Det kan være svært at blive »skilt« efter papirløst samliv

Selv om papirløse forhold ligner ægteskaber til forveksling, opstår der intet – INTET – økonomisk fællesskab, medmindre parterne selv sørger for det. Læs dagens brevkasse.

Hvis et papirløst forhold bryder sammen, er man i en række situationer væsentligt ringere stillet som sam­levende, end man ville have været som ægtefæller. Arkivfoto: Iris Fold sammen
Læs mere

SPØRGSMÅL:

Efter at have boet sammen med mine børns far i 20 år skal vi skilles. Vi har desværre ikke indgået nogen aftale om, hvordan vi lige gør det rent økonomisk. Vi står begge på skødet til huset, men vi er uenige om, hvad jeg skal have med ud.

Min eksmand vil gerne blive boende. Ved købet lagde han et betydeligt beløb fra tidligere hussalg, og vi har så hver især optaget et lån. Huset er løbende blevet istandsat finansieret dels af lån, dels af min eksmand.

Jeg har igennem alle årene betalt husleje på lige fod med ham. Banken har fortalt ham, at de penge, han lagde i huset, er hans, da de har dokumen­tation for det.

Så langt, så godt.

Desuden er han blevet oplyst om, at alle de penge, han har lagt i ombygning, får han godtgjort, hvis han kan dokumentere det.

Jeg havde forestillet mig, at jeg som minimum skulle have halvdelen af vurderingsprisen minus købsprisen – boligen er steget betydeligt i værdi. Vi har ikke nogen samejekontrakt. Hans navn er også på stort set alle kvitteringer for indboet.

Jeg er så slidt af at skulle diskutere og kan ikke forstå, at han ikke ønsker, at vi begge kommer godt videre, ikke mindst for vores børns skyld.

Hvad gør jeg? Hvordan står jeg?

Med venlig hilsen

»Den fortvivlede«

SVAR:

Der findes i dansk ret ikke særlige regler, der regulerer det økonomiske opgør mellem ugifte samlevende efter en papirløs skilsmisse.

Rent juridisk kan dit papirløse forhold sammenlignes med et ægteskab, hvor der er fuldstændigt særeje, men med én meget vigtig undtagelse.

Du har nemlig ingen mulighed for at få en særlig godtgørelse, hvis du er den fattigste part, hvilket du ellers ville have i et ægteskab med særeje.

Selv om de fleste papirløse forhold ligner ægteskaber til forveksling, er der juridisk set tale om et helt andet regelsæt.

Mens ægtefæller automatisk får en formueordning, der hedder fælleseje, i det øjeblik de gifter sig, opstår der intet – INTET – økonomisk fællesskab i et papirløst forhold, medmindre parterne selv sørger for det.

Lever du i et forhold uden en vielsesattest, skal du være opmærksom på, at du og din samlever:

1) Beholder den fulde ejendomsret til de ting og værdier, som I hver især har medbragt i jeres forhold.

2) Får den fulde ejendomsret til de ting og værdier, som I hver især køber eller blot betaler udbetalingen på under jeres samliv.

I ejer ejendommen i fællesskab, og I skal hver især have halvdelen af værdien, hvis jeres forhold går i stykker.

Såfremt det kan dokumenteres, at din medejer har lagt en større del af udbetalingen, kan hans ekstrabetaling – afhængig af de nærmere omstændigheder – enten kvalificeres som lån, bidrag til den fælles forsørgelse eller gave.

Der vil i disse tilfælde normalt blive set på samlivets varighed, de sam­levendes indretning af deres økonomiske situation, beløbets størrelse, og om der er tale om engangsbeløb eller løbende overførsler.

Afhængig af kvalificering af forholdet kan din medejer have krav på tilbagebetaling, men det er dog ikke muligt på baggrund af de dine oplysninger at vurdere, hvordan forholdet vil blive retligt kvalificeret.

Du bør derfor overveje at søge advokatbistand.

Med hensyn til forbedringerne, som din medejer har udført, så er udgangspunktet, at uden særlig aftale om godtgørelse, så har din medejer alene krav på en skævdeling af provenuet, såfremt der er grundlag for et kompensationsskrav.

Kompensationskravet forudsætter imidlertid, at du er blevet beriget på din medejers bekostning, således at det kan lægges til grund, at friværdien i huset skyldes hans forbedringsarbejder. Størrelsen på en kompensation fastsættes skønsmæssigt af retten, men vil dog typisk udgøre et væsentlig mindre beløb end en ægtefælles boslod (svarende til halvdelen af netto­formuen).

Man er derfor i en række situationer stillet væsentligt ringere som sam­levende, end man ville have været som ægtefæller.

Det ville have været optimalt, hvis I havde indgået aftale om nogle opløsnings- og delingsregler i tilfælde af, at jeres papirløse samliv gik i opløsning, for eksempel ved at oprette en generel samlivskontrakt.

Man bør som ugift samlevende tage højde for, at forholdet vil gå i opløsning på et eller andet tidspunkt. Og det gør det, enten fordi I ikke længere ønsker at leve papirløst sammen, eller fordi I bliver sammen, indtil den ene af jer engang dør.

I forhold til gæld, som I hæfter solidarisk for, skal man være opmærksom på, at det, at I internt laver en aftale om fordelingen af gælden, ikke har virkning over for kreditor (banken, realkreditinstituttet mv.), medmindre aftalen godkendes af kreditor. Banken vil altså fortsat kunne afkræve jer begge det fulde beløb, uanset at I internt har aftalt, at det er din ekskæreste, der skal overtage og afdrage restgælden.

I tilfælde af bodeling i et papirløst forhold, hvor der er tale om sameje vedrørende en række aktiver, således at det juridisk set kan betegnes som et »bo«, vil I dog kunne få skifterettens hjælp til deling.

Med venlig hilsen

Susanne Graffmann, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk