Den store årlige skatteforvirring

Det er lidt af en blandet oplevelse at modtage den årlige forskudsopgørelse fra Skat. Den er fyldt med underlige tal og beløbsgrænser, som få forstår til bunds. Læs her, hvad Skat har gjort uklart på forskudsopgørelsen i år.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den årlige forskudsopgørelse dumpede ind ad min postkasse i denne uge. Både i min e-boks og i en trist rudekuvert med Skats logo på forsiden. Det er altid med en vis angst, at jeg åbner den slags breve, for de indeholder sjældent noget godt. Glæden var da også til at overse, da jeg som det første opdagede, at det nye og forhøjede fradrag for faglige kontingenter på 6.000 kroner slet ikke var med. Det var det gamle loft på 3.000 kroner, som lyste op på første side.

På side to under »andre oplysninger« var anført, at jeg i 2015 ventes at indbetale 50.000 kroner på en ratepension eller ophørende alderspension. Men den beløbsgrænse er for 2015 hævet til 51.700 kroner, hvorfor jeg har spekuleret en del over, hvorfor Skat ikke har reguleret det beløb op. Den noget mystiske trækprocent, som for mit vedkommende var sat til 42 procent, studsede jeg også over – igen i år. Mange lever nemlig i den vildfarelse, at trækprocent og marginalskat er det samme.

Men sådan er det absolut ikke. Trækprocenten er den gennemsnitlige skat, beregnet ud fra ens indkomst og fradrag. Bruttoskatten eller arbejdsmarkedsbidraget er dog ikke en del af trækprocenten, hvorfor den typisk kommer til at se meget mindre ud end marginalskatten, som er den bid, der betales af den sidst tjente krone, og som i mit tilfælde er over 52 procent.

Det virker lidt, som om at Skat forsøger at skjule, hvad der egentlig skal betales i skat, når marginalskatten ikke oplyses. De fleste kunne ellers få et bedre overblik over deres privatøkonomi, hvis marginalskatten stod på skattekortet. Så kunne en restskat nemmere undgås, hvis man kom til at tjene mere, end Skat forventer.

Ud over den rene marginalskat modregnes mange også i offentlige tilskud og pensioner, når de stiger i indkomst. Den sammensatte marginalskat, hvor både bortfald af offentlige ydelser og skat på ekstra indkomst tælles sammen, kan derfor let være på både 70 og også 80 procent for mange. Denne sammensatte marginalskat er dog uhyre indviklet at regne ud for almindelige mennesker, hvorfor den er endnu vigtigere at få med på skattekortet end marginalskatten og trækprocenten. Sundhedsbidraget falder til fire procent næste år, kunne jeg også se.

Det er dog en gåde, hvorfor det hedder et »bidrag«, når der er tale om en ren skat. Igen ligner det mest af alt et forsøg på at skjule skattens egentlige højde. Er det formålet, kunne eksempelvis kommuneskatten passende døbes om til et »kommunebidrag«, så også det kom til at lyde lidt pænere. Det mest interessante af det hele, nemlig hvor meget jeg skal betale i skat, røbes ikke her. Men mit bidrag til samfundshusholdningen er ganske pænt, da jeg også har ejerlejlighed og sommerhus, som beskattes hårdt. Oven i det hele skal der også betales moms, pensionsskat, afgifter på benzin, biler og meget andet, hvorfor over halvdelen af min indkomst i det nye år vil ende i de offentlige pengekasser.