De Radikale: Boligskatten skal følge lønnen

Morten Østergaard kaster sig ind i den tabubelagte debat om boligejernes skattebetaling. Står det til R-lederen, skal boligskatten og grundskylden fremover følge lønnen. Finansminister Bjarne Corydon afviser klart sin regeringsmakker.

Morten Østergaard fra Radikale Venstre Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Det skal være slut med, at de danske politikere stikker »hovedet i busken« og ignorerer de problemer, som skattestoppet på boliger skaber. Slut med »strudsepolitik«, slut med selvvalgte tabuer.

Sådan lyder budskabet fra den radikale formand, økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R), der nu er klar med sit bud på en grundlæggende reform af boligskatterne.

Konkret foreslår Østergaard, at man fra 2021 – når det omstridte skattestop for landets boligejere udløber – lader både grundskylden og ejendomsværdiskatten følge lønudviklingen.

Øvelsen har to formål:

For det første vil den model i R-lederens øjne skabe en mere hensigtsmæssig beskatning på boligmarkedet, der mindsker risikoen for nye boligbobler.

For det andet vil forslaget efter Morten Østergaards overbevisning skabe ro om boligejernes økonomi, fordi man ved at koble skatten til lønniveauet i samfundet vil sikre moderate skattestigninger – og kun i takt med, at folk får flere penge mellem hænderne.

I de senere år er grundskylden i særligt de store byer steget voldsomt – op til syv procent om året med den konsekvens, at mange boligejere får sværere og sværere ved at få deres privatøkonomi til at hænge sammen.

»Det her forslag vil sikre, at når det går godt i det danske samfund, og lønningerne stiger, så følger boligskatterne med. Og når det går skidt, som det har gjort i de senere, så stiger boligskatterne ikke. Så ved folk, hvad de har at gøre godt med,« siger Morten Østergaard.

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet, der har regnet på Østergaards model, inden han gik i valgkamp, vil forslaget på langt sigt ikke koste noget for statskassen, fordi lønningerne og boligpriserne trods store forskelle fra år til år ifølge embedsmændene som regel vil ende med at udvikle sig på nogenlunde samme måde.

Det danske skattestop på boliger, som blev indført i 2001, er ekstremt omstridt blandt landets førende økonomer. Såvel Nationalbanken som de økonomiske vismænd har påpeget, at en fastlåst ejendomsværdiskat skaber et usundt boligmarked. Argumentet er typisk, at det øger risikoen for ødelæggende boligbobler, at skatten ikke følger med op, når priserne stiger.

Skattestoppet er også en dyr omgang for statskassen. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet vil det således i alt koste 12 milliarder kroner at forlænge skattestoppet med yderligere ti år efter 2020 – de penge vil Østergaard, som han for nylig bebudede i Politiken, hellere bruge på at lette skatten på arbejde.

»Grundlæggende skal vi vælge mellem fremgang og tryghed eller utryghed og nye kriser. Og jeg har en fast tro på, at ingen ansvarlig politiker vil tillade boligmarkedet at udvikle sig så uhensigtsmæssigt, som det har gjort hidtil. Vi kan ikke føre strudsepolitik på den måde,« siger Østergaard.

Trods den presbold er finansminister Bjarne Corydon (S) på ingen måder interesseret i det radikale forslag, som han hælder fuldstændig af brættet.

»Det lyder meget teoretisk, og det er helt uaktuelt rent politisk. Vi har en fast og bred aftale om boligskatten, som rækker gennem hele næste valgperiode, og som skaber tryghed for boligejerne. Den står vi vagt om i Socialdemokraterne, ligesom jeg ikke hører andre af de store partier være interesseret i det her,« siger Bjarne Corydon og fortsætter:

»Muligheden for at styre vores boligmarked hænger jo ikke kun sammen med boligskatten. Ganske jævnligt er der en blindhed over for, at det også er et væsentligt bidrag til dansk økonomi, at boligejerne ved, at de har fast grund under fødderne.«

Venstres næstformand, Kristian Jensen (V), er også en arg modstander af det radikale forslag.

Han mener, at Morten Østergaard og mange økonomer har et alt for ensidigt blik på dansk økonomi, fordi boligskatterne spiller så central en rolle i debatten om at undgå nye overophedninger – men det kan i Jensens øjne også ske ved at holde de offentlige udgifter i ro og udvide arbejdsudbuddet.

Venstre ser i modsætning til Morten Østergaard derfor gerne, at skattestoppet fortsætter efter 2020 – et forslag, Venstre dog ikke har nogen finansiering til.

»Men vi ønsker ikke, at skatterne går op for boligejerne efter 2020 – det er dyrt nok at have egen bolig i forvejen,« siger Kristian Jensen.

Selv om det radikale forslag med Morten Østergaards øjne vil stabilisere boligmarkedet og mindske risikoen for bobler som den, der medvirkede til at rive dansk økonomi fra hinanden op til finanskrisen, så får forslaget ikke kun lovord med fra økonomiprofessor og ekspert i skatteteori Bo Sandemann fra Aarhus Universitet.

På linje med blandt andre Nationalbanken og det såkaldte Rangvid-udvalg, der på vegne af SR-regeringen har kulegravet årsagerne til finanskrisen, anbefaler Sandemann en model, hvor boligskatterne følger boligpriserne.

»Selv om der er en vis stigning i lønningerne i gode tider og afdæmpede lønudviklinger i dårlige tider, så er der en noget kraftigere effekt på boligpriserne i op- og nedgangstider. Det ville derfor have en noget mere stabiliserende effekt, hvis skatten var linket til boligpriserne og ikke lønningerne,« siger han og kalder det radikale forslag en »halvhjertet løsning«.

Tilbage i den radikale lejr anerkender Morten Østergaard, at det er et politisk tabu af de større, han nu tager hul på en debat om.

»Men det kan jo ikke nytte noget, at valgkampen bare går med at stryge folk med hårene og dele milde gaver ud. Jeg har ikke noget imod at tage bladet fra munden – og så har jeg det grundlæggende sådan, at jeg er imod alle tabuer – ud over atomkraft,« fortsætter han.