Den nemme forhandling mange glemmer

Berlingske Business' nye pengeredaktør har endelig taget sig sammen til at forhandle renten på sit andelsboliglån ned. Og det er åbenbart ikke så svært.

FOTO: Bax Lindhardt og Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

»Hvor meget betaler du i rente på dit andelsboliglån?« For os andelsboligejere er det et spørgsmål, der relativt ofte kommer op i sociale sammenhænge. Det var også et spørgsmål, der kom op, da jeg i denne måned skiftede arbejdsplads til Berlingske. Mange danskere taler om deres boliglån i sociale sammenhænge, og det gjorde jeg så også en eftermiddag her på redaktionen. En redaktion, der så tilfældigvis beskæftiger sig med både banker og privatøkonomi.

Jeg fandt ud af, at jeg burde give min bank et opkald. For renten på mit andelsboliglån var næsten dobbelt så høj som den, min kollega kunne præstere. Nu ved jeg godt, at der er forskel på andelsforeninger og folks privatøkonomiske udgangspunkt – men en halvt så dyr rentesats alligevel.

Jeg er ganske tilfreds med min bank, og det er sjældent, at jeg forhandler. Jeg fik sidst sænket renten på mit andelsboliglån for et års tid siden, og dengang var det faktisk min bankrådgiver, der ringede og spurgte, om ikke vi skulle få kigget mit lån, når nu foreningen fik sat altaner op. Og jeg havde da også fået en lønforhøjelse. Det var ikke så meget en forhandling som et tilbud. En god dag.

Men så fik jeg talt med min kollega. Og flere samtaler med flere kolleger. Jeg betragter mig selv som en rationel forbruger, der gerne vil optimere min økonomi, og alligevel må jeg indse, at jeg – i lighed med rigtigt mange andre danskere – ikke har taget mig sammen og forhandlet med min bank, ligesom man ville forhandle med alle mulige andre forretninger, man køber noget af.

Når jeg køber et nyt fjernsyn eller en anden elektronisk gadget, som jeg af den ene eller anden grund føler, jeg ikke kan leve foruden, undersøger jeg altid alskens muligheder på nettet, men det var først, da jeg skiftede til en redaktion sprængfyldt med privatøkonomi og finans, at jeg fik taget mig sammen til at få kigget nærmere på en af de helt store poster i min egen økonomi.

Hvorfor pokker jeg ikke har gjort det før, skal jeg ikke kunne sige. Måske fordi banken som nævnt selv tidligere har henvendt sig med et tilbud om lavere rente.

Måske fordi jeg troede, at jeg havde fået en god rente. Men efter snakken med mine kolleger fulgte jeg deres råd og gik på prisportalen Mybanker på nettet, hvor jeg fik sendt mit andelsboliglån i udbud blandt bankerne.

Øvelsen tog måske fem minutter, og resulterede i to tilbud, der var hele 0,7 procentpoint lavere end renten på mit nuværende lån.

Nu er jeg rent faktisk glad for min bank, som i flere tilfælde har givet mig en god service, så jeg ville gerne give dem chancen for at kunne give mig samme pris.

Jeg forberedte mig mentalt på samtalen med min bankrådgiver og fik formuleret skudsikre argumenter for, hvorfor jeg burde få en lavere rente på mit lån.

Tilbuddene fra de andre banker, trofast kunde, lavrentemiljø, ja selv udfaldet af den første runde af det franske valg og indflydelsen på makroøkonomien lå klar i ærmet. Men det krævede ikke umiddelbart den store overtalelse. Jeg nåede knapt nok at sætte det første stød ind i en nærmest skuffende kort forhandling. De seneste dokumenter fra andelsforeningen og de seneste lønsedler, og »så skulle vi nok kunne finde ud af noget«, lød meldingen fra bankrådgiveren. Det bliver en tilbagevendende snak.

Stefan Singh Kailay er pengeredaktør på Berlingske Business