Det betyder finansloven for dig

Et højere beskæftigelsesfradrag og et øget incitament for kontanthjælpsmodtagere til at tage deltidsarbejde er blandt de vigtigste privatøkonomiske tiltag i finanslovsaftalen.

Foto: Liselotte Sabroe.
Læs mere
Fold sammen

Det er især gennem arbejdsmarkedspolitikken, at finansloven for 2014 får privatøkonomisk betydning.  

Bredest virkning får forhøjelsen af beskæftigelsesfradrag, som fremrykkes med afsættelsen af 490 millioner kroner allerede i 2014.

»Efter de gamle regler var der i forvejen udsigt til en lettelse på 226 kroner for 2014 – ikke om måneden, men i alt – for dem, der kan udnytte fradraget fuldt ud. Med aftalen bliver den lettelse i stedet 584 kroner. For at udnytte fradraget fuldt ud skal man have en indkomst på mindst 326.800 kroner. Er indkomsten mindre, bliver lettelsen også mindre,« skriver privatøkonom Las Olsen, Danske Bank i en analyse.

Derudover fremrykker finanslovsaftalen et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Det koster 105 millioner kroner på finansloven og vil hæve skattelettelsen for denne gruppe til 5.292 kroner fra 2.571 kroner, som den stod til at få før finanslovsaftalen. Det kræver en indkomst på 327.800 kroner at få det fulde fradrag.

Samlet vil de forhøjede fradrag kunne give privatforbruget et lille skub, mener Las Olsen, som dog understreger, at der ikke vil være tale om en stor effekt.

»Det vil give husholdningerne godt en milliard kroner mere mellem hænderne i 2014, end de ellers ville have haft. Hvis alle pengene bliver omsat til forbrug, vil det løfte privatforbruget med lige godt 0,1 procent. I praksis vil en del af lettelsen gå til øget opsparing, men alt i alt kommer lettelsen da til at yde et marginalt bidrag til det spæde opsving, der i forvejen er udsigt til i 2014. Til gengæld skal pengene jo så findes ved højere skatter eller besparelser en gang i fremtiden,« skriver han.

Derudover får kontanthjælpsmodtagere bedre mulighed for at tage et deltidsjob, idet der afsættes 60 millioner kroner til at hæve jobfradraget, så modregningen af arbejdsindkomst i kontanthjælpen lempes. Der afsættes 74 millioner kroner årligt til en styrket indsats mod social dumping dvs. brugen af arbejdskraft med løn- og arbejdsvilkår under normal dansk standard.

Endelig øges bevillingen til jobrotation til 1,2 milliarder kroner i 2014.

Finanslovsaftalen rummer også en række tiltag, som får betydning for virksomhederne, men hvis effekt kan vise sig også at ramme privat.

Blandt andet fremrykkes Vækstplan DK med et år, så den gælder fra første januar 2014. Dermed får virksomhederne yderligere 760 millioner kroner i skatte- og afgiftslempelser allerede i 2014.

»Aftalen giver også en række lempelser på afgifter og skatteregler, som især går til virksomhederne. Men det vil også hjælpe husholdningerne. Enten i form af lavere priser på varerne, højere lønninger til de ansatte eller større overskud til ejerne. Det er bare langt sværere at sætte beløb og adresse på end på effekten af de højere fradrag. Under alle omstændigheder er der også her tale om små beløb, set i forhold til det samlede statsbudget,« skriver Las Olsen.