Den 23. oktober 2050 får jeg adgang til min svenske formue

Berlingske Business' Michael Korsgaard har pensionsformue på tværs af Øresund. I Sverige har han indbetalt 18,5 procent af alle sine skatte­pligtige indtægter til den statslige pension.

Berlingske Business' Michael Korsgaard har også pensionsformue i Sverige. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere

Jeg er en af de danskere, der har en formue i udlandet, som jeg ikke kan tilgå. Måske bør jeg allerede her berolige Told & Skat med, at der ikke er tale om noget kæmpeaktiv på Caymanøerne, og at jeg ikke venter på det næste skatteamnesti. Det forholder sig vel nærmest modsat.

Min udenlandske formue er i Sverige, og den beløber sig til 57.411 svenske kroner. Det er 44.541 danske. Baggrunden er, at jeg arbejdede i Sverige i 2009-2010. I den periode optjente jeg ovenstående som pension, og hvert år sender den svenske pensionsmyndighed mig en fin, orange konvolut, hvor man fortæller mig om udviklingen i pensionen.

Gennem et stykke tid har jeg tænkt på, at jeg gerne ville samle min svenske og min danske pension, og da jeg for nogle måneder siden modtog konvolutten på ny, tænkte jeg, at nu skulle det være. Det er ikke så meget, fordi jeg er bange for, at Sverige igen forsøger at gøre valutadevaluering til en nationalsport, men det er nu engang bare rarere at have det hele under ét tag.

Jeg havde på fornemmelsen, at det godt kunne blive svært, for selv om pensionssystemerne ligner hinanden, er de ikke helt ens på tværs af Øresund. I Sverige har jeg indbetalt 18,5 procent af alle mine skatte­pligtige indtægter til den statslige pension, hvoraf 2,5 procent går til en såkaldt »præmiepension«, som jeg selv bestemmer, hvordan skal investeres. Afkastet på denne mere risikable pension har i øvrigt været fremragende i forhold til de øvrige 16 procent af mine indbetalinger. Decideret folkepension, som alle i Danmark får, kan man kun få i Sverige, hvis man har tjent meget lidt gennem livet.

Mine bange forudanelser viste sig desværre at være korrekte. Den i øvrigt flinke betjening fra Pensionsmyndigheten (det er Sveriges svar på den nu hedengangne Pensions­styrelse) fortalte mig, at de tit fik spørgsmålet, men måtte melde pas: Jeg skal i stedet henvende mig, når jeg bliver 61, hvor jeg kan begynde at få pengene udbetalt. Det er så sat i kalenderen.

Sidenhen henvendte jeg mig til Udbetaling Danmark, og betjeningen her var lige så kompetent og rar som i Sverige, men beskeden var desværre den samme. Man ville dog gerne hjælpe mig med at ordne udbetalingen af den svenske pension i år 2050, hvilket jeg naturligvis var glad for – det skal dog stadig ske på min foranledning. Så blev kalenderpåmindelsen skrevet med versaler.

Tilbage står vi dog i en verden, hvor der prædikes stærkere integration i Øresunds­regionen, hvor Malmø-København-aksen sælges som Greater Copen­hagen, men hvor noget så almindeligt som pension ikke kan sammenlægges. Der er garanteret en million gode grunde til, at det er sådan, men i mit stille sind tænker jeg nu, at det måske også kunne ordnes.

Der går rigtigt mange år, før jeg bliver 61, og det er trods alt en relativ beskeden sum, som står på den svenske pension. Men den bliver nok til en del mere, som jeg ville være ked af glemme. Men jeg er trods alt ikke hårdest ramt. I Sverige bor der 35.000 danske statsborgere, hvoraf 21.000 er i den arbejdsdygtige alder. Mange af dem bliver formentlig boende, men en del af dem vil sikkert have været på professionel gennemrejse, som jeg var det, og vi står så alle i samme situation.

Men indtil Kalmarunionen genopstår, er der ikke meget andet at gøre end at oprette en kalenderpåmindelse. I mit tilfælde sættes den til 23. oktober 2050, hvor min udenlandske formue kan begynde at tilflyde mig. Fremskrevet vil det dreje sig om 400 svenske kroner pr. måned, hvilket jo også er en slags penge.

Michael Korsgaard er journalist på Berlingske Business