Danskere trodser flygtninge og krise: Myldrer til Grækenland

Antallet af danskere, der vil feriere på de græske strande, stiger kraftigt på trods af landets dybe krise, samt at de skal dele stranden med flygtninge.

Foto: Brian Bergmann

Danskerne bestiller flere sommerrejser til Grækenland end tidligere og lader dermed til at være ligeglade med den massive økonomiske krise samt ankomsten af bådflygtninge til nogle af landets indbydende strande.

Ifølge salgstal fra Star Tour har 22 procent flere danskere bestilt en sommerferie i Grækenland i forhold til samme periode sidste år. Det sker samtidig med, at forhandlingerne om en løsning på den græske gældskrise spidser til - men fortsat kan få meget forskelligt udfald, inden de solhungrende danskere ankommer til feriedestinationerne.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

»Vores kunder har tydeligvis tillid til, at de kan holde ferie i det græske i ro og mag uden komplikationer. Og det er umiddelbart velbegrundet, for vores kilder i det græske fortæller os, at grækerne vil gå meget langt for at sikre, at turismen er et fredet område,« skriver pressechef for Star Tour Nikolai Johnsen i en meddelelse.

Han vurderer dog, at den meget kolde og regnfulde forsommer også spiller en rolle.

I år sender Star Tour 70.000 danskere på ferie i Grækenland, og de mest populære rejsemål er:

  1. Kreta
  2. Rhodos
  3. Kos
  4. Samos
  5. Korfu