Den ene ejer formuen, den anden tjener kassen

Hvordan skruer man den fælles økonomi sammen, når der er store forskelle på både formue og indkomst?

Foto: Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Spørgsmål:

Min kæreste og jeg ønsker at købe hus, blive gift og måske på sigt få et fælles barn. Vi har begge mindre børn fra tidligere forhold.

Situationen er den, at min kæreste har en pæn formue i form af friværdi i sit hus. Den ønsker han at sikre, både i forhold til skilsmisse og i forhold til at sikre sit barns arv.

Dette kan selvfølgelig gøres ved særeje.

Den anden del er, at jeg tjener omtrent det dobbelte af hvad min kæreste tjener før skat, men har ingen formue. Jeg forstår hans ønske om at sikre sin formue, men ønsker ikke at lægge hele min indkomst ind i et fælles liv med risiko for at gå derfra uden noget.

Hvordan kan jeg sikre mig selv bedst økonomisk (og mine særbørn), når vi gerne vil have glæde både af hans formue og og min gode indkomst i vores fælles liv?
 
Svar:
 
Du rejser et spørgsmål, der dukker op med jævne mellemrum i forskellige afskygninger på et skrivebord som mit. Der findes ikke nogen enkel standardløsning.

Men spørgsmålet illustrerer nok de etiske overvejelser, som man gør sig, når man etablerer sig i et parforhold. Problemstillingen giver i al fald hos mig anledning til nogle ret indgående samtaler om, hvad det egentlig er, man har gang i.

Når jeg ser dit spørgsmål, tænker jeg, at vi her har at gøre med en mand, som ikke er ude af sit tidligere liv og som ikke for alvor er indstillet på at investere i det nye liv. Jeg ser en mand, som også er usikker på det nye.

Jeg ser også for mig en kvinde, som måske ikke er helt klar til at opgive sin fortid (sin lejlighed eventuelt) og flytte ind uden at sikre sig.

Men jeg ved fra min erfaring også, at det slet ikke nødvendigvis er en rigtig tanke.
Jeg tror for det første, at I er alt for unge til "på den måde" at tænke på Jeres formue som en formue, der skal gå i arv til Jeres børn. Jeg kan jo i al fald se, at I med Jeres fremtidstanker er i den fødedygtige alder - og så er man rigtig ung, når man som jeg er i bedstefaralderen.

I skal nok tænke på den måde, at Jeres børn nok skal klare sig, hvis I skulle gå bort. Der er formentlig en anden forælder til at træde til, og I kan nå rigtig langt ved nogle forsikringer, hvor I kan indsætte børnene som begunstigede relativt billigt.

Det er for langt de fleste i Jeres generelle situation allervigtigst at sikre "den aktuelle kærlighed". Altså at sikre hinanden og det fælles barn i tilfælde af død. Det skal I få gjort via et testamente.

Det er Jeres indpakning med argument om at sikre Jeres børn, der fortæller mig, at Jeres gensidige bekymringer snarere er den naturlige skepsis for, om det nu holder - det nye parforhold med hinanden.

Hvis man i et parforhold køber en bolig, hvor den ene betaler mere i udbetaling end den anden, kan man typisk og hensigtsmæssigt regulere det ved en samejeoverenskomst og et gældsbrev, hvor den indskydende part låner halvdelen af udbetalingen ud til den anden. Så står man principielt lige. Der kan være diskussion om rente- og afdragsbetingelserne, men det er spørgsmål, som man kan afklare indbyrdes, når man først har fået beskrevet problemstillingen.

Jeg læser også din mail sådan, at det er hans hus, I skal flytte sammen i. Rådet til dig bør derfor være, at du først flytter ind, når tingene er afklarede.

Den skæve indtægtsfordeling kan man måske vanskeligere rette op på. Adskilt økonomi fungerer nok bedst i teorien. Det er vel de færreste samboende med forskellig indtægt og fælles ønske om at få barn sammen, der ved aftenbordet spiser fiskefrikadeller for den enes vedkommende og foi gras for den andens af økonomiske årsager.

Jeg læste for nylig en interessant artikel af en norsk juraprofessor, som causerede over det emne på en måde, som gav stof til eftertanke.

Selvfølgelig kan I lave en aftale, der afbalanceret tager hensyn til den enes rigdom baseret på fortiden og den andens dobbelte indtægt på en måde, der sikrer Jer begge en lykkelig fremtid sammen.

Men det kræver, at I er villige til at investere i hinanden også på en måde, der indebærer accept af en risiko.
 
Med venlig hilsen
Forum Advokater
 
Viggo Bækgaard
Advokat (H) - Mediator

www.forumadvokater.dk