Den vanskelige lønkamp – med børnene

Børn vil gerne have mange og store lommepenge så ofte som muligt. Men hvad er egentligt et passende niveau for lommepenge til børn? Der afhænger af mange individuelle forhold, men et par eksperter kommer med nogle bud på dette vanskelige spørgsmål her.  

Foto: Foto: Scanpix

»Lommepenge« er et ord, som klinger særdeles sødt i ørene på de fleste danske børn. De begynder nærmest per automatik at drømme om en tur i biografen, nyt tøj, søde sager, en burger, et nyt computerspil eller en bedre mobiltelefon, og det er da også mere end otte ud af ti børn, som får lommepenge af deres forældre.

Typisk starter udbetalingen af en lille sum, når børnene er mellem seks og syv år, for siden at vokse støt og roligt med alderen. Pengestrømmen fra forældrene topper, når de unge er tæt ved 15 år, hvor de typisk modtager op mod 500 kroner om måneden. Men mange får så også penge ved siden af dette, fra familie og venner. Eller de tjener penge ved at udføre husligt arbejde eller have et fritidsjob. Derfor har børn og unge i Danmark flere penge mellem hænderne end nogensinde før. 

Det viser en undersøgelse, som firmaet Synovate Vilstrup har udarbejdet for Nordea, og forbrugerøkonom hos Nordea, Ann Lehmann Erichsen siger, at unge mellem 15 og 17 år typisk har op mod 1.500 kroner om måneden til forbrug.

Hvor meget forældre skal give deres børn i lommepenge, mener Ann Lehmann Erichsen ikke man kan sige noget generelt om, for det afhænger af, hvad pengene skal dække, hvor gammel barnet er og også af hvad familien har råd til.

»Men børns behov for at have egne penge, er vokset betydeligt de senere år. Mange børn føler sig jo nærmest nøgne og isolerede fra omverden, hvis de ikke har penge, så de kan have eksempelvis en mobiltelefon, eller ikke har mulighed for at gå i biografen med deres venner,« siger Ann Lehmann Erichsen.

En del forældre betaler hele regningen for børnenes mobiltelefon, som en fast del af deres lommepenge. Men er en langt bedre ide, vurderer Ann Lehmann Erichsen, at give børnene penge, og så lade dem betale mindst halvdelen af udgiften til mobiltelefon.

»På den måde lærer de unge at begrænse derfor forbrug. Det er i det hele taget vigtigt, at give unge et så realistisk forhold til penge, så hurtigt som muligt, så de ikke bare får opfattelsen af, at alt kommer flyvende af sig selv,« siger hun.

Hvor mange penge, børn og unge skal have af deres forældre, ønsker Henrik Vilsbøll, der er pædagogisk konsulent og forfatter til flere bøger om børneopdragelse, heller ikke at komme med noget fast bud på.

»Lommepenge til børn skal måles ud efter, hvor modne de er, og hvor gode de er til at administrere pengene. Så jo mere børnene sparer op, jo flere penge kan man sådan set godt give dem. Men det er ikke altid er god ide, at betale børn for at udføre huslige pligter, sådan som mange gør. Børn har godt af at lære, at en række praktiske ting skal gøres hver eneste dag, uden man får noget for det. Børn skal se sig selv som en del af familiekæden, og får de betroede opgaver, uden at få penge for det, er det med til at øge børnenes selvværd og gøre dem mere selvstændige,« siger Henrik Vilsbøll.
Han tilføjer, at det er en udbredt myte, at helt unge piger og drenge går uhyre meget op i forbrug, og kun tænker på at brænde penge af i nærmeste slik- eller musikbutik.

»For en stor gruppe mindre børn, spiller forbrug slet ikke nogen stor rolle. Man har derimod fundet ud af, at det er forældrene, der presser børnene, ud i et stort forbrug. Det er nemlig ofte forældrene, der ønsker at børnene skal gå i det rigtige tøj, have de sidste nye smarte tasker, og penge på lommen, fordi de så sender nogle signaler ud om, at de selv klarer sig godt,« siger Henrik Vilsbøll.

Han tilføjer dog, at børn trods dette, især når de bliver lidt større, er meget mere optaget af forbrug og materielle goder, end de var for 20 eller 30 år siden.

»Det skyldes især, at påvirkningen fra reklamer er blevet meget mere massiv, end da tidligere statsminister Anker Jørgensen eller forfatter Lise Nørgaard var unge.«