at kigge på, hvad omsætteligheden i området er, og hvad tabsrisiciene er. Og det er ikke, fordi der ikke bliver givet lån i de her områder, og det viser opgørelsen også; 32 procent af porteføljen er i de områder. Og der er lidt over 30 procent af ejerboligerne og fritidsboligerne, som er i de her områder – men altså 32 procent af lånene.«

»Så faktisk er de lidt overrepræsenterede. Og det er så opgjort på grundlag af antal boliger. Opgjort i værdier er deres andel (af det samlede antal boliger, red.) mindre, så de er faktisk mere belånt end boliger i andre områder.«

§Måske er det derfor, der er større tab på dem?

»Ja, altså – kombineret med at de er svære at omsætte. De gennemsnitlige salgstider er længere.«

§Men det kan vel godt være derfor?

»Det behøver det ikke nødvendigvis at være. Hvis man havde et boligmarked, som kørte godt, så man havde tre købere på nakken for hvert hus til salg, behøvede det ikke at være noget problem.«

§Men jo mere lån, jo større tabsrisiko er der vel?

»Jo, jo, selvfølgelig, sådan er det jo, men der er også andre faktorer, der spiller ind.

§Men belåningsgraden er jo en faktor. Hvorfor har I så ikke nævnt den?

»Jeg tror ikke, det er en væsentlig faktor. Jeg tror mere, det er omsætteligheden. Om, du ender på tvangsauktion, har ikke noget med belåningsgraden at gøre.«

§Jo mere jeg har lånt, jo sværere har jeg vel ved at betale?

»Jo, men hvis du ikke kan betale dine terminer, prøver du først et frivilligt salg, og hvis du så får solgt, er der intet problem. Men hvis huset kommer på tvangsauktion, er det klart, at det betyder noget, hvor stor gælden er.«

§Jeg har også kigget lidt på det med tabene i land- og udkantskommuner. Faktisk er tabene forholdsvis større i det, I kalder mellemkommuner, end i landkommuner.

»Ja.«

§Hvorfor har I så ikke nævnt det i jeres pressemeddelelse?

»Ja, men diskussionen er primært gået på de andre områder. Derfor har vi også fokuseret på dem. Vi får stillet spørgsmålet: »Hvorfor låner I ikke mere ud dér?«

§Men altså, burde I ikke nævne, at mellemkommunerne har større tab end landkommuner? Det er kommuner med byer som Sorø, Næstved, Holbæk og Slagelse, og de har langt større tabsprocenter end de fleste yderkommuner?

»Sydvestsjælland er dér, det er værst. Jeg tror, de føler sig i samme båd som mange af landdistrikterne.«