Det er for dyrt at blive skilt fra vores realkreditinstitut

Man skal vælge realkredit­selskab med samme omhu, som man vælger partner. Når først papirerne er skrevet under, har man indgået et ægteskab, som kan være meget dyrt at komme ud af. Det skriver privatøkonomisk journalist Louise Kastberg

Det måtte vi – endnu engang – sande, da vi for nogle uger siden fik et tilbud på, hvad det vil koste at skifte fra Nordea Kredit til Total­kredit, som vores bank samarbejder med.

Baggrunden for ønsket om at skifte er, at vores sommerhus efter en række forbedringer er steget i værdi. De penge vil vi gerne bruge til at nedbringe anden og dyrere gæld. Derfor fik vi en vurderingsmand fra Totalkredit ud for at se på herlighederne. Konklusionen var, at vi kunne øge belåningen med omkring 105.000 kr. Og det lød jo alt sammen meget godt.

Vi fik derfor vores bankrådgiver i Nordjyske Bank til at regne på, hvad det ville koste at låne de 105.000 kr. og skifte vores afdragsfrie F3-lån i Nordea Kredit ud med et tilsvarende i Totalkredit. Og vi var mildest talt ved at falde ned af stolen, da vi så tallene. Når alle omkostninger til indfrielse af det gamle lån og oprettelse af det nye blev trukket fra, kunne vi få knap 68.000 kr. udbetalt. Det ville med andre ord koste os godt 37.000 kr.

Med til billedet hører, at det selvfølgelig er dyrt at indfri et flekslån i utide. I vores tilfælde var indfrielseskursen på F3-lånet over 105. Så alene den del af regningen ville løbe op i over 11.000 kr. Dertil kom godt 11.000 kr. i indfrielsesgebyr, kurtage og obligationsafdrag til Nordea Kredit. Og så var der alle oprettelsesomkostningerne.

Knap 15.000 kr. i alt, hvoraf de 4.000 kr. ­var lånesagsgebyr og de 7.000 kr. ekspedi­tionsgebyr til banken.

Summen af det hele blev, at vi pænt sagde nej tak til at betale 37.000 kr. for at få 68.000 kr. i hånden.

Det er kun et års tid siden, at vi senest forsøgte at blive skilt fra Nordea Kredit i forbindelse med, at vores F3-lån udløb. Også dengang endte vi med at kaste håndklædet i ringen og blive i ægteskabet på grund af de høje skilsmisseomkostninger.

Netop flyttegebyrerne har været et stridspunkt i erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens (V) ekspertudvalg, som havde til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan man kan øge mobiliteten og gennemsigtigheden på realkreditmarkedet.

Men repræsentanterne, der bl.a. talte Forbrugerrådet Tænk og aktører fra den finansielle sektor, var stærkt uenige om, hvorvidt der skal indføres et forbud mod at opkræve kursskæring og kurtage, hvis kunderne vil skifte realkreditinstitut i forbindelse med prisforhøjelser.

Også blandt politikerne er vandene delt. På tirsdag er erhvervs- og vækstministeren kaldt i åbent samråd, hvor han bl.a. skal forklare, »hvordan han vil sikre, at konkurrencen på realkredit­området forbedres, set i lyset af den nuværende ringe forbrugermobilitet på området, og i hvilken grad ministeren mener, at konkurrencen kan effektiviseres tilstrækkeligt med ekspertudvalgets forslag«.

Det bliver spændende at se, om der kommer en åbning for låntagere som os, der gerne vil have friheden til at vælge den mest attraktive partner på markedet uden at blive flået for en formue.

Louise Kastberg er privatøkonomisk journalist på Berlingske Business.