Direktøren og pensionisten fik flest ekstra penge

Fra 1994 til 2010 har direktør-familien haft den største indkomstfremgang. Men pensionisterne ligger ikke langt efter.

Familien med en indkomst i direktør-klassen har fået den største fremgang de seneste 15 år - og skattereformen vil forstærke den udvikling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De rige er blevet rigere. Men det er de mindre rige også. De seneste skattelettelser har især hjulpet direktørfamilien i ejerboligen, men ældrechecken og forhøjelsen af folkepensionstillægget har haft en positiv effekt på pensionistens reele rådighedsbeløb, der dog i absolutte termer fortsat ligger langt efter.

Skatteministeriet har foretaget en opgørelse over indkomstudviklingen fra 1994 til og med 2010 for syv forskellige familietyper. Økonomernes dom er entydig: Ovenstående grupper er sammen med funktionærerne periodens relative vindere, mens LO-familierne har oplevet den mindste fremgang.

#embed#

»En slående ting er, at pensionister samlet set har klaret sig ganske godt over den her periode. Det hænger sammen med, at politikerne har haft fokus på den gruppe med blandt andet ældrechecken. Samtidig har stadigt flere en pensionsopsparing og arbejdsmarkedspension,« siger Las Olsen, privatøkonom hos Danske Bank.

Skatten letter

Han fremhæver også de seneste skattelettelser, som for alvor slår igennem i 2010.

»Modsat alle de tidligere skattelettelser giver den her faktisk de største lettelser til dem, der betaler mest i skat. Det afspejles meget tydeligt i, at familietyperne med den største indkomst, nemlig funktionær- og direktørfamilien, får det største løft i rådighedsbeløb.«

Netop skattelettelserne ændrer også på et ellers eksisterende mønster i udviklingen ifølge Kim Valentin, der er privatøkonomisk rådgiver i Finanshuset Fredensborg.

»Det er ret slående, hvor lige indkomststigningen er fordelt frem til og med 2009. Men i 2010 ser man effekten af skattelettelserne.«

Kim Valentin bider også mærke i udviklingen for LO-ægteparrene, der sidder i en ejerbolig. Med en udvikling i reelt rådighedsbeløb på 19 pct. ligger de hele 20 procentpoint efter direktørfamilien.

»De er ekstra hårdt ramt. Forklaringen er ikke så lige til, men denne gruppe har ikke haft en særlig god reallønsfremgang som følge af, at det er den løngruppe, der er presset på grund af udflytningen af arbejdskraft. Samtidig har de fået mindst ud af skattelettelserne,« siger han.

Skal yde mere

Det er en skævvridning, som Nordeas makroøkonom Helge Pedersen tror, vil fortsætte.

»De bredeste skuldre bærer stadig mest. Der vil ikke være politisk vilje til at ændre på, at vi er et af de lande i verden med den højeste grad af indkomstudligning via skattesystemet. Men de absolutte indkomstforskelle bliver større i samfundet. Det har været en tilsigtet udvikling. Et af formålene med skattereformen er, at man vil tilskynde folk til at yde en ekstra indsats.«

Danskerne som helhed må nok indse, at lønstigningerne i de kommende år vil være særdeles beskedne.

»Kurven har fået et ordentligt løft her i 2010. Det gælder for alle, men specielt for dem med høje indkomster. Men det var så nok også det. Vi har fået skattelettelserne, og der kommer ikke flere lige foreløbig. Til gengæld kommer der forskellige tiltag, der skal kradse de her penge ind igen. Blandt andet vil værdien af rentefradrag og andre fradrag falde. Det begynder at få mere og mere effekt frem mod 2019 og vil især ramme direktørfamilien,« siger Las Olsen fra Danske Bank, der forklarer, at Danmark desuden har haft en periode med meget store lønstigninger sammenlignet med andre lande.

»Det har skabt store problemer for en række virksomheders konkurrenceevne. Vi står helt givet over for en periode med meget mere beskedne lønstigninger. Det vil smitte af på pensionister og ledige, fordi deres indtægter reguleres i forhold til lønudviklingen.«