De rige betaler skatte-gildet

Den mest velstillede femtedel af den danske befolkning indbetaler over halvdelen af alle skatter, viser en ny optælling fra Skatteministeriet.

Foto: Foto: Steffen Ortmann. De bredeste skuldre bærer halvdelen af skattebyrden i Danmark.
Læs mere
Fold sammen

Det er helt præcist 50,7 procent af alle indkomstskatter, der betales af de 20 procent danskere, som har de højeste indkomster. Fjernede man top- og mellemskatter, ville samme gruppe betale 47,5 procent af de tæt ved 500 milliarder kroner, som den danske stat hvert år henter hjem fra arbejdsmarkedsbidrag, kommuneskat, kirkeskat, sundhedsbidrag, bundskat, mellemskat, topskat og aktieindkomstskat.

»Så det vil stadig være de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, selv hvis top- og mellemskatten blev fjernet,« siger Tine Roed, der er direktør i DI - interesseorganisation for erhvervslivet.

Hun peger på, at mellemskatten i dag kun indbringer én eneste procent af de samlede skatter og afgifter, mens topskattens andel er oppe på to procent. Det vil derfor kun i meget begrænset omfang gøre det danske samfund mere ulige eller økonomisk skævt, hvis man afskaffede disse to skatter, som tæt ved én million danskere betaler i dag.

Mange og herunder de økonomiske vismænd har peget på, at det bedste vil være at hæve grænsen for, hvornår topskatten sætter ind til måske 500.000 kroner i stedet for at sætte procenten på 15 procent ned.

Men det afviser Tine Roed er en god vej frem, når der ingen længe skal forhandles en ny skattereform på plads. Det ventes at ske, efter Skattekommissionen den 2. februar i år præsentere et udspil til, hvordan et nyt dansk skattesystem med fordel kan skrues sammen.

Afviser højere grænse

»En højere grænse for topskat ville hjælpe lidt, men det er ikke nok. Der vil fortsat være rigtigt mange læger, ingeniører, revisorer, IT-ansatte og andre højtuddannede, som rammes af topskat, og de vil i den situation ikke få et ekstra økonomisk incitament til at arbejde mere. Det nytter ikke, at vi kun giver skolelærere, metalarbejdere og andre med mellemindkomster en økonomisk gulerod. Det skal højtlønnede specialister også have, eller får vi et problem med vores velfærd på længere sigt, fordi de kommer til at mange disse folk,« siger Tine Roed.

Hun tilføjer, at de fleste analyser, også fra de økonomiske vismænd, ikke har indregnet effekter af den hjerneflugt ud af lande, som topskatten giver, når de har forsøgt at sætte tal på, hvad der vindes og tabes ved at sænke de danske skatter.

De har heller ikke taget højde for, at unge vil gøre deres uddannelse færdig hurtigere end ellers, hvis der venter en økonomisk gevinst forude, lige som mange vil blive mere flittig og ivrige efter at gøre karriere og tjene mere, hvis skatten på arbejde blev lavere.

Alt sammen noget, der kan øge produktiviteten, og dermed forbedre konkurrenceevnen som så igen kan skabe højere lønninger og større velfærd i Danmark, fremhæver Tine Roed.

Læs også: Så stor bliver din skattelettelse