Derfor tog det så lang tid for mig at skifte bank

Efter 25 år med den samme bankforbindelse har jeg fået indtrykket af, at vi - banken og jeg - arbejder i to forskellige retninger og har to helt vidt forskellige interesser. Tilliden er gået fløjten, skriver erhvervskommentator Jens Chr. Hansen.

Læs mere
Fold sammen

Efter et langt tilløb har jeg endelig taget beslutningen. Fornuften har vundet over mageligheden. Jeg er i færd med at skifte bank.

Egentlig er jeg en af de meget konservative bankkunder. Jeg orker ikke at jage rundt efter slagtilbud i bankerne og skifte bank hvert andet år, og ja, det betyder givetvis, at jeg ikke til stadighed får de allerskarpeste priser, men for mig som bankkunde handler det i højere grad om helheden.

Jeg behøver ikke få de absolut laveste bankpriser, men jeg vil ikke være til grin for mine egne penge, og derfor skal min bank »blot« sørge for, at jeg har de rigtige priser, hvis de vil fastholde mig som kunde. Og så lige én ting til: Min bank må aldrig give mig et indtryk af, at jeg blot er en malke­ko. Jeg er fuldt og helt klar over, at banken skal tjene penge, men hvis jeg får opfattelsen af, at min bank ikke længere arbejder med mig, men imod mig, jamen så er det slut.

Det er så sket nu. Efter 25 år med den samme bankforbindelse har jeg fået indtrykket af, at vi – banken og jeg – ­arbejder i to forskellige retninger og har to helt vidt forskellige interesser. Tilliden er gået fløjten. Derfor er jeg nu midt i et bankskifte.

Årsagen til min magelighed er, at jeg hidtil ikke har orket at skulle skifte dankort, pinkode, flytte betalingsservice, flytte depoter og pensionsopsparinger.

Efterhånden er jeg blevet en indlånskunde, mens jeg tidligere var en netto-udlånskunde. Jeg har ikke lån i banken, og det betyder, at jeg ikke behøver stå med hatten i hånden. Jeg er vel det, bankerne betragter som en »forvaltningskunde«. Jeg skal have forvaltet min pensionsopsparing og de beskedne frie midler bedst muligt.

Rigtig mange danske bankkunder har det åbenbart som jeg. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har således fået foretaget en Megafon-undersøgelse om bankskift. Den viser, at hver fjerde dansker over 60 år aldrig har skiftet bank. Og for bankkunder under 60 år viser det sig, at 18 procent aldrig har skiftet bank. Det kan man da kalde loyale bankkunder, ligesom jeg.

Kommer i øvrigt også til at tænke på en helt frisk undersøgelse fra Finanstilsynet om, hvor længe det i grunden tager for at skifte bank. Overførselstider, som det hedder i banksproget. Det er sket på baggrund af klager over banker, som forhaler kundeskift så meget, at det mest af alt har karakter af decideret chikane.

Da Finanstilsynet undersøgte sagen, viste det sig, at 12.056 bankengagementer ventede på at blive overført til en anden bank.

Det er egentlig ikke så voldsomt. Mere problematisk er en eftersætning i Finanstilsynets redegørelse, der viser, at engagementer med en overførselstid på mere end 90 dage er nedbragt fra 7.077 til nu 1.169. Ja, en forbedring, men det er uforståeligt, at et bankskifte i vores moderne, teknologiske tidsalder i vildeste form skal kunne tage mere end tre måneder. Det er chikane.

Nu er der så trådt nye regler i kraft om, at flytning af betalingskonti skal være gennemført inden for 12 dage. Andre konti, som f.eks. pensionsopsparingskonti, kan tage lidt længere tid.

Som sagt står jeg midt i et bankskifte, og jeg vil selvfølgelig holde øje med, at min gamle bank ikke unødigt forhaler overførslen af de forskellige konti til min nye bank.

Jens Chr. Hansen er Berlingske Business’ erhvervskommentator.