Derfor er det så svært at holde juleforbruget i snor

Jeg har aldrig selv fulgt de gode råd om at sætte mig ned og lave et julebudget. Men jeg hører helt sikkert til dem, som burde gøre det.

»Jeg forlod BR med en syntetisk julestrømpe, ditto nissehue og plasticskrammel nok til at fylde nyt i strømpen nogle dage frem – og et par hundredelapper fattigere.« Foto: Sarah Christine Nørgaard Fold sammen
Læs mere

Det stikker altid af i julen. Fristelserne er mange. Tiden er knap. Og den dårlige samvittighed over alt det, jeg ikke når, får bare pengene til at sidde lidt mere løst. Mit forbrug er ude af kontrol.

En YouGov-undersøgelse fra Nordea af danskernes juleforbrug viser, at hver voksen i gennemsnit forventer at bruge 5.050 kroner i år. Af dem er 3.280 kroner øremærket til gaver, mens de resterende 1.770 kroner er til alt det øvrige som julemad, pynt, træ og julefrokoster.

Er man to voksne i husstanden, er der altså en ekstra udskrivning på over 10.000 kroner i december. Og mit gæt er, at hovedparten af os kommer til at bruge flere penge, end vi lige regner med – og har lyst til.

Som den uvildige privatøkonomiske rådgiver Lone Eriksen pointerer, kan man sammenligne pengevaner med spisevaner. Det er de små hapser, man ikke lægger mærke til, der gør forskellen. Og dem er der mange af i den søde juletid.

Eksempelvis har jeg netop tilbragt en frokostpause i BR, hvor jeg lettere desperat søgte rundt efter legetøj til en forsinket pakkekalender. Den flinke butik havde gjort det nemt for mig og samlet en masse ting tæt ved kassen i en prisklasse og størrelse egnet lige præcis til formålet. Jeg forlod BR med en syntetisk julestrømpe, ditto nissehue og plasticskrammel nok til at fylde nyt i strømpen nogle dage frem – og et par hundredelapper fattigere. Heldigvis er min søn kun to år, så han får nok ikke varige mén af, at vi allerede er et pænt stykke inde i december.

Intentionen var der ellers. En hjemmesyet strømpe med fine julemotiver og 24 små, nøje udvalgte pakker, der skulle gøre decembermorgenerne til noget helt særligt.

Næste år måske? I år må det blive de forhåndenværende søms princip, hvor vi løbende finder på noget at putte i den syntetiske strømpe. Helt sikkert ikke en løsning, som en privatøkonom vil bifalde.

Faktisk anbefaler Lone Eriksen, at man laver en udførlig plan for, hvor meget man forventer at bruge på de forskellige poster som gaver, indkøb og fornøjelser.

Når man har et budget med et samlet tal, er det nemmere at overskue, om man har råd og lyst til at bruge så mange penge på julen. Hvis tallet føles forkert i maven, må man gennemgå planen og finde de steder, hvor det er muligt at skære ned.

Det kan være, at man skal springe et julemarked eller Tivoli-turen over. Eller indsnævre kredsen af personer, man er på gave med. Man kan også melde ud, at man kun giver gaver til dem under 18 år – eller til dem man holder jul med, lyder opfordringen fra Lone Eriksen.

Det er desuden en god idé, at man løbende skriver ind i sit julebudget, hvad man bruger penge på. Så er det nemmere at gribe ind, hvis impulskøbene begynder at tage overhånd. For ifølge rådgiveren er netop impulskøb et stort problem for mange i julemåneden.

Indrømmet: Jeg har aldrig selv fulgt de gode råd om at sætte mig ned og lave et julebudget. Men jeg hører helt sikkert til dem, som burde gøre det. Når det kommer til jul, er rettidig omhu og planlægning ikke min stærke side. Til gengæld ved jeg af erfaring, at indkøb af gaver, mad og juletræ sjældent bliver billigere af at vente til sidste øjeblik.

Louise Kastberg er privatøkonomisk journalist på Berlingske Business.