Danskere skriver testamente som aldrig før

Bedre muligheder for selv at bestemme, hvem der skal arve formuen, får stadig flere danskere til at skrive testamente. Især for ugifte er det vigtigt.

Den nye arvelov giver større mulighed end den gamle for at tilgodese en papirløs samlever. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stadig flere danskere vælger at skrive testamente for at sikre, at arven ikke falder i forkerte hænder, skriver Berlingske Tidende.

Siden den nye arvelov trådte i kraft 1. januar 2008, har landets advokatkontorer oplevet mere end en fordobling i antallet af henvendelser fra borgere, der gerne vil have sat et testamente op eller ændret i et tidligere udfærdiget testamente.

»Det er især ugifte samlevende, der er blevet opmærksomme på, at de skal gøre noget for at sikre hinanden i tide,« siger advokat Claus Witt, Advokatrådets talsmand på det arveretlige område.

Hvis der ikke er skrevet testamente, arver samleveren nemlig intet efter afdøde og risikerer dermed udover sorgen også at måtte gå fra hus og hjem.

»Flere og flere vælger at bo sammen uden at være gift. I vores firma oplever vi, at ni ud af 10, som køber hus eller lejlighed sammen, ikke er gift, og i 75-80 procent af tilfældene vælger de ugifte samlevende at få lavet testamente ved samme lejlighed,« siger Claus Witt, der mener, at det er den megen presseomtale op til lovændringen, der har åbnet folks øjne for, at her er et problem, de skal forholde sig til.

Læs også: Alt for få opretter testamente

Den nye arvelov giver desuden langt større mulighed end den gamle for at tilgodese en papirløs samlever, understreger advokat Marianne Hartling fra firmaet Kyed & Jybæk, som netop sammen med kollegaen Helle Lokdam har udgivet bogen »Arv«, der er en brugervenlig indføring i arve- og skiftereglerne:

»Før kunne ugifte samlevere højst tilgodeses med halvdelen af arven efter afdøde. Resten var tvangsarv til afdødes børn. Med den nye lov kan den længstlevende i et papirløst forhold umiddelbart få 75 procent og endda under visse betingelser helt op til 87,5 procent,« siger Marianne Hartling til Berlingske Tidende.

»Det er en afgørende forskel, som i mange tilfælde betyder, at den længstlevende kan blive boende i huset eller lejligheden.«

Læs også: Papirløse samlevere i clinch med børnene

Også for gifte er der meget større bevægelsesfrihed med den nye lov. Betænker ægtefæller hinanden mest muligt, betyder det typisk, at den længstlevende ægtefælle har råd til at skifte (dele arven) med børnene og kan undgå at skulle sidde i uskiftet bo og blive kigget økonomisk over skulderen af de fælles arvinger. I det hele taget giver den nye arvelov langt bedre muligheder for selv at bestemme, hvordan formuen skal fordeles, fastslår Marianne Hartling:

»Man kan f.eks. samle hovedparten af formuen omkring en enkelt arving, hvilket især er en fordel, hvis man har en virksomhed, som man ønsker, at én af arvingerne skal drive videre,« siger hun.

»Det kan selvfølgelig føles hårdt for de arvinger, som næsten ingenting får, og man kan også godt sige, at loven i dag giver bedre mulighed for at »straffe« et barn eller en ægtefælle, som man måske er raget uklar med.

Læs også: 10 gode grunde til at skrive testamente

Spørg Brevkassen om arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.