Din pensionsformue har vokseværk

Læs her, hvor meget du får udbetalt hvert år som pensionist.

Hver dansker over 25 år har en pensionsopsparing på cirka 725.000 kroner i gennemsnit. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter en slem forskrækkelse på grund af finankrisen triller miliarder af kroner igen ind på de danske pensionskonti. Danskernes pensionsformue er kommet op på 2.750 mia. kr. Det er en stigning på 60 mia. kr. siden årsskiftet og tæt på en fordobling siden 1999.

Tallene svarer til, at hver dansker over 25 år har en pensionsopsparing på cirka 725.000 kr. i gennemsnit. Ved udbetalingen af pensionen skal der betales skat og afgifter, og når der tages højde for det, har danskerne en pension på 450.000 kr. i gennemsnit. Det viser beregninger, som Danica Pension har lavet for Berlingske Business.

Læs også: Rekordfremgang i penge til forbrug

Den stigende pensionsformue skyldes i udpræget grad, at både sidste år og i år har været gode tider på aktiemarkederne med høj afkast på investeringerne. Det er kommet pensionsopsparerne til gode, og stort set alle danskeres pensionsformuer har vundet mere end det, som blev tabt under finanskrisen.

Oveni det kommer, at lysten til at sætte lidt ekstra penge af til den tredje alder ligeledes er på vej op.

»Det virker, som om danskerne igen har fået lyst til langsigtet opsparing. I kriseårene valgte danskerne i høj grad at spare op ved at sætte pengene i banken på en likvid konto, så der var penge til rådighed, hvis familien blev ramt af ledighed eller andet,« siger cheføkonom i Danica Jens Christian Nielsen.

»Sådan virker det ikke længere. Lysten til langsigtet opsparing er på vej tilbage. Vi oplever nu, at mange skyder flere penge ind på pensionsopsparing, og den tendens forventer vi holder resten af året,« siger Jens Christian Nielsen.

Læs også: Nervøse bankkunder deler formuen

Da finanskrisen satte ind i 2008, gav det et voldsomt ryk i pensionsbrancehen. Aktiekurserne raslede ned, og pensionsselskaberne var tvunget til at sælge ud af aktierne.

Siden er billedet vendt, og aktierne fylder igen mere og mere i danskernes pensionsopsparing. Danica tror, at den udvikling vil fortsætte. Blandt andet fordi flere og flere danskere vælger at sætte en del eller hele deres pensionsopsparing i de risikable markedsprodukter. Disse produkter er karakteriseret ved, at den enkelte langt mere frit kan vælge, hvordan vedkommendes opsparing skal investeres. Derved kan man få flere aktier, og det kan give et bedre afkast på pensionsopsparingen over tid.

Til gengæld vil både tab og gevinst ved investeringerne ramme den enkelte kundes opsparing. Markedsprodukterne står i kontrast til de traditionelle pensioner med garantier og solidarisk udjævning mellem gode og dårlige år på finansmarkederne.

»Over tre fjerdele af vores nye kunder vælger at spare op i de moderne markedsprodukter, hvor aktieandelene er betydeligt højere end i det traditionelle produkt. Derfor er der også en forventning om, at markedsprodukter i længden vil give et bedre afkast end en traditionel opsparing,« siger Jens Christian Nielsen.

Han påpeger, at det primært er de ynge med lang tid til pension, der sætter pengene i markedsprodukterne. Omvendt forholder det sig for personer tæt på pensionsalderen. De er mere tilbageholdende med den øvelse.

 

 

 

Tallene fra Danica viser samtidig, at der er et pænt stykke til at danskerne er fuldt dækket rent økonomisk til den tredje alder. For hver én million kroner, man har sparet op får man udbetalt omkring 68.000 kroner, så længe man lever. Hertil kommer ATP på 20.000 kr. og derudover folkepension.

I alt bliver det til en årlig udetaling i den tredje alder på 150.000 kroner, hvis man har sparet én million kroner op til pension. Har man sparet yderligere én million kroner op, kan man lægge 68.000 kroner oveni i det beløb.

Hvor stort dette beløb ender med at blive for den enkelte afhænger naturligt af, hvor meget vedkommende fortsætter med at spare op, og hvor gode afkast investeringerne af pensionsmidlerne giver.

Læs også: Så meget koster en rentestigning

Uafhængig pensionsekspert og aktuar Jørgen Svendsen er helt enig i, at det gælder om at få sat flere penge af til den tredje alder. Først og fremmest fordi vi bevæger os ind i en tid, hvor det bliver stadig mere usikkert, om der fortsat vil være råd til folkepension og diverse tilskud til pensionisterne. Men omvendt mener Jørgen Svendsen ikke, at tiden er kommet til at sætte flere penge i aktier.

»Hvis man tror, historien gentager sig, vil vi absolut anbefale, at danskerne på længere sigt får flere aktier i deres pensionsopsparing, men lige her og nu gælder det om at holde fast,« siger Jørgen Svendsen, der påpeger, at det naturligt nok afhænger af, hvor mange år der er til, man skal på pension.

»Hvis man er helt nystartet på arbejdsmarkedet, behøver man ikke at være så bange. Man har ikke sparet noget op og derfor ikke noget at miste,« siger Jørgen Svendsen.

Læs også: De 8 bedste råd om pension

»Men hvis man har sparet noget op, er det en anden sag. I den sitaution skal man være varsom med at skifte. Jeg mener ikke, at tiden er kommet til at gå fra obligationer til aktier. Der er meget nervøsitet i markedet og diskussion om, hvilken vej aktierne skal have. De fleste økonomer hælder til lav vækst i flere år frem,« siger Jørgen Svendsen, der opfordrer danskerne til at se tiden an det næste halve til hele år.

»Obligationer er måske lidt kedelige, men de giver et godt afkast, og der er ingen udsigt til rentestigninger i det næste år. Tværtimod kan det være, at renten falder lidt mere,« siger Jørgen Svendsen, der påpeger, at det kan være en god idé at investere i virksomhedsobligationer.