Derfor holder danskerne igen med at bruge penge

Danmark har lagt krisen bag sig, men forbrugerne har endnu ikke fundet spenderbukserne frem. De vil hellere spare op eller betale af på gæld, viser ny undersøgelse. Få privatøkonomens bud på, hvorfor danskerne er tilbageholdende med at skrue op for forbruget.

Foto: Kasper Palsnov. I en ny undersøgelse svarer hovedparten af danskerne, at de hellere vil spare op eller afdrage gæld frem for at skrue op for forbruget.
Læs mere
Fold sammen

Danskerne har generelt fået flere penge mellem hænderne. Det skyldes ikke mindst, at boligpriserne på landsplan stiger. Alligevel lader opsvinget i privatforbruget vente på sig. Men hvorfor holder vi igen, når alt tyder på, at økonomien er tilbage på sporet?

Det spørgsmål forsøger Danske Bank at belyse gennem en undersøgelse foretaget af analysefirmaet YouGov. Her har man bl.a. spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen, hvordan de primært vil bruge den ekstra luft i økonomien, som mange har fået.

Kun 15 pct. af danskerne vil øge forbruget, mens 45 pct. vil spare op eller investere og 27 pct. vil bruge pengene til at betale af på gæld.

»Mange boligejere har stadig mere lyst til at konsolidere sig end til at øge forbruget. Og blandt dem, der ikke er boligejere - men gerne vil være det, er der et stort behov for at spare op. Derfor regner vi ikke med noget kraftigt forbrugsopsving, trods stigende indkomster og meget høj forbrugertillid,« siger Danske Banks privatøkonom Las Olsen.

Særligt de unge i aldersgruppen 18-34 år vil bruge de ekstra penge til at fodre sparegrisen.

(teksten fortsætter under grafikken)

Fold sammen
Læs mere

»Det er interessant, at hele 56 pct. af de unge angiver, at de vil øge deres opsparing, når deres købekraft stiger. Man vil ellers normalt sige, at det ikke er i de unge år, man primært skal spare op,« siger privatøkonomen.

Til sammenligning er det kun 43 pct. af de 35-54-årige og 38 pct. af de 55-74-årige, som vil polstre sig yderligere. Las Olsen understreger dog, at man ikke skal lægge for meget i den slags svar.

»Det er lidt det samme som at spørge folk, om de spiser grøntsager eller bruger tandtråd. Man svarer nok mere i retning af, hvordan man gerne ville være, og ikke nødvendigvis hvordan man faktisk er. Vi har desværre ikke en tidligere undersøgelse at sammenligne med, så vi kunne se, om der er sket en udvikling,« siger Las Olsen.

Tallene tyder ellers på, at mange af de unge har taget budskabet til sig om, at det er en god idé at spare op, før man foretager store investeringer. Adspurgt hvilke større investeringer de især drømmer om at få råd til, svarer 46 pct. en bolig, mens det kun gælder 20 pct. af de 35-54-årige og ti pct. af de 55-74-årige. Det hører med til billedet, at der ved dette spørgsmål kunne vælges to svar ud af 11 mulige (se nedenstående grafik).

»Det er markant anderledes end resten af befolkningen, som især drømmer om rejser,« siger Las Olsen.

I gennemsnit har 45 pct. sat kryds ud for rejser, hvilket er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de tre aldersgrupper i undersøgelsen. Til gengæld er det hele 24 pct. af de 35-54-årige, der drømmer om at bygge om eller til, mens det kun er ni pct. af de unge og 20 pct. af dem på 55-74 år.

Den ældste del af respondenterne skiller sig mest ud i undersøgelsen ved, at hele 30 pct. svarer, at de ikke drømmer om større investeringer. Det er også kun 14 pct. af dem, der drømmer om en bil, mens det gælder 30 pct. af de unge under 34 år.

(teksten fortsætter under grafikken)

Fold sammen
Læs mere

»Alt i alt tegner der sig et billede af, at det ikke er realistisk med et nyt, lånefinansieret forbrugsopsving, som man ellers typisk ser det i begyndelsen af et generelt økonomisk opsving. Vi regner nærmere med, at forbruget stiger nogenlunde i takt med indkomsten – men med mulighed for, at forbrugerne i stedet vælger at afvikle gæld og spare op, sådan som de siger, at de vil gøre,« lyder konklusionen fra privatøkonomen.

For selvom mange i øjeblikket oplever, at indkomsten stiger mere end priserne,  har danskerne stadig meget gæld. Tal fra Nationalbanken og Danmarks Statistik viser, at gælden i husholdningerne – helt overvejende blandt boligejere – stadig er meget høj. I gennemsnit skylder hver husholdning 2,8 års indkomst efter skat. Det er nogenlunde samme niveau som i 2006. Men i mellemtiden er værdien af boligerne faldet fra 4,2 til 3,1 års indkomst.

»Vi har altså en gæld, der svarer til huspriserne før krisen, og ikke så godt til nutidens. Det peger mod, at forbruget stadig ikke vil være en faktor, der for alvor trækker væksten i dansk økonomi op – men den kan måske holde op med at trække ned,« siger Las Olsen.