Din pensionsøkonomi kan være et luftkastel

Der er store forskelle i det beløb, som landets pensionsforvaltere stiller deres kunder og medlemmer i udsigt. Når prognosen svinger med flere tusinde kroner om måneden, er det svært at få overblik over sin pensionsøkonomi.

2014 predictions Fold sammen
Læs mere
Foto: adrian_ilie825

Din økonomi som pensionist bliver måske slet ikke sådan, som du regner med. Langt de fleste danskere bruger den årlige prognose fra deres pensionsselskab eller pensionskasse til at vurdere, om de har penge nok til deres otium.

Men prognoserne kan være baseret på et mere eller mindre luftigt udgangspunkt, da selskaberne og kasserne langt hen ad vejen har spillerum til at baserede deres prognoser på forskellige forudsætninger.

Det afspejler sig også i en rundspørge til en række af landets største pensionsselskaber og -kasser, som Berlingske Business har bedt om en prognose på udbetalingen til en 50-årig dansker, når vedkommende går på pension som 67-årig.

Udbetalingerne svinger ifølge prognoserne med mange tusinde kroner, hvilket igen kan få betydning for de beslutninger, den enkelte pensionsopsparer træffer undervejs frem mod pensioneringen.

»Det er især et problem, fordi flere og flere bruger Pensionsinfo (fælles pensionsportal, red.), hvor prognoserne står side om side. Det er bare et ugaranteret skøn, men det er det, som kunderne forholder sig til,« siger uafhængig pensionsrådgiver Jørgen Svendsen.

Han vurderer, at kunderne ikke har nogen alternativer.

»Kunderne kan ikke gøre noget. De ved jo ikke engang hvilken investeringsprofil, der ligger bagved. Selskaberne kan også løbende ændre i sammensætningen af investeringerne, så det er også svært for pensionsmæglerne at lave en robust prognose,« siger Jørgen Svendsen.

Modellen duer ikke mere

Prognoserne for en typisk pensionsopspare på 50 år med en pensionsordning til gennemsnitsrente svinger mellem knap 194.000 kroner og 295.000 kroner – en forskel på 8.417 kroner om måneden. Hvis vedkommende har pensionsordning til markedsrente, bliver forskellen på højeste og laveste prognose kun på 3.836,5 kroner om måneden i det første år, når pensionen kommer til udbetaling.

Prognoserne for markedsrentepensionerne er højere end prognoserne for pensioner med gennemsnitsrente, og det får Jørgen Svendsen til at påpege, at det kan få kunder til at forlade gennemsnitsrentepensioner, hvilket letter kapitalkravet til pensionsselskaberne. Det får seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen til at efterlyse en opstramning.

»Det tyder på, at der er for store muligheder for fritegning for at få kunderne til at gøre det, som selskabet gerne vil have. Der er måske for store frihedsgrader til at lave prognoserne, og det er meget uheldigt. Det er en stor beslutning at flytte fra gennemsnitsrente til markedsrente, og der er også andre usikkerhedsfaktorer, som man som forbruger skal forholde sig til,« siger Morten Bruun Pedersen.

Han erkender, at pensionsselskabers investeringsafdelinger har været mere eller mindre succesfulde, når man kigger tilbage.

»Men tidligere afkast er ikke en garanti for de fremtidige afkast,« siger han og foreslår, at selskaberne og kasserne bliver tvunget til at arbejde med ens forudsætninger for de forventede afkast.

Direktør i pensionsmægleren Willis Søren Andersen gør opmærksom på, at prognoserne hidtil er blevet udarbejdet på baggrund af nogle fælles samfundsforudsætninger,der er blevet skabt i fællesskab mellem Forsikring & Pension og Finansrådet.

»Det var en god model, så længe alle havde de gamle pensioner med garantier, men efterhånden som stadig flere opsparere går over til at spare op til pension via markedsrenter, hvor den enkelte selv tager en risiko, duer den ikke mere,« siger han.

Nu justerer selskaberne og kasserne individuelt på forudsætningerne blandt andet i lyset af, at de standardiserede forudsætninger om f. eks. en obligationsrente på fire procent ikke længere holder stik.

»Alle ved, at man ikke kan få sådan en rente på eksempelvis danske statsobligationer. Det afgørende er, at hr. Hansen får en prognose, som han kan fæste lid til og bruge til at planlægge pensionisttilværelsen efter. Det er endnu mere vigtigt nu, hvor flere og flere går over til markedsrenter,« siger Søren Andersen.

Skruet ned for tallene

Forudsætningerne efter pensionstidspunktet er helt individuelle blandt selskaberne og kasserne. For perioden frem til pensionstidspunktet har senest Skandia og AP Pension skruet ned for deres prognoser på grund af det lave renteniveau.

»Vi mener, at vi kan argumentere for vores prog-noser. Vi lægger vores parametre åbent frem, og vi har nogen af de laveste forventninger til, hvad man kan få i afkast på obligationer. Vi mener ikke, det er realistisk at få mere end 2,3 pct. på obligationer,« siger adm. direktør i AP Pension Søren Dal Thomsen.

Både han og Skandia er enige i, at prognoserne kan laves bedre og mere ensartet.

»For eksempel kan prognoserne regnes efter en model, hvor der anvendes langt mere detaljerede antagelser om afkast og risiko end den nuværende beregning. Så ville man kunne vise kunderne et udfaldsrum baseret på en række forskellige observationer og ikke bare et enkelt tal. Man kunne oplyse et »best guess« flankeret af tal, der viser, hvordan prognosen ville se ud, hvis det går henholdsvis dårligere eller bedre end antaget. Det vil ikke alene give en indikation af, hvor stor pensionen kan blive, men også den usikkerhed, der er forbundet med at prøve at forudsige fremtiden,« siger pressechef hos Skandia Nicolai Nielsen.

Ønsket om bedre prognoser bliver delt af Aktuarforeningen, der har udarbejdet en større rapport om, hvordan pensionsselskaberne laver deres prognoser, og hvordan de kan blive bedre. Foreningen mener, at man specielt bør se på to forhold: Dels bør man oplyse den enkle, hvor meget risiko vedkommende tager. Hvis man bare tager samfundsforudsætninger, vil aktierne altid give det bedste afkast, men også en større risiko. Og dels kan man udarbejde forskellige prognoser afhængig af kundens alder. Jo, tættere de kommer på pension, desto flere oplysninger bør man give den enkelte.