Danskerne glemmer at sikre hinanden

Mange børnefamilier risikerer at miste deres bolig, hvis den ene af forældrene pludselig dør. Færre end hvert fjerde ægtepar husker testamentet, som er den eneste sikkerhed for at stå bedst muligt i tilfælde af død.

Hvordan er privatøkonomien ved ægteskabets start? Mange glemmer at sikre sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forårsfornemmelserne sparker altid højsæsonen for frierier og bryllupsfester i gang – og mange danskere tror, at når vi siger ja til at dele livet med hinanden, så siger vi også ja til at dele alle vores ejendele.

Men sådan er det slet ikke.

Flere eksperter understreger, at danskernes manglende lyst til at sikre hinanden juridisk har voldsomme konsekvenser.

»Mange har stået i den situation, hvor de har måttet gå fra hus og hjem. Hele deres eksistensgrundlag er blevet rykket væk,« siger Elisabet Jensen, advokat i advokatfirmaet Innova og ekstern lektor i familieret ved Aarhus Universitet.

Selv om du arver halvdelen af din ægtefælles del af boet, kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen efter et dødsfald. De resterende 50 procent af arven tilfalder nemlig børnene, og hvis disse er under 18 år, så betyder det, at den tilbageværende af forældrene ikke har råderet over arven til for eksempel at betale månedlige ydelser på familiens boliglån.

»Hvis ikke man sikrer sig, så er det jo helt forfærdeligt, for så skal man ikke kun håndtere, at man har mistet sin kæreste. Man skal også håndtere, at hele ens økonomi bliver forandret. Alligevel er der rigtigt, rigtigt mange, der glemmer det,« siger Linda Lange Kastholm, advokat med speciale i familie- og strafferet ved Advodan.

Dropper testamentet

Faktisk viser en undersøgelse, som advokatfirmaet Advodan har fået udarbejdet, at kun 24 procent af gifte par med børn har sikret hinanden. Og det, selv om samme undersøgelse viser, at 68 procent af de adspurgte er klar over, hvilke konsekvenser manglende sikring kan have.

»I virkeligheden bør 95 procent af alle dem, der lever sammen, have et testamente. Det værste, man kan gøre, er at lade være,« siger Erik Frodelund, der er jurist og manden bag Juraeksperten.

Linda Lange Kastholm giver et eksempel på, hvordan danskerne kan stille hinanden bedre:

»Hvis man har fælles børn og lever i et ægteskab, bør man overveje at skabe mulighed for, at den længstlevende kan vælge at skifte uden at skulle udbetale andet end tvangsarv til børnene med det samme. På den måde sørger man for at skubbe arven frem til efter den længstlevendes død. Børnene bliver altså ikke snydt for deres arv. Den bliver bare udskudt.«

Hvis børnene kun skal tvangsarve, så får de en fjerdedel af faderens halvdel af boet. Med andre ord så sikrer testamentet, at moderen fortsat har 7/8-dele af deres fælles bo og dermed en noget sikrere økonomisk stilling end ellers. Men det er ikke kun i dette tilfælde, at testamentet er helt afgørende.

Kræver papir at være ugift

Endnu mere nødvendigt bliver testamentet, hvis forældrene har valgt at ikke gifte sig.

»Selvom de har børn og har boet sammen i tyve år, så ser loven på dem som to »fremmede«. De er ikke i familie med hinanden, så derfor vil de ikke arve hinanden,« slår Elisabet Jensen fast.

Se Web-TV om skattesituationen ved bryllup:

Med et eksempel viser hun, hvordan et par kan ende i økonomisk klemme. Karen og Knud har levet sammen i årevis. De har tre børn og et dejligt hus. Knud har sit eget tømrerfirma, som Karen også giver en hånd med i. Men de har ikke noget testamente, så da Knud pludselig dør, arver børnene hele hans del af boet.

»Hvis det er umyndige børn, så skal værdierne omsættes til likvider, og så passer myndighederne på værdierne, indtil børnene fylder 18. Det er ikke engang sådan, at moderen som værge har adgang til værdierne,« siger Elisabet Jensen.

Det kræver altså en del papirarbejde at sikre hinanden i et papirløst forhold.

For hvis Karen og Knud i stedet havde fået lavet et samlevertestamente, så ville de med den reviderede arvelov fra 2008 kunne stille hinanden, som om de var gift, men havde særeje. De ville altså ikke skulle dele alt mellem hinanden, men dog arve en del efter hinanden.

»Det nemmeste er nok at blive gift, hvis man ønsker at sikre sig selv, men der kan jo også være nogen, der ikke ønsker at dele, og så er det en dårlig idé at blive gift,« siger Elisabet Jensen.

Husk skilsmissebørnene

Et testamente er særlig vigtigt, hvis man ikke kun har fælles børn, men også har sammenbragte børn. Og det er sitautionen for mange i dag. For når næsten hvert andet ægteskab går i stykker, stifter flere og flere familie mere end én gang i løbet af livet.

»Det bliver et problem, når f.eks. manden får et nyt kuld børn med et ny kone. Når manden så dør, så har han både en kone med fælles børn og såkaldte særbørn fra et tidligere ægteskab – og særbørn skal have deres arv med det samme,« understreger Elisabet Jensen.

Hvis børnene fra mandens første ægteskab er myndige, kan de dog godt give stedmoderen lov til at udskyde deres arv.

Det hedder at lade hende sidde i uskiftet bo, men det betyder også, at det kan være svært for stedmoderen at komme videre med sit liv, for hvis hun vælger at gifte sig igen, så skal boet skiftes, som det hedder – særbørnene skal have deres arv.

Derfor bruger en del, der er i den situation, en slags studehandel til at sikre den længstlevende.

»De aftaler på forhånd, at stedmoderen skal have lov til at sidde i uskiftet bo, men at særbørnene så til gengæld ikke kun arver efter deres biologiske forældre, men også efter stedmoderen,« siger Elisabet Jensen.