Danskerne er ramt af mådehold og lægger historisk mange penge til side

Danskerne lægger en historisk stor andel af deres lån til side på en bankkonto hver måned.

Den økonomiske krise har lært danskerne at holde igen. Arkivfoto: Iris
Læs mere
Fold sammen

Der er kommet lidt mere gang i den danske forbrugsfest, men det sker ikke for lånte penge. Efter finans­krisen er danskerne blevet ramt af mådehold.

Siden 2014 er danskernes private forbrug steget med syv pct. Men i samme periode er danskernes brug af blankolån og kredit med sikkerhed faldet med 11 pct. Det frem­hæver Nykredit på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.

Cheføkonom i Nykredit Tore Stramer fremhæver, at udviklingen står i skærende kontrast til forbrugs­opsvinget i årene op til finanskrisen, hvor danskerne var storforbrugere af blandt andet de dyrere og let tilgængelige blankolån.

»Det seneste års fald i brugen af blankolån skal ses i sammenhæng med, at danskernes privatøkonomi er i rigtig god form i øjeblikket. Det betyder, at danskernes indlån i bankerne nu udgør en historisk andel af indkomsten. Vi lægger simpelt hen en historisk stor andel af vores lån til side på en bankkonto hver måned,« siger Tore Stramer.

Han mener, at det er sundt for den danske økonomi, at danskerne lægger flere penge til side.

»Danskernes fortsat stædige fokus på at nedbringe gæld og øge deres opsparing øger robustheden i danskernes privatøkonomi, og dermed også i dansk økonomi. Forklaringen er formentlig, at de dyrekøbte erfaringer fra finanskrisen stadig sidder i danskerne,« lyder det fra Tore Stramer.

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen fremhæver, at andelen af blankolån er meget begrænset i forhold til det samlede udlån fra banker og realkredit.

»Men jeg er enig i, at danskerne er blevet mere mådeholdende,« ­siger Louise Aggerstrøm Hansen:

»I årene op til krisen brugte vi langt flere penge, end vi havde. Det er et helt andet billede, vi ser i dag. Det vidner også om, at vi er inde i et langt sundere opsving end i boom­-årene før krisen.«

Fuld fart på danskernes grænsehandel

Danskerne kører lystigt ned over grænsen til Tyskland for at købe ind. I fjor nåede grænsehandelen op på fire milliarder kr. Det viser nye tal fra Skatteministeriet.

Grænsehandelen er derved vokset i forhold til 2015, og det bekymrer Dansk Erhverv.

»Tallene er stærkt bekymrende, for det afspejler jo blot, at danske butikker fortsat går glip af betydelig omsætning lige såvel som den danske statskasse mister store mængder provenu, når handlen sker syd for grænsen,« siger Lisa Gundsø, politisk konsulent i Dansk Erhverv.

Kun få boligejere kan ikke klare at få betalt regningen

Økonomien hos de danske boligejere er god: Kun to ud af 1.000 boligejere kan ikke klare regningen, viser en ny opgørelse fra Realkreditrådets restance­statistik.

Mere præcist er restance­procenten faldet fra 0,2 pct. i andet kvartal til 0,19 pct. i tredje kvartal. Nordea Kredit bemærker, at det er den laveste restance i ni år.

»Antager man, at der findes cirka 1,5 mio. ejerboliger i Danmark, så betyder en restanceprocent på 0,2 pct., at 2.850 boligejere nu er mere end 3,5 måned bag ud med betalingen på deres real­kreditlån,« siger boligøkonom hos Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann.

»Til sammenligning havde 9.000 boligejere betalingsproblemer under den seneste nedtur på boligmarkedet i slutningen af 00erne, mens 39.000 boligejere havde det i starten af 90erne,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hun fremhæver, at det er den uhyre lave rente og den stigende beskæftigelse, der er årsag til den solide økonomi hos de danske boligejere.

Buying the house. The hand holding a house key. Vector illustration Fold sammen
Læs mere

UGENS TAL: Priserne på ejerboliger stiger stadig

0,9% steg prisen på både ejerlejlig­heder og parcelhuse fra august til juli, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Målt over det seneste år er huspriserne steget med 3,6 pct., mens priserne på ejerlejligheder er steget med 6,7 pct.