Det fastforrentede toprocentslån rykker nærmere

Et fastforrentet lån til bare to procent i rente kan blive til virkelighed, efter at dets 2,5 procents-pendant fredag blev handlet tæt på kurs 100.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter at den fastforrentede 2,5-procentsobligation fredag lukkede tæt på kurs 100, begynder tankerne om dens toprocenspendant givetvis at spøge hos boligkøberme og hos boligejere, som overvejer at lægge lånet om.

Og der skal ikke meget til, før realkreditinstitutterne er nødt til at åbne for det rekordbillige boliglån.

Faktisk skal den lange rente kun falde 0,2 procentpoint, før kursen presses over 100 på det fastforrentede 2,5-procentslån, som dermed vil blive lukket for udstedelse. De 0,2 pct. point svarer til det rentefald, vi har set i løbet af de seneste to måneder. Det skriver Finans.dk.

I Nordea Kredit regner man ikke som udgangspunkt med, at det nye 2 pct.-lån bliver til virkelighed. Men boligøkonom Lise Nytoft Bergmann understreger, at de seneste år har budt på renterekorder, som ingen havde troet mulige, og derfor vil hun heller ikke afskrive det fastforrentede toprocentslån.

»I det nuværende rentemarked kan alt tilsyneladende ske. På den baggrund kan vi heller ikke udelukke, at renten kan komme endnu længere ned end det niveau, vi ser i dag, selv om det ikke er den udvikling, vi har liggende i vores renteprognose,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Kursen på et 30-årigt fastforrentet lån med afdrag handles i kurs 98,4, mens dets søster uden afdrag ligger i kurs 97,4.